Blog » Inside Studio: Chubby Chaser

Inside Studio: Chubby Chaser
Af Frank, Brasilien, Man. 19. nov. 2012, 17:38
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (53) Til kommentarer

Det skal denne gang handle om systemer og jeg har derfor taget fat i Jacob, som i vores forum går under det kreative navn Chubby Chaser. Det er ikke blevet til mange forumindlæg, men Jacob har fulgt med fra sidelinjen på Betxpert siden 2006 og har valgt en anderledes måde at tackle bookmakerne på.

 

Jeg har ikke selv erfaring med at system-bette, men har selvfølgelig fulgt f.eks Morgendoublen og kan også huske FedBet´s Greenwood forsøg, som kørte her på Betxpert tilbage i 2008. Har I lyst kan jeg anbefale at læse FedBet´s underholdende tråde:

 

http://www.betxpert.com/forum/diverse/vis/for...

 

Jeg synes rigtig godt om at forsøge sig med et system, og der er jo masser af måder at eksperimentere med. Der er umiddelbart mange fordele ved at køre med et system som f.eks Greenwood, som virker ganske tiltalende, men der er selvfølgelig også risiko for et stort underskud.

 

Så jeg fandt frem til Jacob, der er 34 år og fra Odense, jeg tror såmænd ikke, han er unik indenfor systembetting, men hans tilgang kan forhåbenlig inspirere andre til at overveje at dele deres egne erfaringer.

 

(NOTE FRA BETXPERTS REDAKTION: GREENWOOD-SYSTEMET ER SPÆNDENDE, MEN OGSÅ FARLIGT. VÆR OPMÆRKSOM PÅ FALDGRUBERNE: http://www.betxpert.com/artikel/guide-til-gre...


----------------------------------------

Frank: "- Hej Jacob. Fantastisk at du gerne vil være med. Jamen lad os da så småt begynde. Hvordan kom du selv igang med betting?"

 
Jacob: "- Jeg startede min bettingkarriere kort tid efter d. 12 april 1994.
Jeg lavede en triple til ca. odds 1,40. Jeg kan huske, jeg havde en Juventus sejr på kuponen. Det var en vinder og jeg grinede hele vejen til forhandleren for at indløse gevinsten :-)
Jeg var derefter en typisk hyggespiller, som lige lavede en kupon, som man kunne følge med på tekst-tv. Jeg har dog aldrig haft den store succes med det."
----------------------------------------
Juventus vandt med 6-1 over Lazio den 17. april ´94 efter hattrick af Vialli på et Juve-hold med Roberto Baggio, Ravanelli, Del Piero, Dino Baggio, Antonio Conte, Andreas Müller og Jürgen Kohler!
----------------------------------------
Frank: "- Hvad fik dig til at kaste dig over systembetting? Du virker ikke videre ´fodboldnørdet´og det virker ret tidskrævende, så hvad får du ud af din betting?"
 
Jacob: "- Jeg bruger lang tid på betting, synes min kone, nok mellem 10 og 15 timer om ugen.
Jeg får ikke meget ud af det - økonomisk. Jeg spiller og har altid spillet for meget små beløb, med mindre tabsrækken byder op til "dans".
Jeg har derimod "mødt" (læs: skrevet med eller bare læst om, eller indlæg fra, dem) en masse spændende mennesker. Og lært en masse om det at spille.
 
I starten var jeg drevet af at slå bookien; det er vi vel allesammen.
Det vil være fedt, at kunne sætte sig ned foran computeren og så lige hæve en dagsløn ved at sætte den rigtige single eller double. Jeg har senere fundet ud af, at ham jeg ville være hedder Billy Walters.
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det er sværere end man tror; især når man ikke ser nogle kampe.
 
Derfor kastede jeg min kærlighed på systemer.
En måde at kunne "automatisere" udvælgelsen af kampe, ville være vejen frem. Det er en kunst at finde et system, der giver overskud på den lange bane. Det kan dog sagtens lade sig gøre.
Først skal man komme på nogle kriterier og så backtester man med gamle resultater. Det tager dog en masse tid og derfor springer jeg altid backtesten over og bare lader systemet gå sin gang.
Jeg har lært, at hvis der ikke er overskud ved 100 spil, så kommer det aldrig. Derefter droppes det selvfølgelig."
 
Frank: "- Hvordan fandt du så frem til Greenwood systemet og hvad fik dig til at foretrække dette?"
 
Jacob: "- Jeg foretrækker ikke Greenwood som sådan, det er bare en blandt mange staking plans, som "garanterer" en profit samtidig med, at du genvinder det tabte.
Nu ved jeg ikke hvor meget du kender til de forskellige staking plans, men du kan læse om dem her:
 
The Staking Machine:
  
Jeg tror, det hele startede med, at jeg havde en kollega, som fortalte mig om "up and down" staking planen.
Du satser 1 unit, taber du hæves med en unit, taber du igen hæver du med 1 unit mere og vinder du sænker du med 1 unit.
Det var her jeg blev hooked, da jeg øjnede en mulighed for at spille, vinde det tabte og ikke have en dybere kendskab til noget som helst.
Senere havde jeg en kollega, som fortalte mig om hans gevinster på rouletten ved brug af Martingale. Jeg begyndte at læse om emnet og fandt hurtigt ud af, at der var mange muligheder. Først forsøgte jeg at bruge de tricks, jeg havde lært ved roulettebordet.
Det gik helt forrygende, som det oftest gør, for en `Martingale Jomfru`.
Jeg tror, jeg lavede 25 Euro om til mere end 350 Euro på 4-5 dage.
 
Så begik jeg fejlen, som man begår som nybegynder, når det går så godt.
Jeg tænkte nemlig "fuck, det er næsten for nemt det her" - også selvom min kollega tabte hele hans gevinst plus lidt - det kunne jo umuligt ske for mig.
Jeg følte mig usårlig. Ikke engang, da den 7. gang landede på den "forkerte" farve, følte jeg mig i farezonen.
Det var mine lærepenge, der blev betalt der!
Det er et tekstbogseksempel, som modstandere af progressive staking planer ynder at bladre op på og læse højt af.
Siden dengang har jeg også holdt mig væk fra online casinoer og kastede kærligheden på sportsbetting.
 
Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at progressive staking planer skulle være mit "våben" i kampen mod bookien, og jeg gik i seriøs teori mode. Jeg læste alt, hvad jeg kunne finde på nettet om Martingale, Greenwood og alle de andre staking plans.
Undervejs fandt jeg nogle stykker, som jeg syntes var så interessante, at jeg måtte prøve dem på egen bankroll.
 
Jeg startede med "The Retirement Staking Plan" (findes på stakingmachine.com)
Det er en staking plan med divisor. Dybest set går det ud på at hæve indsatsen efter tab, men brugen af divisor gør, at progressionen i indsatsen bliver "mild".
Den fungerede fint og jeg syntes godt om den; den er bare pokkers indviklet.
På et tidspunkt signede jeg op hos Betfair. Da jeg først fandt ud af hvordan man "layede", var jeg solgt (jeg kan huske, at jeg syntes det var sindsygt forvirrende i starten med 2 slags priser, rød og blå osv).
Jeg bruger kun en "bookie" og det er Betfair."
 
Frank: "- Det virker da også ret indviklet at kaste sig ud i, så kan du ikke forklare lidt nærmere, hvilke erfaringer du har gjort dig, og hvilket system du følger nu?"
 
Jacob: "- Jeg benytter nu "lay ladder" (beskrevet på staking machine).
Det er sådan set Greenwood, det er bare til at laye bets i stedet for at backe dem (slutresultatet er det samme, gevinst=tab+1).
 
Jeg sælger X i alle Superligakampene i sæsonen. Superligaen er perfekt pga. spilletidspunkterne, da ingen kampe afvikles samtidig.
Der startes med at laye X'et til det beløb, der er din ønskede gevinst.
Hvis bettet tabes, spilles der med en indsats der hedder: det tabte beløb + den ønskede gevinst + kommision.
 
Hvis jeg taber den sidste kamp, fortsætter jeg med den første kamp i den kommende weekend.
Mine indsatser i min længste tabsrække i dette system, ser således ud:
1,05 - 3,93 - 15,03 - 67,22 - 245,02
 
Sidste kamp var heldigvis en vinder, men det beskriver dog meget godt galskaben ved progressioner. En indsats på 245 units bare for at vinde 1 unit!"
 
Frank: "- Du har sat dit startbeløb til 1.kr. Hvordan kan det være?"
 
Jacob: "- Min tanke er, at jeg kan genere en del profit ud fra betragtningen ´mange bække små´.
Hvis jeg kan vinde 1 kr. hver gang, jeg vinder en serie, og kan jeg gøre det 10.000 gange på en sæson, så er det ikke helt ringe.
Så skal jeg bare finde 10.000 serier, jeg kunne vinde :-)
 
Hvis jeg f.eks layede 1X2 i alle Superliga-kampe (og selvfølgelig chasede tabene), så ville der i hvert fald være en høj frekvens.
12 hold, 2 vindende lays, i 33 runder = 792 vindende lays.
 
Da Superligaen er blandt de ligaer med færrest hold, tænkte jeg, at jeg ville finde 15 divisioner i Europa (omtrent 15*792=11.880) og gøre det samme.
Det blev dog meget omstændeligt at føre regnskabet. Jeg fandt også ud af, at der blev bundet en masse penge, da nogle hold vil uden problemer vinde eller tabe 5-6-7 gange i træk.
 
Der er selvfølgelig ikke noget som helst value i denne form for betting. Det er snarere et "brute force" forsøg på profit.
Det er jo faktisk så meget anti-value så det næsten skær i øjnene.
Èn bookmaker (eller exchange om man vil), ingen hensyntagen til odds og absolut ingen værdi.
Men Greenwood, i dette tilfælde lay ladder, giver mig den fordel, at jeg kan spille på en masse kampe, og forhåbentlig vinde det tabte + 1 unit."
  
Frank: "- Kan vi andre her på Betxpert skabe bedre resultater ved at forsøge os med et system som Greenwood?"
 
Jacob: "- Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg det ikke.
Betxperts kernebrugere kan slet ikke forlige sig med tanken om at jagte ens tabte penge.
Jeg tror også, at gevinsten vil virke latterlig på de fleste. Startbeløb kan selvfølgelig være individuelle, det er mit indtryk, at mange af Betxpert brugerne ligger på meget høje indsatser pr væddemål.
Gevinsten er nødt til at være lille, da man får brug for de store penge, de gange det går galt.
Men hvis man er lidt åben overfor mulighederne, så giver det jo mulighed for at spille på nogle kampe, som man ellers ikke ville have rørt med en ildtang.
 
Et tænkt eksempel kunne være:
Chelsea spiller i de næste 6 kampe: 4 Premier League kampe (City, Fulham, West Ham, Sunderland), og to CL kampe (Juventus og FCN).
Hvis man er forholdsvis sikker på, at de ikke får 18 point i de 6 kampe, så er det bare med at finde lay ladderen frem og begynde at jagte deres potentielle pointtab.
Man havde ikke nødvendigvis fundet værdi på spil imod Chelsea i de 6 kampe enkeltvis, men ved at samle dem i et bundt kunne det jo være.
 
Når jeg snakker om Greenwood, Martingale og Lay Ladders, så opererer jeg altid med en med en personlig grænse på, at jagten skal være lukket på 5 forsøg.
Hvis den ikke er, så er det ikke en katastrofe, da mit loft altid er højere, men det er knap så skægt, når man skal lægge indsatsen på 6. forsøg, men bliver jo nødt til at følge den til dørs. Jeg arbejder på at finde en måde at dele indsatsen på, så det ikke går helt så galt. Indtil videre har jeg ikke fundet den perfekte metode.
 
Jeg ser helt klart de progressive staking planer som mit bedste våben til at slå bookmakeren, men det er mig og min passion."
(NOTE FRA BETXPERTS REDAKTION: GREENWOOD-SYSTEMET ER SPÆNDENDE, MEN OGSÅ FARLIGT. VÆR OPMÆRKSOM PÅ FALDGRUBERNE: http://www.betxpert.com/artikel/guide-til-gre...
 
----------------------------------------
Tusind tak til Jacob for at ville medvirke og en speciel megastor tak for inspirationen, og jeg kan afsløre, at jeg selv blevet tændt på at gøre et forsøg med at spille X i samtlige Superliga-kampe med en session på 6 kampe startende med fredagskampen.
 
I 16 ud af de hidtil 17 spillerunder har der været mindst én uafgjort kamp. Ulempen er selvfølgelig, at den ene spillerunde, hvor ingen af de 6 Superliga-kampe er endt uafgjort er det ret dyrt i forhold til gevinsten i de andre 16 runder. Men alternativt kunne man forsøge med at satse på "Over 2,5 mål" i samtlige kampe, da der endnu ikke har været en spillerunde uden en Over-kamp.
 
Jeg blev overrumplet over de uhyre grundige svar fra Jacob, og bloggen kunne sagtens have været meget længere med forklaringer om de forskellige systemer.
Vi diskuterede lidt, om vi kan kalde disse progressive staking planer for systemer, men der skar jeg igennem og besluttede, at det er system-betting.
Men der blev f.eks heller ikke plads til vores diskussion om Fedbet´s Greenwood eksperiment, der lige blev vendt i vores mange mails. Det sluttede dengang ret tragi-komisk (dog med overskud), og der var jo også valuebetting involveret.
Jeg kunne godt tænke mig, at Betxpert på en eller anden måde forsøgte at indarbejde systembetting på vores side. Ikke som en kopi af Morgendoublen eller FedBet, men måske er flatbetting ikke den optimale indsatspolitik for samtlige brugere.
 
I kan læse lidt mere om Greenwood her:
 
Seneste blogs fra Frank, Brasilien
22/03-2016 23:35 Inside Studio: Mr. Profit
30/12-2014 19:53 Fodboldåret 2014
24/11-2014 12:21 "Kyllingen" Kenn Hansen
18/06-2014 13:46 VM2014 - set fra sofaen
23/04-2014 01:46 Miranda - det oversete forsvarsgeni
20/01-2014 18:21 Longreads om sport
07/12-2013 15:56 VM 2014 Odds-Forslag
27/11-2013 18:18 Inside Studio: Jens Bøye
11/10-2013 18:26 Er Bayern München et low-scoring hold?
20/09-2013 03:14 What the....

Brugerprofil

Frank, Brasilien Frank, Brasilien har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 29. maj 2007


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt