Janus, England, BetXpert » Brugerblog
Huddersfield jagter Arsenals rekord
Kommentarer (10) 
I lørdags lykkedes det for League One-holdet Huddersfield at slå Nottingham Forests 32 år gamle rekord for flest ligakampe i træk uden nederlag i Football League-regi (de tre rækker under Premier League). Hele 43 kampe har klubben fra det vestlige Yorkshire-område spillet uden at tabe, og nu jagter de Arsenal, der med 49 kampe samlet set er rekordindehaver for flest ubesejrede kampe i træk i engelsk topfodbold.
Det var Arsenals fantastiske ”Invincibles,” der fra 2003 til 2004 var – ja, uovervindelige. Nu er Huddersfield altså indehaver af Football League-rekorden, som Brian Cloughs Forest-mandskab ellers havde siddet tungt på siden slutningen af 1970erne. Dengang lå Nottingham-klubben i den bedste række, der ophørte samarbejdet med Football League-foreningen i 1992, da de tyve bedste hold i England i stedet dannede Premier League. ”The Football League” består altså i dag af The Championship samt League One og Two.
Så det er derfor, vi taler om en ”Football League”-rekord, og ikke en decideret ”topfodboldsrekord,” men det gør bestemt ikke Huddersfields bedrift mindre imponerende. Den har da også givet en del genlyd rundt om i verden (her i blandt i USA og Sydafrika), men ifølge min research har intet dansk medie taget historien op. Derfor gør jeg det nu.
Huddersfield Town F.C.
Klubben siger nok ikke de fleste danskere det store, men deres historie er ret interessant. Huddersfield Town Association Football Club blev stiftet i 1908, og to år senere blev de optaget i The Football League. Herefter fulgte ti års tilvænning til toppen af engelsk fodbold, hvor fansene bl.a. var med til at redde klubben fra at blive flyttet til Leeds ved at donere hver et pund.
I 1920erne begyndte Huddersfield så for alvor at sætte sit aftryk. De blev den første klub til at vinde tre mesterskaber i træk (1924-26), hvilket siden kun er blevet udlignet af Arsenal, Liverpool og Manchester United. I de efterfølgende to sæsoner sluttede de på andenpladsen. I 1922 vandt de FA Cuppen, og de nåede finalen yderligere fire gange gennem 20erne og 30erne – dog uden at vinde den.
Efter anden verdenskrig begyndte klubbens nedtur så. De rykkede ud af den bedste række i 1950, og da de i 1970 vendte tilbage til den gamle første division for to sæsoner, var det for (foreløbig) sidste gang. I 1998 begyndte en storstilet satsning om at genvinde fordums styrke. Den lokale forretningsmand Barry Rubery overtager klubben, og målet er klart: Premier League.
Missionen mislykkedes dog totalt. Bare fem år senere er klubben gledet fra den næstbedste til den fjerdebedste række, og økonomien er så trang, at de må under administration. Den kommer de ud af i sommeren 2003, og året efter bliver oprykningen til League One sikret. Her har klubben så ligget lige siden. Sidste år var de tæt på at rykke op i The Championship, men tabte play-off-finalen til Peterborough, men drømmen om oprykning er intakt med en foreløbig andenplads og ingen nederlag.
Den fantastiske rekord
Rekorden blev sikret i lørdags, da Notts County hjemme på Galpharm Stadium blev besejret med 2-1 trods en mand i undertal. Spillerne virkede ifølge manager Lee Clark tyngede over det pres, der var på dem for at slå rekorden, men det lykkedes altså. Clark udtaler yderligere: ”Det viser, at spillerne har alt de, der skal til, for at skabe succes.”
Den succesfulde manager har i løbet af sin korte tid været en ombejlet herre. Clark blev ansat i Huddersfield for tre år siden, og han var på et tidspunkt storfavorit til at overtage det ledige trænersæde i den storsatsende Championship-klub Leicester. Clark udtalte dog, at han ikke var interesseret i at forlade sin nuværende post, fordi ”jeg er i en fantastisk fodboldklub, og jeg arbejder for fantastiske ejere, hvilket er ret unikt i fodbold. (…) Jeg er nødt til at levere det, som vi alle arbejder for, nemlig oprykning, og det er jeg fast besluttet på at opnå.”
Målet er altså oprykning, og det er der ikke noget at sige til med den suveræne tredjeplads klubben opnåede i sidste sæson. Der var dog et stykke op til de to tophold Brighton og Southampton. 0-3 nederlaget i play-off-finalen til Peterborough tæller ikke med i statistikken over ligakampe, da det (ligesom Liga Cuppen og FA Cuppen) er en turnering for sig. Derfor kunne Huddersfield ved begyndelsen af denne sæson bygge videre på deres 25 kampe i træk uden nederlag, som de sluttede af med i 2010/11-sæsonen.
De nye Invincibles?
De havde ved et par tilfælde kniven for struben i slutningen af sidste sæson, men mod de to andre tophold, Bournemouth og Peterborough, formåede Huddersfield at udligne i overtiden og dermed fastholde deres ubesejrede stime. I denne sæson har deres rekord ikke for alvor været truet, da de i de tætte kampe ofte er blevet spist af med kun ét point, fordi modstanderen nettede til sidst.
Alt i alt har Huddersfield dog spillet lidt for mange kampe uafgjorte, hvilket da også gør, at deres andenplads er hårdt truet af specielt de to Sheffield-klubber samt Milton Keynes. De har dog al mulig grund til at være tilfredse efter de første 18 kampe, hvor de lige nu jagter det suveræne tophold fra Charlton, der har et forspring på fem point.
Men hvor længe kan Huddersfield holde denne stime kørende? Og kan de slå Arsenals rekord og dermed blive de nye Invincibles? Det er nu, det bliver svært, for allerede på mandag møder de Charlton på udebane, og to runder senere drager de til Sheffield for at møde Wednesday. Det bliver umiddelbart svært at undgå nederlag i begge kampe, men Huddersfield har før vist, at de er gode mod de gode – også på udebane. Tidligere på sæsonen blev Sheffield United besejret med hele 3-0, mens man fik 1-1 i Milton Keynes.
Lykkes det at få point i både Charlton og Sheffield, så kan Huddersfield udligne Arsenals rekord to dage inde i det nye år, hvor modstanderen, sjovt nok, hedder Notts County. Fire dage senere kan de så slå rekorden, når de besøger Wycombe.
Tangerer rugby-holdet
Der er dog langt op til rekorden for flest ubesejrede ligakampe i træk for samtlige rækker i britisk seniorfodbold. Den indtages lige nu af AFC Wimbledon, der fra februar 2003 til december 2004 spillede 78 kampe uden at tabe én eneste!
Huddersfield kan dog foreløbig glæde sig over, at de holder rekorden i Football League-regi, og at de med 43 ubesejrede kampe ikke længere skal stå i skyggen af et af byens andre store stoltheder: rugby-holdet Huddersfield Giants. På hver sin side af første verdenskrig spillede Giants netop 43 kampe uden at tabe, hvilket stadig er rekord den dag i dag.
Jeg slutter af med et citat fra en af Huddersfields tidligere storspillere, Mark Lilis, der fra 1978 spillede syv sæsoner i klubben og siden blev solgt til Manchester City for 130.000 pund (et stort beløb dengang): ”Det er en stor bedrift både mentalt og fysisk med alle de udfordringer, du støder på, og det er kun passende, at klubben igen kommer i historiebøgerne. (…) Vi var de første til at vinde ligaen tre gange i træk, og de næste var Arsenal, så det giver god mening, at den næste rekord, der skal sigtes efter, er deres – alle tiders rekord på 49.”
Om Huddersfield kan holde den imponerende stime kørende kan du følge med i på mandag, hvor modstanderen som før nævnt er Charlton. Lige nu kan du hente op til odds 2,27 på, at Huddersfield ikke taber. Det lyder da som et rigtig godt væddemål…
Jeg er ekspert for The Championship her på BetXpert. Min side finder du her: http://betxpert.com/ekspert/janus-boedker
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (10)
Højest ratede blogs
| Et landshold uden opbakning Et landshold uden opbakning 13 EM kvalifikationen står for døren, og Morten Olsen har muligheden for at lancere en ny kurs og søsætte et nyt projekt, når han onsdag udtager truppen til den f&oslas... |
24/08
|
| UFC vs. Boxing UFC vs. Boxing 4 Lige siden den aldrende bokselegende James Toney annoncerede sit skifte til mma, har jeg personligt glædet mig som et lille barn, til at denne dag skulle komme. Det er ikke fordi jeg forvente... |
26/08
|
| Brøndby og de tabte småkager Brøndby og de tabte småkager 49 Brøndby fansene har da fuldstændig tabt småkagerne, og selvom de aldrig har været klassens pæne dreng, så kan de nu for første gang blive sendt helt ud i... |
10/09
|
| Tåbelig kritik af Wozniacki Tåbelig kritik af Wozniacki 7 Med Serena Williams’ afbud til US Open har lille Danmark for første gang nogensinde en topseedet spiller ved en Grand Slam, takket være Caroline Wozniackis andenplads på... |
26/08
|
| Mo' Money, Mo' Problems Mo' Money, Mo' Problems 1 Vanen tro er der flere NFL-spillere, der et godt stykke inde i off-season kæmper med at få udformet nye kontrakter – nogle er utilfredse med deres nuværende kontrakt og ... |
11/07
|
Mest kommenterede blogs, 90 dg
| Inside Studio: Steneren Inside Studio: Steneren 101 Det skal understreges at denne blog er skrevet af Frank som privatperson, ikke som repræsentant for BetXpert - de holdninger der gives udtryk for... |
18/04
|
| Inside Studio: Mike Larsen Inside Studio: Mike Larsen 83 Once more unto the breach, dear friends, once more... Efter den overraskende store interesse for den første Inside blog var jeg ret nervøs for, om det vi... |
01/05
|
| Trading - Fodbold Trading - Fodbold 81 Kort om mig: Jeg hedder Mike, jeg er 24 år, og har efterhånden været fuldtidstrader i godt og vel 5 år. Mit hovedområde er heste t... |
07/03
|
| En typisk dag som fuldtidstrader. En typisk dag som fuldtidstrader. 47 Inspirationen er hentet hos Ole Investor og hans seneste indlæg omkring hvordan en uge fungerer hos ham. Så her får i dagens arbejde/forløb hjemme hos mig. ... |
27/04
|
| Mestre i idioti Mestre i idioti 41 Hooliganisme og terrorisme af værste skuffe Skandalekampen på Energi Nord Arena er allerede blevet diskuteret flittigt, men der vil med garanti komme adski... |
07/03
|
Seneste ekspertblogs
Seneste blogs
| Melodigrandprix 1. semifinale Melodigrandprix 1. semifinale 16 Tirsdag d. 22. maj skydes årets europæiske melodigrandprix i gang. Det sker når den første af to semifinaler afvikles i Aserbajdsjans hovedstad Baku. 18 land... |
18/05
|
| Inside Studio: Mike Larsen Inside Studio: Mike Larsen 83 Once more unto the breach, dear friends, once more... Efter den overraskende store interesse for den første Inside blog var jeg ret nervøs for, om det vi... |
01/05
|
| Er tabende dage et must? Er tabende dage et must? 34 Mit seneste indlæg omkring en dag i mit liv, har givet en del opmærksomhed. Min udtalelse om at min sidste tabende dag var 3-4 år siden, fik et par stykker af jer til at reagere. ... |
29/04
|
| En typisk dag som fuldtidstrader. En typisk dag som fuldtidstrader. 47 Inspirationen er hentet hos Ole Investor og hans seneste indlæg omkring hvordan en uge fungerer hos ham. Så her får i dagens arbejde/forløb hjemme hos mig. ... |
27/04
|
| Dansk kvartfinale ved VM? Dansk kvartfinale ved VM? 14 Så kom dagen, hvor den endelige danske VM-trup blev udtaget. En dansk VM-trup, hvor der ikke var blevet plads til de store overraskelser, men det er nok meget normalt, når Danmark k... |
24/04
|






