Blog » Inside Studio: Kellogs

Inside Studio: Kellogs
Af Frank, Brasilien, Man. 18. jun. 2012, 16:33
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (25) Til kommentarer

Det er flere måneder siden, jeg først kontaktede Kellogs med idéen om at lave en Inside blog om ham, og jeg blev meget glad for, at han ville være med.

Jeg synes, det er vigtigt at Kellogs deltager i Inside Studio; ikke kun fordi han er en af vores mere succesfulde brugertippere, men samtidig også en af de mest kontroversielle.

 

Selv da jeg talte med Steneren og Mike Larsen kom vi på den ene eller anden måde ind på Kellogs.

 

Formålet med bloggen er til dels at finde rundt i al den ballade, der har været omkring Kellogs, og hvordan han har taget imod det hele. Jeg vil selvfølgelig også meget gerne lære Kellogs lidt bedre at kende som better og forhåbentlig få et kort indblik i hans verden.

             --------------------------------------------------

 

Midt i EM feberen ville jeg lige starte med at høre, hvordan det er gået med hans bets til slutrunden.

 

Kellogs: "- Mit EM er gået rigtig fint indtil videre. Er vist i skrivende stund i et lille plus herinde, men jeg har haft stort held med mine hyggespil, som ikke er lagt op som brugertips. Jeg har ramt første målscorer 4 ud af 7 gange (Lewandowski, Dzagoev, Pepe og senest Torres) hvilket har skæppet godt i kassen.

Derudover har jeg vundet en del på livebetting, så har efter Spanien kampen foretaget et par udbetalinger, der næsten kan finansiere hele min kommende Roskilde festival inkl billet. Alt efter hvor mange bajere vi nu skal drikke selvfølgelig :-)

 

Frank: ”- Perfekt. Er der et specielt hold, du har udset dig til at gå hele vejen?”

 

Kellogs: "- Jeg har fra start af haft god fidus til Spanien. Synes mange undervurderer/glemmer dem lidt, bare fordi "de jo nok ikke vinder igen" og andre svage argumenter. De ser virkelig stærke ud og har et koncept, der bare kører derudaf. Tror mere på dem end på Tyskland, som de fleste har som storfavoritter."

 

Nu ved jeg, at Kellogs er ret pjattet med det danske landshold, så jeg håber ikke, han fulgte mit tip om danske point mod Portugal. Der var jo en smal Simon Poulsen, der glemte at stille sig i vejen for at det bet kunne gå hjem.

 

DEN SÅ BERØMTE BETTING-NÆSE

Jeg ville gerne have Kellogs til at vende den analytiske sans lidt mod ham selv og høre lidt om, hvordan han vurdere sig selv som better.

 

Kellogs: "- Jeg vil beskrive mig selv som hyggespiller med en semi-prof tilgang til betting. Jeg spiller selvfølgelig for at vinde, men har også en svaghed for såkaldte "hyggespil" - især når der skal ses bold i TV med vennerne.

Det har været slemt i mine yngre dage, hvor impulsive hyggespil ødelagde alt det overskud, jeg ellers kunne lave på det, jeg vidste noget om. Det er blevet klart bedre med årene, hvor jeg også er blevet bedre og bedre til at vurdere, hvor meget jeg skal satse på de forskellige spil."

 

Frank:"- Hvad har gjort, at du har kan skabe overskud på dine spil?"

 

Kellogs: "- Det, der har gjort, at jeg har været i stand til at køre i plus på Betxpert er vel, at jeg har "næse" for betting. Jeg kan sidde og bladre rundt i de store udvalg af spil og ofte finde frem til det mest interessante på relativt kort tid, uden rigtig at kunne forklare hvordan/hvorfor.

 

En god idé er at opbygge sig et ordenligt netværk af personer rundt omkring i landet, og udveksle info via msn, facebook eller telefon løbende. Specielt i mit tilfælde, hvor jeg primært spiller på de lavere danske rækker og dansk ishockey.

Sjovt nok så føler jeg, at min viden er størst indenfor fodbold, men tallene lyver jo ikke, og det er faktisk dansk ishockey og underholdning, jeg har lavet klart mest overskud på."

 

Frank: "Vil du sige, det er nemmere hér at finde en fordel overfor oddssættere, der sandsynligvis ikke har stor fokus på oddsene som f.eks på Premier League og La Liga?"

 

Kellogs: "- Jeg er 100 % sikker på, at det er nemmere på de små markeder. Hvis man sætter sig rigtig meget ind i f.eks. dansk ishockey eller de lavere danske fodboldrækker, så vil man ofte kunne fange bookmakerne på det forkerte ben."

 

Frank: "- Hvad med limits? Har du stødt på personlige limits hos bookmakerne?"

 

Kellogs: "- Jeg har ikke været udsat for de vilde limit problemer endnu. Måske er det bare et tegn på, at jeg ikke har været god nok :-)

Mine indsatser er ikke særlig høje, hvilket nok også er en del af forklaringen."

 

KELLOGS SOM EKSPERT

Jeg kan så afsløre, at samme manglende opmærksomhed fra oddssætterne og et godt netværk også er afgørende for mit overskud på brasser-bolden, og jeg ville gerne spørge ind til ambitionerne hos Kellogs. Resultaterne er der jo ikke noget i vejen med.

 

Kellogs har taget den usædvanlige rejse fra succesfuld ekspert på en anden side til brugertipper på Betxpert, og jeg vil høre om han var klar til at vende tilbage i en ekspertrolle.

 

Kellogs: "- Jeg var tidligere på absoluteodds.com. Her spillede jeg på alt, hvad der rørte sig. Og kørte med stort overskud efter 4 år.

Da jeg startede derinde var siden på dansk og fungerede super-godt, men jeg synes, den blev meget rodet, da den gik over til engelsk.

 

Jeg har indgået en aftale med en kommende ny spilleside, om at jeg skal være ekspert hos dem, når de er klar til at gå i luften (tror det bli´r henover sommeren). Jeg synes hele konceptet lyder ganske lovende, men intet er 100% sikkert endnu."

 

Frank: "- Har du overvejet en plads i ekspertpanelet her hos Betxpert?"

 

Kellogs: "- Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg, at jeg har leveret på et ganske højt niveau, siden jeg kom tilbage. Jeg bruger enormt meget tid herinde og ser mig selv som en af sidens bedste brugertippere.

Jeg burde reelt set nok være ekspert, men det bliver jeg så på den nye side. Måske en dag jeg kan blive det herinde på Betxpert, men det må være helt op til Jens :-)

 

KONKURRENCE-SNYD

I forbindelse med denne blog spurgte jeg Jens om mulighed for, at Kellogs bliver ekspert her på Betxpert, men han henviste til en konkurrence, hvor der var flere brugere, der ikke overholdte reglerne. Èn af dem var Kellogs, og jeg ved helt ærligt ikke meget om den sag, så jeg spurgte Kellogs om det.

 

Kellogs: "Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad der konkret skete, men kan kun sige, at jeg aldrig nogensinde har gjort noget kriminelt i den virkelige verden, og vil betegne mig selv som utrolig loyal og ærlig.

Jeg vil dog gerne slå fast, at mit snyderi ikke var noget, jeg havde siddet og planlagt. At man kunne snyde i konkurrencen var noget, jeg opdagede ved en total tilfældighed. At jeg så gjorde det 1-2 gange mere derefter aner jeg ikke hvorfor, men som jeg har givet udtryk for før, så fortryder jeg det selvfølgelig meget."

 

Frank: "- Hvorfor skiftede du ikke bare brugernavn og startede forfra?"

 

Kellogs: "- Jeg fik 6 måneders karantæne (+ livstidskarantæne fra at deltage i konkurrencen). Da den var udstået, havde jeg en enorm stor lyst til at komme tilbage og bidrage positivt til siden, ligesom jeg i øvrigt gjorde inden karantænen, bortset fra at snyde lidt i konkurrencen.

Da jeg kom tilbage, startede jeg med at blive månedens bedste brugertipper, og så kom der ellers en ordenlig debat om, hvorvidt jeg skulle præmieres. Jens skar dog igennem og forklarede de ophidsede brugere, at min straf var udstået og at disse "månedens blogger/brugertipper" konkurrencer ikke var det samme som sidens øvrige konkurrencer, da jeg her kun blev belønnet ved at bidrage positivt til siden.

Grunden til at jeg ikke startede forfra med en ny bruger efter min karantæne, er ret simpel. Jeg har aldrig haft noget problem med at stå ved den jeg er og mine handlinger.

Jeg synes det eneste rigtige var at komme tilbage som "Kellogs", tage den ballade, der måtte komme, og så ellers vente på at folk fik øjnene op for mine mange gode sider og bidrag til Betxpert. Visse personer kan stadig ikke se, at jeg er en stor gevinst for Betxpert, og dem når vi nok aldrig."

 

EN OKAY TONE?

Det får mig til næste punkt. Forumballaden. Der er ofte en skarp tone i indlæggende til Kellogs, og han står tit ret alene mod samme flok af kritikere.

 

Frank: "- Hvad er din kommentar til, at der ofte er stor debat og kritik af dig og dine tips, og det som regel har udgangspunkt i noget personligt?
Du er ikke videre populær trods dit store arbejde og flotte overskud. Så jeg vil gerne høre, hvordan du har taget kritikken?"

 

Kellogs: "- Jeg ved godt, at jeg engang imellem selv er ude om det. Det meste af den negative kritik kommer dog fra de samme brugere, og så har vi også set en del nye brugere dukke op herinde udelukkende med det formål at svine mig og mine tips til. Ofte med helt absurte påstande og angreb, hvilket jeg selvfølgelig synes er ærgeligt.

Jeg mener, at mine stats burde tale for sig selv og mener ikke der kan herske tvivl om, at jeg ved hvad jeg laver. Det er helt iorden, at man stiller spørgsmål/kommer med inputs og er uenig i visse tips, men folk bør ikke tvivle på mine evner til at spotte gode odds.

 

Der er især et par brugere herinde, som jeg er godt og grundigt træt af, men jeg har besluttet mig for, at deres evendelige kritik og negative opstød ikke skal stoppe mit arbejde. Jeg føler, at der er mange, der nyder godt af mine tips, og at det faktisk kun er en meget lille del af brugerne, der ikke kan fordrage mig.

 

Frank: "- Skal Betxpert gøre mere for at beskytte/hjælpe brugere, der er udsat for denne slags kritik og er f.eks thumps up systemet irriterende eller betyder det ikke så meget?"

 

Kellogs:"- Jeg synes ikke, Betxpert skal gøre mere for at beskytte/hjælpe de særligt udsatte brugere.

Jeg kan heller ikke rigtig se, hvad de skulle gøre. Når nogen går over stregen, så bruger jeg "anmeld" knappen, og så plejer Jens/admin at tage affære. Flere gange har det ført til, at brugere er blevet blokeret/fået karantæne, så det fungerer helt fint.

 

Hvis de skulle gøre noget, så synes jeg, de skulle rette henvendelse til de brugere, der konsekvent kun rakker ned/kritiserer uden selv at bidrage med noget som helst. Her kunne man så forklare dem, at de skal stoppe deres personforfølgelser og generelle negative attitude, og i stedet få delt nogle gode tips via forum eller som brugertips.

 

Thumps up systemet er noget af det mest åndsvage, jeg har set. Bortset fra thumps down systemet, som dog hurtigt blev fjernet. Jeg synes virkelig det burde afskaffes, da det med stor tydelighed har vist sig, at ikke alle er voksne nok til at bruge det korrekt."

 

Jeg har været vildt begejstret for svarene fra Kellogs, men dette var første gang, jeg måtte rejse mig og kvittere med en klapsalve. Præcis den pointe, jeg ville frem til, da jeg spurgte Kellogs.

Det har været sådan, at samtlige Kellogs kritikere fik et hav af plusser i forum, og thumps down funktionen måtte skrottes, da Kellogs blev oversvømmet med minusser.

 

IN A KELLOGS KIND OF WORLD

Kellogs har været så flink at skrive en fornem blog, hvor man kan lære ham lidt bedre at kende: http://www.betxpert.com/blogs/mit-liv-som-lok...

 

Den kan jeg klart anbefale, at man lige kigger på en ekstra gang.

 

Frank: "- Nå, Kellogs. Hvad sker der ellers i din verden? Hvad bruger du alle gevinsterne på og hvordan får du tid til bettingen?"

 

Kellogs: "- Jeg bruger rigtig nok meget tid på betting om ugen, hvis vi inkluderer alt hvad der hedder research, chat med netværk og tidsforbrug på Betxpert.

 

Jeg tager ikke tid på et stopur, men det er virkelig meget tid. Nu har jeg også et meget selvstændigt arbejde ved siden af, og arbejder langt under de normale 37 timer om ugen.

 

Så betting tager en stor del af min fritid, men udover det så har jeg også et par andre ting, jeg bruger meget tid på. Jeg har en sød kæreste, som jeg tilbringer en del tid sammen med. Vi bor dog ikke sammen, men derimod et godt stykke væk fra hinanden lige pt.

 

Jeg er med årene blevet rimelig god til at udbetale, når jeg har ramt en god periode. Gevinstpengene bruger jeg som regel på ekstra sjove byture, restaurantbesøg, wellness eller andre former for selvforkælelse :-)

 

Ellers så er jeg for nylig begyndt at træne man-fredag. Faktisk er de seneste gavekort, jeg har vundet herinde (blogger-, forumbruger- og brugertipper konkurrencerne) gået til fede løbesko og træningstøj.

Så kom ikke og sig, at Betxpert ikke gør noget for sundheden hos deres brugere :-)"

 

Frank: "- Det er kanon, Kellogs. Sjovt nok har jeg også brugt nogle af mine seneste gavekort på et par vildt fede løbesko."

 

Kellogs: "- Skal vi konkludere, at vi aldrig var kommet ud at løbe, medmindre vi havde vundet gavekort!? :-p
Alle mine gavekort er i hvert fald blevet brugt til ting, jeg umiddelbart ikke ville købe selv. Løbesko, løbetøj, lækkert sengetøj, massage og en temmelig dyr duft er det bl.a. blevet til :-)"

 

Så hvis du render ind i en velduftende Hvidovre IF fan iført nyt løbetøj og sko, så er der chance for, at du har mødt Kellogs.

 

            --------------------------------------

Jeg har haft fornøjelsen af at tage temperaturen på en Kellogs, der ofte har været i ophedede forumdebatter, men virker til at holde hovedet koldt og lader til at være kommet styrket igennem kritikken og modgangen.

 

Jeg synes, vi burde overveje, om vi ikke kan finde en bedre tone i forumdebatterne, (ja jeg anerkender ironien) og så burde det vel også tages op til overvejelse om den gamle konkurrence-sag virkelig skal være stopklods for en plads i ekspertpanelet. Det vil jeg lade være op til andre at vurdere, da jeg som sagt ikke har kendskab til sagen.

 

Men mange tak til Kellogs for at være så tålmodig med mine mange spørgsmål, og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke som ekspert på den nye side.

 

Seneste blogs fra Frank, Brasilien
22/03-2016 23:35 Inside Studio: Mr. Profit
30/12-2014 19:53 Fodboldåret 2014
24/11-2014 12:21 "Kyllingen" Kenn Hansen
18/06-2014 13:46 VM2014 - set fra sofaen
23/04-2014 01:46 Miranda - det oversete forsvarsgeni
20/01-2014 18:21 Longreads om sport
07/12-2013 15:56 VM 2014 Odds-Forslag
27/11-2013 18:18 Inside Studio: Jens Bøye
11/10-2013 18:26 Er Bayern München et low-scoring hold?
20/09-2013 03:14 What the....

Brugerprofil

Frank, Brasilien Frank, Brasilien har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 29. maj 2007


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt