Blog » Inside Studio: Mr. Profit

Inside Studio: Mr. Profit
Af Frank, Brasilien, Tir. 22. mar. 2016, 23:35
+6
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (6) Til kommentarer

Efter en ganske kort pause på nogle år vender Inside Studio tilbage! Hvordan skulle jeg dog kunne modstå at grave denne mere eller mindre geniale Inside-idé frem igen, når den fremadstormende Mr. Profit kontakter mig og skriver "Hej Frank, jeg er meget interesseret i, at den næste blog skal handle om mig."?

 

Jeg er ikke selv den store tennis-better, men Mr. Profit er da bestemt én af de brugertippere, som jeg har lagt mærke til.

 

Så jeg fløj til tasterne og sendte straks en række spørgsmål afsted. Det blev hurtigt ret tydeligt, at denne succesfulde tennis-tipper har et budskab til BetXpert.

 

Vi skal først lige have præsenteret Mr. Profit, eller rettere Mads Sørensen, ordentligt. Han er 21 år, men har alligevel formået at levere brugertips i mere end 5 år. I starten var det mest fodbold-analyser, men i de seneste år har der været fuld fart over feltet med fokus på tennis.

 

Det er blevet til over 250 tennis-tips med et overskud på 14,58 units (tbp. 106%), så selvfølgelig skal vi også lige ind på, om der er tænkt på at træde ind i det skarpe BetXpert-felt af tennis-eksperter.

 

I kan her følge bruger-analyserne fra Mr. Profit:

http://www.betxpert.com/bruger/mads-sorensen

 

Jeg håber I vil tage godt imod dette Inside-comeback.


 

Frank: Lad mig starte med at tage fat i denne noget usædvanlige overgang fra fodbold til tennis. Hvordan skete det?

 

Jeg startede jo som hardcore fodboldnørd, og er det nok stadig den dag i dag. Jeg følger næsten alle de tv-kampe, jeg kan komme i nærheden af.

 

Men jeg blev utrolig træt af at skulle sætte en prik i 'tabt' på mine brugertips hos BetXpert, så jeg vurderede, at fodbold var et for bredt emne for mig, og at man virkelig skal ramme spot on med værdi, da bookmakerne ved mindst ligeså meget som dig. 

 

Samtidig blev interessen for tennis større og større, så jeg valgte som 18 årig at specialisere mig i tennis og fokusere al min tid på det. Jeg elsker at sidde og formidle min tennisviden ud som spilforslag og analyser.

 

Mit fokusområde er ATP; herunder Grand Slam og Challenger. Det begynder nu at bære frugt i regnskabet efter de seneste års hårdt arbejde foran skærmen. Der er fremgang og grønne tal både i det personlige regnskab og herinde på BetXpert.

 

Hvad har været den største ændring?

 

Dengang med fodboldanalyser indrømmer jeg gerne, at jeg først så på oddset og for at finde værdi godt kunne sætte sejren op på 2% mere end udgangspunktet for at finde værdi. Det førte hurtigt til et kæmpe underskud.

 

Nu er jeg blevet langt mere konsekvent. Jeg sætter altid en chancevurdering før jeg ser oddsene. Det giver mig et godt udgangspunkt og så ender jeg ikke med at spille for at spille.

 

Hvilken rolle har BetXpert spillet i denne udvikling?

 

Jeg har læst utrolig mange af betting-artiklerne på BetXpert. Der er en masse matematik i det, og det er ikke altid lige til at forstå på én gang, tror jeg. Meget skal læres hen af vejen og der bliver hele tiden bygget på.

 

Jeg blev bruger herinde på BetXpert helt tilbage i 2010, så jeg var kun 15 år, dengang jeg oprettede mig.

 

Jeg fandt hurtigt ud af, at BetXpert er et hårdt sted, hvor de fleste vil hjælpe én på vejen til overskud, men der er også andre, hvor man måske ikke føler kritikken er så konstruktiv.

 

Der er enkelte brugere herinde, som jeg har haft utrolig svært ved tyde og som til tider er gået over mine grænser. Det lader til, at nogle herinde ofte skriver for deres egen morskabs skyld og ikke altid for at være hjælpsom.

 

Jeg fik en masse konkurrenter på BetXpert i mine yngre år. Jeg kopierede hele analyser og satte ind som mine egne spilforslag, hvilket selvfølgelig var en klokkeklar fejl og jeg beklager det dybt.

 

De fejltagelser har været en lærestreg, og jeg føler, det har været med til at gøre mig en bedre better.

 

Føler du stadig har noget at bevise overfor disse kritikere?

 

Jeg tror egentlig lidt, at nogle stadig har det indtryk af mig, at analyserne ikke er mine egne. Men generelt vil jeg meget hellere vise mig selv, hvad jeg duer til.

 

Selvfølgelig vil jeg også utrolig gerne vise specielt Jens og resten af holdet på BetXpert, hvad jeg kan. Men jeg har som sådan aldrig haft noget at bevise overfor de brugerne, der har stikket lidt til mig i forum.

Hvordan har tennis-eksperter her på BetXpert påvirket din udvikling i de seneste år?

 

Jeg fulgte jo Asger og Lars allerede dengang de havde Tenniszonen, så de har bestemt været en stor del af min udvikling.

 

Jeg læser samtlige tennis-analyser og nogle gange er det godt med et andet syn på tingene. Det kan være Asger f.eks. har læst eller hørt noget, som jeg har overset og på den måde kan man overlappe hinanden utrolig godt.

 

Hvilke kilder bruger du for at skaffe info om tenniskampene?

 

Jeg benytter mig meget af Twitter. Næsten alle tennis-spillere har en twitter-konto, hvor de giver udtryk, hvordan de har det. Der findes også mange journalister på Twitter, der deler ud af deres observationer og oplysninger.

 

Derudover er der jo også en del tennis-eksperter derinde, som er gode at følge og man kan bl.a læse diverse optakter til de turneringerne.

 

Ellers bruger jeg også resultat.dk og Tennis Explorer til at kigge nærmere på form, stats osv.

 

Har du nogle tennis-spillere som du har særlig fidus til?

 

Ja, en Fognini i topform skal man holde godt øje med. Og så er Federer og Nadal også blandt favoritspillerne. Men jeg er opmærksom på, at det ikke skal spille ind på min chancevurdering. Jeg har disse favoritspillere, men jeg forsøger at være så subjektiv som overhovedet muligt i mit syn på deres vinder-chancer.

 

Hvad sker der forresten med Caroline Wozniacki? Er hun helt udbrændt eller på vej tilbage til eliten?

 

Nu er WTA ikke lige mit kerneområde, men det lader til, at hun er kommet lidt ud på et vildspor med alt for mange sociale arrangementer. Hun har helt sikkert niveauet til at præstere mere stabilt, hvis hun får mere fokus og tilbringer lidt mere tid på tennisbanerne.

 

Grunden til hun lå nummer 1 var jo dels skader til de store stjerner, og så deltog hun i en masse mindre turneringer og skrabede point sammen dér til ranglisten.

 

Det betaler hun måske prisen for nu, og jeg tror ikke, vi vil se hende i top 20 fremover.

 

Hvilke bookmakere benytter du?

 

Jeg vil sige, at Bet365 er den primære bookmaker, jeg spiller hos. Jeg følger livebetting helt ekstremt meget, da flere af bookmakerne i mine øjne ofte sætter oddsene skævt.

 

Danske Spil er bestemt heller ikke så dumme, og de har faktisk ofte ret gode odds - især prematch. Deres spil-udvalget er lidt mindre live, men ret faktisk ikke så meget igen.

 

En række andre bookmakere har jeg måtte opgive; også pga. limits.

 

Hvor vigtig er underlag for din betting? Kan du fange bookmakerne på det forkerte ben?

 

Forholdene er vanvittig vigtige for tennisspillerne, men det er mit indtryk, at bookmakerne er gode til at observere, hvilket underlag der ligger til spillestilen.

 

Det går jo i det hele taget ganske fornuftigt, og du har fået samlet et overskud på 10 units (tbp 120%) for 2016. Har du ambitioner om at blive ekspert herinde?

 

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at jeg meget gerne vil være en del af ekspert-panelet :-)

 

Føler du dig lidt overset og forfulgt af de gamle spøgelser med fodbold-underskuddet og analyse-kopierne?

 

Nej, jeg ved Jens kun tager de bedste ind i panelet. Når det så er sagt, så kan man jo ikke klandre nogen for at tænke en ekstra gang over at få en som mig, med min fortid, ind i ekspertpanelet.

 

Det tror jeg er helt naturligt, og det forstår jeg 100%.

 

Jeg er også klar over, at jeg stadig har en del at arbejde med, bl.a med at gøre mine analyser mere nuancerede og have en bedre balance mellem hvad der taler for og hvad der taler imod mine tips. Jeg har stadig nemt ved at blive forblændet af et odds og det kan give et vildledende betvalue.

 

Nu har jeg jo har kigget nærmere på dine spilforslag, og jeg kunne ikke undgå at falde over dit tip på Isner som Indian Wells-vinder til odds 51.

 

Når vi har disse kopi-sager gemt godt væk i bagagen, så virker det ikke videre smart i det mindste ikke lige at nævne Indian Wells-optakten, hvor Lars få timer inden du opretter dit tip netop fremhæver dette odds 51 for Isner.

 

Det er selvfølgelig fuldt ud lovligt at blive inspireret af andres indlæg, optakter, Twitter-tips osv., men lige i din situation kan jeg ikke helt forstå, at du ikke bare vælger at henvise til optakten eller nøjes med et forumindlæg, hvor du bakker op om Isner-spillet.

 

Situationen var lidt speciel omkring lige dette Isner-tip. Jeg var lige kommet hjem fra arbejde den dag og så Lars' indlæg i forumtråden til optakten.

 

Jeg blev højst overrasket over oddset, men det har absolut intet at gøre med, at jeg lagde det Isner-spil op pga. ham. Det var kun fordi jeg var enig.

 

Jeg følte egentlig heller ikke, at jeg havde det store behov for at referer til hans forum-indlæg; ellers skulle samtlige eksperter og brugere jo referere til diverse indlæg i deres tips hele tiden, fordi der er så mange af dem om dagen :-)

 

Det virker til, at BetXpert har et meget højt niveau på tennis-fronten allerede med Asger, Lars og Morten i ekspertpanelet. Der er rigtig godt gang i den med masser af tips, optakter og god debat i forum. Hvad kan du bidrage med og hvad er din målsætning?

 

Niveauet er rigtigt højt. Det er bestemt nogle dygtige tenniseksperter, og det er en fornøjelse af følge dem alle tre. Jeg har lært utrolig meget af bare at observere og følge det nuværende panel. Der har Jens været dygtig til at rekruttere dem.

 

Jeg vil selv kunne bidrage med et stort engagement, en masse spilforslag og en masse aktivitet. Jeg skriver analyser for at dele min viden og for at slå bookmakerne. Jeg ser også frem til at kunne hjælpe brugere med spilforslag og debat i forummet.

 

Jeg ønsker at udvikle mig som tennistipper og det vil være et skub i den rigtige retning, men også en stor udfordring for mig at tage skridtet videre til ekspert-panelet.

 

Min filosofi er, at man altid kan blive bedre til noget. Jeg vil især gerne sparke til med en masse værdifulde tennistips fra de større turneringer såsom Grand Slams og dem under. Jeg vil ydermere sætte mere fokus på det med at finde værdi i livespil, hvilket f.eks chatten kan bruges til. Det er mit indtryk, at værdien mere og mere rykker sig over på live-markedet.

 

Omkring målsætning, så er jeg ikke bleg for at sigte efter en tbp på 107% og så vil jeg gå benhårdt efter at blive den bedste tennistipper på BetXpert.

 

Du skrev til mig, at du var meget interesseret i, at den næste blog skal handle om dig? Hvad er det du gerne vil opnå med at deltage i dette Inside-cirkus?

 

Jamen, mit budskab er vel ganske enkelt, at jeg gerne have folk skal kunne se, jeg er en forandret better og har lært af den proces, jeg har været igennem. Det er også vigtigt at man finder sit rette element, og ikke være bange for at skifte vejbane, hvis man er havnet på gal kurs.

 

Har du et godt råd til f.eks en ung BetXpert-bruger; Hvad ville du f.eks ønske nogle havde fortalt dig første gang du loggede ind på Betxpert?

 

Et godt råd ville være, at folk ikke skal tage tingene personligt i forumdebatterne. Brugerne og eksperterne skriver generelt deres kommentarer for at hjælpe, og ikke for at udstille hinanden.

 

Det var jeg nok ret dårlig til i starten, og processen med at indse mine egne fejl var gået hurtigere, hvis jeg til at starte med havde været bedre til at tage tingene til mig.

 


Jeg takker mange gange for tålmodigheden hos Mr. Profit. Jeg ved godt, at jeg spurgte om de samme ting mange gange :-)

Vi fik også nogle gode samtaler via Twitter, så nu er min email-indbakke fyldt med beskeder om "Mr.Profit (@forevermadsso94) has sent you a Direct Message on Twitter!"

 

Disse Inside Blogs er tænkt som et frikvarter, hvor der forsøges på at give et lille indblik i personerne, der gemmer sig bag brugernavnene. Det er skrevet udfra nysgerrighed og med et begrænset kendskab til interview-teknik.

 

Jeg tror det nu ikke, men har jeg været én af dem, der er gået for hårdt til Mr. Profit, så vil jeg gerne undskylde. Den undskyldning gælder rent faktisk også andre brugere; jeg har ikke været nok opmærksom på, at personen på den anden side kunne være en 15årig knægt, der først lige var ved at finde ud af, hvordan man finder rundt på betting-markedet.

Seneste blogs fra Frank, Brasilien
22/03-2016 23:35 Inside Studio: Mr. Profit
30/12-2014 19:53 Fodboldåret 2014
24/11-2014 12:21 "Kyllingen" Kenn Hansen
18/06-2014 13:46 VM2014 - set fra sofaen
23/04-2014 01:46 Miranda - det oversete forsvarsgeni
20/01-2014 18:21 Longreads om sport
07/12-2013 15:56 VM 2014 Odds-Forslag
27/11-2013 18:18 Inside Studio: Jens Bøye
11/10-2013 18:26 Er Bayern München et low-scoring hold?
20/09-2013 03:14 What the....

Brugerprofil

Frank, Brasilien Frank, Brasilien har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 29. maj 2007


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Aberdabei (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Aberdabei (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Aberdabei (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt