Blog » En tosse’s rejse ind på Betfair markedet

En tosse’s rejse ind på Betfair markedet
Af Casperwmn, Tor. 21. jun. 2012, 11:19
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (3) Til kommentarer

Hvad er hele ideen med denne blog kan man spørge sig selv om?

 

- Der har tidligere været blogs på BetXpert omhandlende trading og uden at gå yderligere i dybden med det kommer den her blog på ingen måde til at ligne den.Den her blog kommer til at afspejle min rejse som newbie på vej ind i markedet i Betfair. Derudover håber jeg på at folk der selv har lyst til at bevæge sig ind i trading markedet kan drage nytte af mine fejl og lære af de erfaringer jeg kommer til at få med tiden.

 

Hvem er jeg så?

 

- Jeg hedder Casper, er 21 år og bor sammen med min kæreste og bonusdatter.Jeg har leveret et par brugertips herinde men ellers ikke været synligt aktiv på BetXpert.

 

 

Jeg sidder ikke med nogle gyldne midler til dette eller nogen form for erfaring og vil gøre mit bedste for at få så mange af mine fejl, erhvervede erfaringer og gode trades med som overhovedet muligt.

 

Jeg håber ikke på at dette er en guldgruppe hvori jeg kan indfri min drøm om flotte biler og dyre huse og rejser, men håber simpelt på at kunne (med tiden) komme til at sige mine to jobs og mit fuldtidsstudie op.

I skrivende stund er jeg aktiv over 60 timer om ugen (studie, lektier, job, job m.m.) og den ”fyrstelige” sum jeg får ud af dette går simpelthen ikke op med den tid jeg mister med min familie – det er min indgang til dette.

 

 

Jeg sad en dag og surfede på nettet og fandt frem til det her begreb ”Trading” – og jo mere jeg læste jo flere muligheder så jeg. Så jeg læste i godt og vel en uge om alt jeg overhovedet kunne få mine fingre i (på nettet vel og mærke). Da jeg mente jeg havde forstået hvad det var der var selve ideen bag det her hentede jeg et gratis trading software med navnet The Geeks Toy (eller bare The Toy), som er et gratis program der bliver rost til skyerne og kaldt det bedste trading software program derude. Der findes selvfølgelige flere varianter hvor BetAngel (betalingssoftware) også er værd at nævne, men de fleste af disse er betalingssoftware så jeg valgte den gratis løsning.

 

Nu havde jeg fået installeret The Toy og startede op – uden penge på min konto vel at mærke. Det geniale er nemlig at The Toy har en funktion der hedder Betfari trainingmode, hvor du trader med virtuelle penge. Hele det marked følger det marked som kører på Betfair og matcher dig så når det bliver din tur i ”køen”.

 

Efter en uges tid med dette program var min tålmodighed ved at være opsluppet – jeg skal helst i gang med det hele i går. Jeg indsatte 250,- på min Betfair konto og var klar til at gå i gang (der var noget dankort gebyr så mit rådighedsbeløb var 247, et eller andet) og efter en uges trading frem og tilbage står jeg 2kr under mit indskud.

 

Nu skulle den så stå på trading med rigtige penge! – Men hvad skulle jeg trade på? Efter at have set adskillige instruktions videoer på YouTube måtte det jo være hestemarkedet eftersom det var der alle andre var. Men hvad sker der? – Det er lukket for Danskere grundet Danske travbaner (og vidst også noget monopol hos Danske Spil). Så måtte den jo stå på fodbold som også var det jeg havde bettet på. Jeg fandt det dog enormt svært at blive matchet pre-match også selvom jeg kun gik to ticks ned (fra odds 1,5 til 1,48 skal nok komme nærmere ind på hvordan det fungerer længere nede). Så efter at være blevet tvunget in-play flere gange steg min nervøsitet for om det her kunne lade sig gøre, hele ideen var at det ikke skulle være gambling men trading men som mine evner var lige Pt. kunne det ikke lade sig gøre.

 

Jeg gik derefter i gang med tennis (som jeg på ingen måde havde den fjerneste forstand på) hvor der var lidt mere aktivitet (liquidity) i markedet både pre-match men også in-play. Til at starte med anede jeg ikke hvor mange sæt de spillede eller hva faen det betød med tie breaks og alle de andre fine betegnelser der er (jeg lærer flere dag for dag :-). Jeg fandt ud af at tennis markedet in-play bevæger sig meget op og ned alt efter hvad der sker i kampen (det samme er selvfølgelig gældende for fodbold men slet ikke i samme omfang).

 

 

Det var vidst nok forhistorie for denne gang, nu skal vi i gang med det spændende!

 

Vil lige henvise til BetXpert’s fine artikler omhandlende spillebørser: http://www.betxpert.com/artikler/spilleboerse...

 

For at gøre det kort her kan man da Betfair er en børs både købe og sælge og hele ideen er at købe højt og sælge lavt.

 

Når man køber et odds ”backer” man og når man sælger et odds ”layer” man.

 

Når der snakkes om ”ticks” skal forstås at markedet jo bevæger sig og et tick er fra fx odds 1,50 til 1,49 (ned) eller 1,51 (op) osv.

 

Når man bliver matchet betyder det at der enten er en der har backet det odds du har layet eller omvendt.

 

Når man står i ”kø” skal forstås at der ofte er mange millioner kroner i spil og der kan godt være 100.000kr på odds 1,5 der skal matches før dine penge bliver matchet.

 

Når man snakker om stake er det, det beløb du satser.

 

Derudover er der hæftelse, din hæftelse når du backer er din stake (med 50kr på odds 1,5 hæfter du for 50kr hvis du skulle tabe) – Det vi vinder når vi backer er som hos bookierne (indskud x odds). Hæftelse når man layer er ikke det samme idet du skal betale den person der backer dit lay odds’s gevinst skulle du tabe (dvs. at hvis vi tager 50kr stake på 1,5 så hæfter vi for 25kr (da 50kr * 1,5 = 75kr – de 50 da vi ikke skal betale hans indskud men kun hans gevinst)) – Det vi vinder når vi layer er de andres indskud, layer vi 100kr og vinder vinder vi altså 100kr.

 

 

Hvis vi lige hurtigt skal gå igennem hvordan markedet på over/under i fodbold foregår, er det enormt simpelt: På under markedet vil det fra kamp start falde stille og roligt i takt med minutter uden mål går. Kommer der mål stiger oddset men starter med det samme at falde igen så snart bolden trilles i gang. Det præcis modsatte sker på over markedet hvor oddset stiger i takt med der ikke bliver scoret og falder når der bliver scoret og stiger så snart boldet trilles i gang. Derudover kan det siges at folk selvfølgelig holder igen med at stake når der er hjørne, frispark og angreb. Når nu vi ved hvordan markedet fungere i hvert fald på over/under kan vi drage det til nytte. På under vil vi backe 1 tick over lay pengene (er lay pengene på 1,5 backer vi 1,51) og når vi bliver matchet layer vi på 1,2,3,4,5 ticks under (alt efter temperament). Jeg kan bedst lide under markederne for på over markederne skal vi laye nogle ret høje odds til tider hvilket gør det svært at følge med op når ens bank roll ikke er særlig stor (selvom det kun er 5kr på odds 4,2 er det alligevel 16kr vi hæfter for, staker vi 10kr hæfter vi for 32kr, så i kan se hvis nu vi vil op og stake 20-30kr på odds 5 fx så skal der være penge i posen til at følge med).

 

 

Nu er det fundamentale vidst på plads, så kan vi gå til tradingen delen.

 

Jeg startede med små stakes på 5kr på samtlige markeder jeg bevægede mig ind i. Og kører stadig med 5kr stakes dog med få undtagelser.

 

Nu tager vi fat i kampen mellem England og Ukraine i forgårs hvor jeg var i markedet i lidt over 2 timer. Jeg har erfaret at det at have en plan for sine trades er alfa og omega. De trades hvor jeg ikke havde en decideret plan har i 90% af tilfældene været dem der gik galt. Så pre-match sad jeg og studerede graferne der er tilgængelige i The Toy samt undersøgte hvilket marked der lå flest penge i. Jeg kom ind i markedet ca. 20 minutter før tid og valgte at gå ind i markedet på under 2.5 mål. Jeg stakede her 10kr på back siden til odds 1,89 så vidt jeg husker (1 tick over hvor pengene lå på lay siden og ventede på at blive matchet). Efter små 3-4 minutter var jeg blevet matchet og straks stakede jeg 10kr på lay siden i odds 1,87. Min plan var nemlig at snuppe differencen i oddset i tagt med at markedet faldt. Hele kampen igennem stakede jeg skiftevis på back og så lay siden 2 ticks under. Jeg holdt mig fra at stake i ”farligere” angreb. Da vi var godt henne i kampen var min selvtillid helt i top over det gik over alt forventning og endte med at brænde inde med en back stake på 1,22 da Rooney scorede – hvilket resulterede i at oddset røg op omkring de 1,80. Jeg valgte dog at holde hovedet koldt og fortsætte min strategi for kampen, helt til slut hvor jeg kunne laye mine ”tabte” back penge fra 1,22 til odds 1,01 og efter en rigtigt fin kamp med (synes jeg selv) fin form for trading endte jeg ud med en gevinst på 35,63kr på under og 28,11 på over. Jeg havde flere muligheder for at udligne det til den samme gevinst på begge sider, men valgte i 78’ende minut at gamble om en gevinst på 7kr mindre i håb om at vinde 5kr mindre, set med vinderøjne var det jo fint at tjene 5kr mere men rent trading mæssigt tror jeg at det var en fejltagelse.

 

Jeg er helt klar over at denne form for trading er ligeså meget gambling som at oddse og min forventning var heller ikke at kunne det hele fra start, men synes jeg får enormt meget markedskendskab af at lave de her in-play trades idet jeg har et andet marked (under 1,5 i dette tilfælde) åbent og følger med der også.

 

Det var alt fra mig i denne omgang, håber på at vende tilbage snarest med flere erfaringer og dumheder jeg kan dele ud. Næste omgang vil være meget dybere inde i hvad jeg gør og vil forsøge at skrive imens jeg er i gang for at få det hele med – men syntes lige jeg ville starte blødere ud så alle kunne være med :-)

 

Mvh, Casper

 

**UPDATE** 

T har lige informeret mig om at The Toy ikke længere er gratis, jeg følger lige op på dette i næste indlæg.

 

Seneste blogs fra Casperwmn
22/06-2012 21:52 Første dag med pre-match trading
21/06-2012 11:19 En tosse’s rejse ind på Betfair markedet

Brugerprofil

Casperwmn Casperwmn er offline

Fra Roskilde
Bruger siden 8. marts 2012


Formen:

Brugertip-statistik

  30d 90d 2018 Total
Tilbagebet. 0% 0% 0% 120%
Balance 0.00 0.00 0.00 +0.60
Hitrate 0/0 0/0 0/0 2/3
Hovedside/aktuelle tips
Statistik
Tidligere tips
Blog


Detaljeret statistik

 

Fodbold

Danmark - Superligaen
0%
0%
0%
175%
0.00
0.00
0.00
0.75
0/0
0/0
0/0
1/1
Spanien - Primera (Liga BBVA)
0%
0%
0%
185%
0.00
0.00
0.00
0.85
0/0
0/0
0/0
1/1
Spanien - Segunda Division
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-1.00
0/0
0/0
0/0
0/1

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Aberdabei (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Aberdabei (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Aberdabei (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt