Tunitis » Brugerblog
En "better's" historie
Kommentarer (8) 
18 år og gammel nok til online betting
Sommeren 2005 krydsede jeg den magiske aldersgrænse, så jeg helt lovligt kunne benytte online betting og bevæge mig ind i det store univers af bookmakere, der alle lover guld og grønne skove for nye brugere og den hårde kamp for at skabe overskud på den lange bane.
Inden jeg blev gammel nok til online betting foregik alt mit spil gennem monopolet udelukkende via hyggespil for meget små beløb, og der var på ingen måde nogen afgængighed eller trang til absolut at skulle have kuponer hver weekend eller på hver Champions League runde.
Da online-verdenen så udfoldede sig for mig, så blev jeg hurtigt fanget af de mange gode bonustilbud der fandtes og illusionen om, at jeg fik tildelt nogle gratis penge. I starten var det stadig som hyggespil, men jeg fandt også hurtigt ud af at skulle jeg have disse bonuspenge udbetalt, så måtte indsatserne også øges for at omsætningskravene kunne imødegåes. Der gik ikke lang tid før jeg var begyndt at støvsuge bookmakerne for deres tilbud og til mit held gik det som bookmakerne havde lovet med guldet og de grønne skove, og jeg skabte et pænt overskud baseret på de forskellige bonusser.
Fælden jeg trådte i
Herfra blev jeg så for alvor tændt på betting og med den på daværende tidspunkt solide bankroll jeg havde opbygget, begyndte jeg at bruge mere og mere tid på betting og lede efter nye hurtige penge, som jeg havde fået gennem bookmakernes bonustilbud.
I min jagt på de hurtige penge stødte jeg på systemet Greenwood, som de fleste herinde nok kender. Det gik helt forrygende og bankrollen blev ved med at vokse lige så stille og jeg ramte ikke mange uheldige streaks, så indsatserne blev aldrig faretruende store. Derfor begyndte jeg også at sætte tempoet op i systemet og kørte med flere spil løbende indenfor Greenwood, og jeg så hvordan pengene hurtigere voksede på mine konti. Det begyndte dog også at tage en del af min tid og på daværende tidspunkt var jeg blevet færdig med min uddannelse og gik derhjemme i en periode, hvilket bevirkede at betting fyldte det meste af min hverdag. Det første jeg gjorde om morgenen var at tjekke markederne for gode odds (jeg var dog ikke nået til en tid endnu, hvor jeg for alvor fulgte devisen om betvalue), og det sidste jeg gjorde midt om natten inden jeg gik i seng, var at følge de sidste kampe jeg havde spillet på.
Dog begyndte jeg helt naturligt at ramme flere og flere bad streaks og indsatserne blev markant højere bare for at få en lille gevinst. Nerverne begyndte at blive flodsede når jeg fulgte med på livescores og flere gange måtte jeg gå i seng med en meget dårlig følelse i maven og dårlig søvn som resultat af det, når jeg vidste, at jeg næste morgen skulle til at finde et spil, hvor jeg nærmest blev nødt til at sætte hele min bankroll på for at vinde den lille gevinst.
Flere gange nåede jeg at stoppe bad streaks og blive enig med mig selv om at det så bare var noget af overskuddet der var mistet, og at jeg ikke havde tabt nogle af de penge jeg havde sat ind, men en enkelt gang husker jeg at jeg ikke kunne få mig selv til at stoppe den og nåede op at spille for min resterende bankroll (hvilket for mig i en alder af godt 19 år var rigtig mange penge) på et livebet på Nadal over Federer efter spanieren havde tabt første sæt i en femsætskamp. Kampen gik alle fem sæt og endda i et tiebreak, hvor Nadal heldigvis vandt til sidst og på trods af den kæmpe adrenalin der kom til sidst, så fik det mig til for altid at droppe Greenwood systemet, fordi jeg ikke kunne klare al den stress og nervøsitet der var forbundet med det. Og ikke mindst fordi jeg indså at jeg nok havde været utrolig heldig med i længden ikke at have tabt penge.
Introduktionen til Betxpert og seriøs betting
Jeg prøvede at holde pause fra betting, men fandt hurtigt ud af at det var meget svært, så i stedet for at ryge tilbage i samme rille begyndte jeg at undersøge mere om betting og faldt bl.a. over Betxpert, hvor jeg med stor interesse begyndte at læse diverse artikler herinde og fandt ud af at betting i større grad end jeg i første omgang troede, handler om en af mine store passioner: matematik. Jeg blev introduceret for bl.a. betvalue og money management og ikke mindst det at føre regnskab. I stedet for at udvælge alle mine spil selv begyndte jeg også at lede efter gode eksperter rundt omkring på nettet og følge deres tips de steder, hvor jeg kunne få gode nok odds.
Jeg gik meget systematisk til værks, alle hyggespil forsvandt og der blev kun lavet spil, hvor der ifølge en eksperts eller min egen cv var value - og alle spil blev systematisk registreret i mit oddsregnskab. Jeg fandt ud af, at det stadig opfyldte mine behov for lidt ekstra spænding i hverdagen og efter 1 år med regnskab, fandt jeg ud af at det økonomisk set også kunne betale sig. Godt 700 spil registreret og knap 108% TBP gav mig blod på tanden.
Det næste år begyndte jeg at øge antallet af spil, hvilket også betød at jeg blev mindre kritisk, når jeg valgte at følge andres spilforslag. Det resulterede så i at jeg det år fik registreret dobbelt så mange spil, men med en halv så stor TBP, og jeg besluttede mig for at være mere kritisk i forbindelse med hvilke sportsgrene og hvilke eksperter jeg ville følge.
Trappet ned for at reflektere
Siden hen har jeg holdt et stabilt niveau både på TBP og indsatserne og har i en periode også eksperimenteret med at have betting som bijob.
Value og alle andre begreber er blevet så fast indgroet i mig, at mine kammerater ikke engang kan spørge om, hvad jeg synes om deres hyggekupon uden jeg kommer med svaret: "Det kommer helt an på hvilket odds du kunne få og hvad din chancevurdering er".
Jeg er nu nået til et punkt i mit liv, hvor karrieren og en lille ny på vej fylder så meget, at jeg har trappet voldsomt ned i antallet af bets (faktisk så langt ned at jeg i øjeblikket kun har penge stående hos en enkelt bookmaker og er begyndt at lave hyggespil igen), og i stedet er mit betting fokus flyttet mere hen på at debatere forskellige ting ved betting især her på Betxpert, men også at forsøge med blogs som her og brugertips - det sidste burde jeg måske stoppe med igen, når man kigger på min start der ;)
Men efter godt 6 år med mere eller mindre seriøs betting kan jeg sige at jeg har lært utrolig meget. Jeg har lært at betting ikke er noget man kommer sovende til, og der findes ingen lette penge i betting - jo måske på kort sigt, men ikke på lang sigt. Jeg har været heldig at slippe igennem en lang periode med et system, der er dømt til at gå galt i længden, uden at brænde nallerne for alvor.
Jeg har lært, at det gælder om at være tålmodig i betting og ikke tilskynde sig en masse spil, bare fordi der er nogle kedelige dage. At man skal være viljestærk og ikke gå på kompromis med betvalue og ikke mindst at man skal være selvkritisk og sløjfe de ting, man ikke er god nok til at lave overskud på.
Det var lige en lille blog om min historie som better og de erfaringer jeg har gjort mig. Som sagt findes der her på siden rigtig mange, der har langt mere erfaring end mig, og måske har nogle af jer også lyst til at skrive om jeres historie som better og de erfaringer det har givet jer indtil videre. Og så håber jeg at nolge af de nyere brugere kan bruge mine erfaringer til lidt.
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (8)
Seneste blogs fra Tunitis
| Penge og fodbold - hvor er vi på vej hen?? | 01/11-2011, 14:16 |
Højest ratede blogs
| Et landshold uden opbakning Et landshold uden opbakning 13 EM kvalifikationen står for døren, og Morten Olsen har muligheden for at lancere en ny kurs og søsætte et nyt projekt, når han onsdag udtager truppen til den f&oslas... |
24/08
|
| UFC vs. Boxing UFC vs. Boxing 4 Lige siden den aldrende bokselegende James Toney annoncerede sit skifte til mma, har jeg personligt glædet mig som et lille barn, til at denne dag skulle komme. Det er ikke fordi jeg forvente... |
26/08
|
| Brøndby og de tabte småkager Brøndby og de tabte småkager 49 Brøndby fansene har da fuldstændig tabt småkagerne, og selvom de aldrig har været klassens pæne dreng, så kan de nu for første gang blive sendt helt ud i... |
10/09
|
| Tåbelig kritik af Wozniacki Tåbelig kritik af Wozniacki 7 Med Serena Williams’ afbud til US Open har lille Danmark for første gang nogensinde en topseedet spiller ved en Grand Slam, takket være Caroline Wozniackis andenplads på... |
26/08
|
| Mo' Money, Mo' Problems Mo' Money, Mo' Problems 1 Vanen tro er der flere NFL-spillere, der et godt stykke inde i off-season kæmper med at få udformet nye kontrakter – nogle er utilfredse med deres nuværende kontrakt og ... |
11/07
|
Mest kommenterede blogs, 90 dg
| Inside Studio: Steneren Inside Studio: Steneren 101 Det skal understreges at denne blog er skrevet af Frank som privatperson, ikke som repræsentant for BetXpert - de holdninger der gives udtryk for... |
18/04
|
| Inside Studio: Mike Larsen Inside Studio: Mike Larsen 83 Once more unto the breach, dear friends, once more... Efter den overraskende store interesse for den første Inside blog var jeg ret nervøs for, om det vi... |
01/05
|
| Trading - Fodbold Trading - Fodbold 81 Kort om mig: Jeg hedder Mike, jeg er 24 år, og har efterhånden været fuldtidstrader i godt og vel 5 år. Mit hovedområde er heste t... |
07/03
|
| En typisk dag som fuldtidstrader. En typisk dag som fuldtidstrader. 47 Inspirationen er hentet hos Ole Investor og hans seneste indlæg omkring hvordan en uge fungerer hos ham. Så her får i dagens arbejde/forløb hjemme hos mig. ... |
27/04
|
| Mestre i idioti Mestre i idioti 41 Hooliganisme og terrorisme af værste skuffe Skandalekampen på Energi Nord Arena er allerede blevet diskuteret flittigt, men der vil med garanti komme adski... |
07/03
|
Seneste ekspertblogs
Seneste blogs
| Melodigrandprix 1. semifinale Melodigrandprix 1. semifinale 16 Tirsdag d. 22. maj skydes årets europæiske melodigrandprix i gang. Det sker når den første af to semifinaler afvikles i Aserbajdsjans hovedstad Baku. 18 land... |
18/05
|
| Inside Studio: Mike Larsen Inside Studio: Mike Larsen 83 Once more unto the breach, dear friends, once more... Efter den overraskende store interesse for den første Inside blog var jeg ret nervøs for, om det vi... |
01/05
|
| Er tabende dage et must? Er tabende dage et must? 34 Mit seneste indlæg omkring en dag i mit liv, har givet en del opmærksomhed. Min udtalelse om at min sidste tabende dag var 3-4 år siden, fik et par stykker af jer til at reagere. ... |
29/04
|
| En typisk dag som fuldtidstrader. En typisk dag som fuldtidstrader. 47 Inspirationen er hentet hos Ole Investor og hans seneste indlæg omkring hvordan en uge fungerer hos ham. Så her får i dagens arbejde/forløb hjemme hos mig. ... |
27/04
|
| Dansk kvartfinale ved VM? Dansk kvartfinale ved VM? 14 Så kom dagen, hvor den endelige danske VM-trup blev udtaget. En dansk VM-trup, hvor der ikke var blevet plads til de store overraskelser, men det er nok meget normalt, når Danmark k... |
24/04
|







