Blog » Er Bayern München et low-scoring hold?

Er Bayern München et low-scoring hold?
Af Frank, Brasilien, Fre. 11. okt. 2013, 18:26
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (3) Til kommentarer

Mit kendskab til Bayern München er vel grundlæggende ret overfladisk, og jeg har langt fra set samtlige kampe med Bayern i denne sæson.

 

Men jeg har dog forsøgt at følge med i Guardiola´s spændende projekt, og jeg synes, at der er en tendens til, at der ofte er værdi på oddsene for "Under" hos bookmakerne, når Bayern München er på programmet.

 

Jeg vil i denne blog gerne redegøre for mine iagttagelser og følge odds og resultater for Over/Under i de kommende Bayern-kampe.

 


SUVERÆNE BAYERN I TREBLE-TRIUMF

I sidste sæson var Bayern München urørlige og knuste alt modstand. De vandt suverænt Bundesligaen med 25 point ned til Dortmund, og hentede 29 sejre i de 34 kampe. Derudover tog de også lige pokalen og Champions League-trofæet.

 

I Bundesligaen endte Bayern München med en imponerende samlet målscore på 98:18 (målgennemsnit på 3,41 scoringer pr. kamp).

 

Men af de 34 Bundesliga-kampe var der 'blot' 18 kampe, der indeholdt mere end 2 mål, og dermed gik 16 kampe "Under 2,5".

 

I sommerpausen overtog Pep Guardiola trænersædet efter Jupp Heynckes, og det har ændret spillestilen en del.

 

Den fantastiske treble-sæson kom i hus med en offensiv 4-2-3-1 formation med højt pres-spil, mens Guardiola har ændret taktikken og stiller i en kontrollerende 4-1-4-1 med en bølgebryder mellem forsvar og midtbane.

 

Der blev hentet spændende offensive spillere som Thiago og Mario Götze, men alligevel virker det til, at Guardiola har haft størst fokus på den defensive organisation, og de forsvarende Champions League-mestre stillede endda uden decideret angriber i Manchester, da Bayern München hentede en 3-1 CL-gruppesejr over City.

 

GUARDIOLA´S BETON-DEFENSIV 

I Bundesligaen er Bayern München stadig ubesejrede i denne sæson, men Guardiola har endnu ikke fået offensiven til at sprudle. Det er blevet til 15 sæsonmål i de første 8 spillerunder, mens Neuer blot har lukket 3 mål ind.

 

Bookmakerne forventer masser af scoringer på Allianz Arena og kører som regel med en linje på Over/Under 3,5 Scoringer i Bayerns kampe. Kun 2 gange i de 8 kampe har Bayerns kampe indeholdt mere end 3 scoringer.

 

Ser vi på oddsene for næste runde i Bundesligaen, så er forventningerne igen skyhøje til Bayern München, når de tager imod Mainz med Niki Zimling, Bo Svensson og eks-FCK´eren Zdenek Pospech.

 

KOMMENDE KAMPE - odds fra Bet365

19/10 Bundesliga

Bayern München: odds 1,12

Uafgjort: odds 7,50

Mainz: odds 21,00

 

Over 3,5 Scoringer: odds 1,85

Under 3,5 Scoringer: odds 2,05 hos Bet365

(Bedste odds: 2,17 hos SBObet)

 

Resultat: 4-1

 

23/10 Champions League

Bayern München: odds 1,06

Uafgjort: odds 12,00

Viktoria Plzen: odds 26,00

 

Over 3,5 Scoringer: odds 1,65

Under 3,5 Scoringer: odds 2,20 hos Bet365

 

Resultat: 5-0

 

26/10 Bundesliga

Bayern München: odds 1,10

Uafgjort: odds 9,00

Hertha Berlin: odds 21,00

 

Over 3,5 Scoringer: odds 1,85

Under 3,5 Scoringer: odds 2,05 hos Bet365

 

Resultat: 3-2

 

02/11 Bundesliga

Hoffenheim: odds 12,00

Uafgjort: odds 5,50

Bayern München: odds 1,25

 

Over 3,5 Scoringer: odds 1,875

Under 3,5 Scoringer: odds 2,025 hos Bet365

 

Resultat: 1-2

 

05/11 Champions League

Viktoria Plzen: odds 17,00

Uafgjort: odds 7,50

Bayern München: odds 1,14

 

Over 3,5 Scoringer: odds 2,05

Under 3,5 Scoringer: odds 1,85 hos Bet365

 

Resultat: 0-1

 

09/11 Bundesliga

Bayern München: odds 1,12

Uafgjort: odds 8,00

Augsburg: odds 19,00

 

Over 3,5 Scoringer: odds 1,875

Under 3,5 Scoringer: odds 2,025 hos Bet365

 

Resultat: 3-0

 

I sidste sæson sluttede 23 af de 34 Bundesliga-kampe "Under 3,5 Scoringer", og tager vi denne sæsons 8 ligakampe med er vi oppe på, at 69% af Bayern Münchens ligakampe er endt med "Under 3.5 Scoringer".

 

I sidste års Champions League spillede Bayern "Under 3,5 Scoringer" i 8 af deres 13 kampe, og denne gang er de begyndt med 3-0 sejren over CSKA Moskva og derefter hev de en 3-1 sejr hjem over Manchester City. 

 

Hvorfor afspejler oddsene ikke dette?

Når Bayerns angrebsmaskine først er i omdrejninger er de nådesløse, og mange betterne husker helt sikkert storsejrene over Barcelona i Champions League. Vi så da også mange storsejre i sidste sæson; bl.a med 9-2 opvisningen mod Hamborg og 6-1 sejrene over Werder Bremen, Wolfsburg og Hannover.

 

Er betterne forblindet af de mange offensive stjernespillere, og glemmer rækken af de mere målfattige kampe?

 

Det virker til at Guardiola´s taktiske ændringer har betydet en mere defensiv spillestil. De scorer færre mål i denne sæson end sidste år (fra 2,88 mål pr. kamp til 1,88 mål) og samtidig lukker de også færre mål ind (fra 0,53 mål pr kamp til 0,375 mål).

 

Der er blot spillet 8 spillerunder, og det er meget tidligt at komme med de store konklussioner. Den mere forsigtige start kan skyldes, at spillerne skal vænne sig til det nye system, og vi dermed kan forvente at se Bayern München tilbage i mål-hopla, når de nye roller og opgaver er indarbejdet på holdet.

 

Man skal derudover behandle hver kamp individuelt, og tage hensyn til modstanderen frem for at bette blindt udfra statistik og tendens.

 

Kan man skabe overskud på under-odds?

I den næste måneds tid skal Bayern München igennem 6 kampe, og som et lille forsøg vil jeg undersøge om det ikke skulle give overskud at bette på "Under 3,5 Scoringer" i de 2 Champions League kampe mod Viktoria Plzen samt de 4 kommende spillerunder i Bundesligaen.

 

Det er dog begrænset, hvor meget man kan udlede efter 6 kampe, men måske det alligevel viser, at der er noget om den målfattige tendens og bookmakerne overvurderer Bayern Münchens målfarlighed.

 

Resultat: -0,10 units

Seneste blogs fra Frank, Brasilien
22/03-2016 23:35 Inside Studio: Mr. Profit
30/12-2014 19:53 Fodboldåret 2014
24/11-2014 12:21 "Kyllingen" Kenn Hansen
18/06-2014 13:46 VM2014 - set fra sofaen
23/04-2014 01:46 Miranda - det oversete forsvarsgeni
20/01-2014 18:21 Longreads om sport
07/12-2013 15:56 VM 2014 Odds-Forslag
27/11-2013 18:18 Inside Studio: Jens Bøye
11/10-2013 18:26 Er Bayern München et low-scoring hold?
20/09-2013 03:14 What the....

Brugerprofil

Frank, Brasilien Frank, Brasilien har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 29. maj 2007


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt