Kommentarer (1)

En slovakisk tragedie

Det skulle have været så godt på hjemme isen i Bratislava– men endte i den største fiasko i den slovakiske ishockey historie.

Richard Lintner, Ladislav Nagy, Michael Handzus, Jan Lasak,  Lubomir Bartecko, Miroslav Satan, Lubomir Visnovsky, Jozef Stumpel og Martin Strbak, var alle med igen, som de var dengang på det berømte hold, som vandt VM i en finalesejr over Rusland tilbage i Sverige i 2002. Alle spillere som har være med til at dominere verdensishockeyen, det første årti, af dette årtusinde.

Efter OL sidste år, hvor Slovakiet spillede sig frem til en semifinale, var optimismen hos slovakkerne helt i top. Ganske vist havde man skiftet guldtræneren Jan Filc, ud med canadiske Glen Hanlon – men til trods for sidste års miserable VM, hvor man bla. tabte 6-0 til Danmark og ikke fik så meget som et point i mellemrunden, så mente man fortsat i Slovakiet at en Glen Hanlon, havde den formåen og taktiske indsigt som skulle til.

Kort før VM spillede man indtil flere træningskampe. Bla. hev man en 5-1 sejr over Sverige hjem i Kosice i en kamp hvor unge Hudacek i det slovakiske mål, stod eminent og hvor 2 af hans yngre kollegaer Richard Panik og Juraj Mikus, stod for 2 af målene i offensiven.

Det var også omkring denne kamp, at der startede en magtkamp omkring truppen. Richard Zednik forlod truppen i vrede, pga. udsigt til manglende istid og fik sandsynligvis efter pres, fra flere af de andre ældre spillere(især anfører Demitra), lov til at komme tilbage til truppen efter nogle dage. En besynderlig disposition af Hanlon, som også forklarer den næste episode som udspillede sig.

Det slovakiske forbund offentliggjorde pludseligt at Tomas Tatar var udtaget til holdet, men at han ikke måtte komme for sin klub Detroit. Lige indtil at den slovakiske presse så offentliggjorde, at han aldrig selv havde hørt at han var inviteret fra forbundet af, og at Detroit ikke havde problemer med hans deltagelse. Efterfølgende kunne forbundet så fortælle at han ikke var inviteret alligevel.

Der er ikke mange talenter i slovakisk ishockey i disse år og Tatar var en del af den succesfulde kæde som sammen med Panik, som spillede sig frem til semifinalen ved forrige U20 vm. En anden spændende spiller havde været Martin Maricin, som Oilers har taget ind under deres vinger.

En anden besynderlig sag var da Tomas Zaborsky modtog en invitation fra forbundet. Han skulle blot komme også ville han få refunderet sin flybillet. Da han ankom fra Finland, fik han at vide, at han ikke var udtaget alligevel og at forbundet ikke havde råd til at refundere hans flybillet. Han udtalte ved samme lejlighed, at han aldrig ville deltage på et landshold under Glen Hanlons styring.

Glen Hanlon kunne dog efter det slovakiske mellemrunde nederlag til Finland, oplyse at strategien omkring holdudtagelsen, ikke havde været dagsform eller alder, men at man ønskede at samle så mange som muligt, fra det OL-hold, som gik i semifinalen i Vancouver sidste år. Så uanset hvor godt disse spillere spillede undervejs i forberedelserne, så ville de til enhver tid, have været kasseret i forhold til en af de ”gamle”.  Selv en dobbelt mestermålmand fra Kosice i den hjemlige liga, som har holdt et snit på 94% i 2 sæsoner og som stod en fejlfri kamp i 5-1 sejren mod Sverige, blev der end ikke plads til.

Siden 1. kamp i turneringen har det slet ikke fungeret for slovakkerne. Power Play har været langsomt og forudsigeligt, frem ad isen har man hele tiden forsøgt en masse svære pasninger som hører fortiden til og det var vel først da man kom i mellemrunden, at alvoren begyndte at indhente slovakkerne. Her løb man så ind i at Jaraslov Halak i målet, slet ikke ramte et bare nogenlunde niveau undervejs. Han har været rystende usikker under hele turneringen, men fra Hanlons side, valgte  man ikke at foretage nogle ændringer på målmandsposten eller i kæderne. Eneste kæderotation som kom undervejs, var da man fik tilgang af Visnovsky. Reelt kan man groft sagt sige at Halaks dårlige turneringsform kostede slovakkerne en kvartfinale. 80% af målene imod Slovakiet i de 2 afgørende mellemrunde kampe, ville en målmand i form tage under normale omstændigheder og min påstand er at Slovakiet med en Frederik Andersen i målet, ville have gået i en kvartfinale på bekostning af Finland.

Alt i alt, så må man konstatere at VMs mest rutinerede hold, ikke på noget tidspunkt har formået at overbevise, med sine mange offensive stjerner. Man har manglet afgørende power og hurtighed i benene og har uden tvivl manglet coaching fra sin bænk. I kampen mod Rusland var Hanlon så forvirret at han forsøgte at kalde for 2 timeouts og generelt har det virket som om at de slovakiske spillere i selvsamme timeouts, ikke har gidet at høre på hvad Hanlon havde at sige. De mange stjerner på det slovakiske hold, har virket større end Hanlon, som i afgørende situationer undervejs, ikke har taget ansvar og sat sig i respekt. De første kritiske røster fra flere af stjernerne som Hossa og Satan, er også begyndt at komme.

At et hold med så mange offensive stjerner og så mange muligheder i periferien af holdet, ikke formår at komme i en kvartfinale, er en tragedie af dimensioner og når man vurderer at Hanlon i skrivende stund, ikke har formået at vinde en kamp i en mellemrunde, ved 2 vm slutrunder i træk, gør at han bør være en færdig mand i slovakisk ishockey.

Hans resultater har været en skandale for en stolt hockey nation og at han med sin canadiske baggrund, skulle kunne genopbygge slovakisk ishockey, ligner en slovakisk tragedie.

Men den gode nyhed for slovakkerner er: at det kun kan blive bedre til næste vm, hvor man forhåbentlig også giver plads, til nogle af de unge spillere, som vitterligt har kapaciteten, til at ramme niveauet.

Det paradoksale ved den slovakiske indsats som hold, er også at det er Ladislav Nagy og Miroslav Satan, som har været holdets bedste i turneringen. 2 spillere som begge har optrådt i den hjemlige liga i år hos henholdsvis Poprad og Slovan Bratislava, inden de er endt i Elitserien og KHL. Sidste år vandt Tjekkiet VM med 4 NHL spillere på holdet – så man må efterhånden også overveje om det nødvendigvis er en fordel, at komme til VM, med NHL spillere, som har spillet op imod 70 kampe i løbet af sæsonen og som støder til truppen, uden at have spillet sammen før turneringen gik i gang.