Kommentarer (3)

Knapt var forrige fredags EM-lodtrækning ovre før kommentatorer, medier og bookmakere atter havde kørt England i stilling som én af favoritterne til at løfte EM-trofæet.

En nærmest automatiseret reaktion, der imidlertid ikke står mål med Englands aktuelle niveau, men som kan vise sig at blive en fordel for spilleglade folk, primært udenfor de britisk øer:

Når mange bookmakere (især de britisk orienterede) gennem det næste halve års tid skal forsøge at udbyde og fastholde odds på det engelske landsholds EM-præstationer, er de nødt til at tage højde for den nærmest uundgåelige engelske hjemme-hype.

Hvis det går som det plejer, og den anglofile del af spilleverdenen trykker oddsene på engelsk succes nedad, må oddsene på engelsk fiasko nødvendigvis gå opad - til glæde for alle os andre.

Gruppe D: Hvor svært kan det være?

England havnede i slutrundens Gruppe D sammen med Sverige, Ukraine og Frankrig. De to bedste hold i gruppen skal i kvartfinalerne op mod et hold fra Gruppe C, hvor Spanien, Italien, Kroatien og Irland mødes.

Lodtrækningen kunne bestemt have været værre for englænderne, men som det næsten altid er tilfældet med England så har nationens egne meget svært ved at se at den bestemt også kunne have været bedre. Et lille udpluk af den britiske medie-reaktioner på EM-lodtrækningen:

"Euro 2012 draw kind on England"

"England expect to ease their way into Euro 2012 knockout stage"

"Good for England, tough for Ireland"

"England breathe sigh of relief"

Bookmakerne: England i Top 4

Set over hele markedet vurderer bookmakerne at England er slutrundens 4. største favorit efter Spanien, Tyskland og Holland. Er det rimeligt? Vi taler om et hold der notorisk meldes op som favoritter, men siden VM-sejren i 1966 end ikke har været i en finale - ud af 23 mulige (12 x VM og 11 x EM) - og som i blot 3 tilfælde er nået semifinalerne (VM 1990, EM 1996, og EM 1968 - i sidstnævnte deltog kun 4 hold, og 1. kamp var altså en semifinale).

Sammenligner vi Englands slutrunde-præstationer med de 3 nationer der ligger foran England i bookmakernes favoritfelt, finder vi Tyskland hele 15 gange blandt de 4 bedste, og deltager i 11 finaler. Holland har siden 1966 været i 9 semifinaler og 4 finaler, mens Spanien - ligesom England - blot er nået semifinalen 3 gange, men til spaniernes fordel tæller at de har vundet alle deres 3 semifinaler, og - ikke mindst - at de har hapset trofæet i de seneste to slutrunder (EM 2008 og VM 2010).

Historik er én ting, og hvad et landshold præsterede for 10-15 år siden kan som regel ikke bruges til ret meget i dag - hvilket Spaniens historik illustrerer ganske godt. Men når en nation som England gang på gang udskreges blandt favoritterne og gang på gang ender med at underpræstere, så tjener historikken trods alt til at give et fingerpeg. Om at der kan være noget om snakken når man gang på gang nævner England blandt en given slutrundes skuffelser...

Den aktuelle tilstand

For at få et nogenlunde øjebliksbillede af det engelske landsholds evner i slutrunde-sammenhæng, kan vi kaste et blik på de seneste slutrunder og kvalifikationen til den aktuelle EM-slutrunde:

VM 2010: 1/16-finale (1-4 mod Tyskland). Facit: 1-2-1, målscore: 3-5

EM 2008: Ikke kvalificeret

VM 2006: Kvartfinale (1-3 mod Portugal, efter straffespark). Facit: 3-2-0, målscore: 6-2

I EM-kvalifikationen til Euro 2012 gik England ubesejret gennem opgørene mod Montenegro, Schweiz, Wales og Bulgarien. Eneste pointtab var i de to opgør mod Montenegro (0-0 hjemme og 2-2 ude), samt i hjemmekampen mod Schweiz (2-2). Montenegro kvalificerede sig via 2. pladsen til playoffs, hvor Tjekkiet sendte dem ud med samlet sejr på 3-0.

Indgyder disse resultater i sig selv stor, voldsom respekt? Ikke synderligt, efter min mening. Bygger det en stor positiv forventning ovenpå det faktum at England for 1½ år siden kun vandt én af 4 kampe under VM, og end ikke var gode nok til at komme med til den forrige EM-slutrunde? Næppe...

Tager man venskabskampene med i betragtningen også, så er 1-0 over de spanske Europa- og verdensmestre i seneste venskabskamp absolut et resultat af de mere respektindgydende, men det skal med at denne sejr kom i samme uge som Spanien på et mål i overtiden med nød og næppe fik skrabet 2-2 hjem mod Costa Rica. Jep, Costa Rica... Så spørgsmålet er - som altid ved venskabskampe - hvor meget der egentlig blev lagt i den uges venskabskampe fra spaniernes side.

England og EM-modstanderne

Frankrig

Til sommerens slutrunde er Englands første modstander Frankrig - et hold der ligesom England har underpræsteret fælt i de seneste slutrunder. Siden Domenech langt om længe blev fjernet fra trænerposten og afløst af Laurent Blanc har Frankrig i den grad løftet sig. Efter den halvpinlige Blanc-debut med 0-1 nederlag hjemme mod Hviderusland i den første kamp i EM-kvalifikationen, er Frankrig nu ubesejret i 18 kampe. I november 2010 vandt Blanc's udvalgte 2-1 over England (på Wembley), og de seneste 3 gange de to lande har mødt hinanden, har det været med Frankrig som vinder.

Sverige

Næste engelske modstander er Sverige, og her øjner medier og kommentatorer storsejr. I en venskabskamp i november 2011 skulle England bruge et svensk selvmål til at vinde 1-0 over Sverige på Wembley, hvilket var første gang i 43 år at England trak længste strå mod de blågule efter 4 nederlag og 8 uafgjorte siden 1968. Muligvis er Sverige ikke pt. så stærke som de har været i visse perioder mellem 1968 og nu, men kan nogen påstå det modsatte om England?

Ukraine

Sidste EM-modstander er værterne fra Ukraine. Nok hører Ukraine ikke til blandt Europas elite, men sjældent har værtsnationer vist sig at være deciderede walkovers, så denne kamp vil helt sikkert blive en tricky affære. Især hvis alt stadig er på spil for begge hold...

Summa summarum:  Som selvbestaltet objektiv betragter finder jeg det aktuelle oddsniveau på 1,40-1,45 på at England går videre fra Gruppe D som værende langt fra noget man tilnærmelsesvist kan kalde value. Det svarer immervæk til at give England 70% chance for at klare skærene i en hård, tæt gruppe.

At England åbner EM mod Frankrig er både godt og skidt; godt fordi det på papiret er den største styrkeprøve i gruppen, og dermed måske gruppens moralske finale allerede i den første kamp, men skidt fordi hele Englands EM-drøm kan lide et stort knæk allerede efter én kamp. Det virker ikke som ren utopi - for en ikke-englænder - at se scenariet for sig hvor England går ind til den sidste gruppekamp med et enkelt eller to points på kontoen, tvunget til at vinde og stadig afhængig af resultatet af kampen mellem Frankrig og Sverige.

Englands trup - fejlslagen rutine eller sulten ungdom?

I sin EM-trup skal Capello træffe et vigtigt valg: skal der satses på den flok af rutinerede spillere som godt nok fejlede under seneste VM-slutrunde og end ikke var gode nok til at kvalificere sig til forrige EM-slutrunde, eller er det tid for en generation af unge talenter at træde i karakter?

Først og fremmest: England må klare sig uden Wayne Rooney i de første to (måske sværeste) gruppekamp mod Frankrig og Sverige. England fik held med deres appel af de oprindelige 3 dages karantæne til Rooney efter hans håbløse røde kort i sidste (ubetydelige) kval-kamp mod Montenegro, og han skal altså nu kun afsone 2 dage. Inden appelsagen overvejede Capello dog offentligt om han skulle udelade Rooney helt fra truppen, men den overvejelse synes at være skrinlagt nu.

Rooneys betydning for England er uomtvistelig. Derfor vil England også savne ham i angrebet i de første to kampe. Men appelsagens vil også betyde at hvis han er skadesfri vil han med 99,9% sikkerhed komme med i truppen. Hvilket så vil koste EM-pladsen for en anden engelsk angriber - som England kan risikere at savne tilstedeværelsen af i netop de to kampe hvor Rooney er spærret.

Som alternativer til angrebet er Jermaine Defoe, Darren Bent og i næste geled Andy Carroll, Peter Crouch, Bobby Zamora og Carlton Cole alle ganske gode spillere, men de holder bare ikke samme klasse og skarphed som Rooney. Ikke desto mindre er det spillere som dem England skal sættes lid til i kampene mod Frankrig og Sverige. Meget kan ske mht. form og nye stjerneskud over det næste halve års tid, og unge løver som Danny Welbeck og Daniel Sturridge er i den grad også i betragtning til angrebspladserne, men uden Wayne Rooney mangler England både brod og mandsmod helt fremme i de to vel nok vigtigste kampe i den indledende gruppe.

Derfor hviler en stor del af det offensive ansvar på midtbanen , og her står Capello også med et stort problem, for hvor England fattes klasse-angribere, nærmest svømmer de i kvalitet midt på banen. Udover de mest rutinerede som Frank Lampard, Steven Gerrard (hvis han nogensinde opnår fordums styrke igen), Gareth Barry, Scott Parker og Michael Carrick, står en flok af unge folk på spring, med Ashley Young, Theo Walcott, Aaron Lennon, Stewart Downing og James Milner som de mest etablerede, og Jack Wilshere, Jack Rodwell og Adam Johnson som det nye kuld.

Problemet er bare at der slet ikke er plads til så mange midtbanespillere i truppen. Og mange af de nævnte adskiller sig ikke kvalitetsmæssigt nok fra hinanden til at gøre valget mellem hvilke 8-9 midtbanespillere der skal med til EM åbenlyst. Situationen gøres heller ikke nemmere af at England i årevis har kæmpet med at finde det rette mix på midtbanen, hvor især den negative synergi i konstellationen Lampard-Gerrard har fyldt medierne.

På målmandsposten bør der ikke være tvivl om at Joe Hart er den rette mand i de næste mange slutrunder, og forsvaret giver også mere eller mindre sig selv, hvis ellers Capello's foretrukne er skadesfrie. Rio Ferdinand, John Terry og Ashley Cole og noget nær sikre førstevalg hvis de er klar, mens Micah Richards godt kan komme til at give Glen Johnson reel konkurrence i kampen om pladsen som højreback. Som opbakning kan Gary Cahill, Phil Jagielka, Joleon Lescott og Leighton Baines afløse flere pladser hvis de faste forsvarere falder ud, mens ungdommen står klar i næste geled i form af Phil Jones, Chris Smalling og Kyle Walker.

Let's all laugh...

Trupmæssigt står Capello altså overfor et luksusproblem; der skal fravælges kvalitetsspillere. Men i det valg står han også med en mindst lige så stor udfordring: hvilke 11 kan bedst bære nationenens enorme forventninger på deres skuldre?

Der er stadig knap 7 måneder til slutrunden afvikles, men jeg vover alligevel pelsen:

Det notorisk overtippede engelske landshold kan meget vel - igen - ende som offer for eget hovmod under sommerens EM-slutrunde, og odds 3,00 på at England ryger ud af EM allerede i den indledende gruppe lugter allerede nu af at være et gedigent sommerhit!