Blog » Den danske tilskuerkrise

Den danske tilskuerkrise
Af Frank, Brasilien, Man. 25. mar. 2013, 15:01
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (15) Til kommentarer

Det har været underholdende at følge med i debatten om billetsalget op til Danmark -Bulgarien kampen. Der har virkelig været stor interesse om de tomme sæder i Parken til denne vigtige VM kvalifikation kamp, hvor Olsen Banden skal forsøge at komme tilbage på VM kurs.

 

Men det er som om vi undervejs gik fra et acceptabelt niveau til noget absurd teater, hvor bølgerne nåede helt op på ministerniveau og endda fik selveste Don Ø til at komme med gode råd.

 

Men hvor stort er problemet med denne tilskuerkrise, og hvad kan der gøres noget for at fylde Parken med rød/hvide klaphatte?

                 ----------------------------------

"ET KATASTROFALT RINGE BILLETSALG"

Samme dag som det danske landshold vandt 3-0 over Tjekkiet foran blot 12.288 tilskuere på Andruv Stadion i Olomouc, så kunne Ekstra Bladet bringe historien om billetkrisen hos DBU, der kun havde solgt 12.000 billetter til kampen mod Bulgarien.

 

Det blev udlagt som katastrofalt ringe, men Ekstra Bladet kunne faktisk ligeså nemt have været vinklet positivt, og understreget, at DBU allerede 5 dage inden kampen havde solgt ligeså mange billetter, som tjekkerne var i stand til at sælge op til deres vigtige kamp mod Danmark.

 

Grunden til at Ekstra Bladet kører den negative vinkel om den danske tilskuerkrise starter tilbage i oktober ´12 ved den første hjemmekamp i kvalifikationen mod Tjekkiet. Her havde 24.004 fodboldfans købt billet til Parken, og det fik især Ekstra Bladet til at køre en større kampagne med kritik af DBU´s kommunikationschef Lars Berendt.

Der kom mere benzin på bålet, da også Daniel Agger via Twitter kritiserede de høje billetpriser i Parken.

 

DBU er presset fra flere kanter. Landsholdet har mistet opbakning med en indelukket, arrogant stil fra både Berendt og Morten Olsen, og der skal arbejdes meget med image fra den kommende landstræner for igen at kunne samle det danske landshold.

 

Men det er desuden også blevet mere udbredt at tage med gutterne på fodboldtur til London, Barcelona eller Madrid. Der er også stor konkurrence fra Champions League bold, og endelig har mange investeret i kæmpe HD fjernsyn, så kampene på grønsværen kan følges i mindste detalje fra sofaen.

 

Udsigten til en kold tirsdag landskamp mod Bulgarien har sendt begejstringen omkring frysepunktet, men sejren over Tjekkiet har igen sendt hede Rio de Janeiro-drømme om dansk deltagelse ved VM ´14 i Brasilien.

 

Men selvom vi gerne vil have, at Parken er fyldt til alle landskampe, så er det svære betingelser. Det er desværre svært at undgå, at Parken står halvtom, når Olsens drenge indtager en iskold nationalarena mod en folk ukendte spillere fra Bulgarien.

 

DET ABSURDE TEATER

Ekstra Bladets negative kampagne fik debatten til at køre, og vi må nu konstatere at samtlige problemer i samfundet er løst, når folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen fra Venstre har forlangt, at kulturminister Marianne Jelved går ind i denne billetsag og sørger for nedsat priser eller tvinger DBU til at uddele gratis billetter til kampen mod Bulgarien.

 

Det koster omkring 3000 kroner for Kulturministeriet at behandle det paragraf 20-spørgsmål fra Michael Aastrup Jensen, og det havde nok givet bedre resultater at bruge de penge på at købe en håndfuld billetter.

 

Flemming Østergaard er blevet sigtet af Bagmandspolitiet for kursmanipulation ved bla. systematisk at have manipuleret ved tilskuertallene til FCK´s kampe i Parken. Alligevel er Don Ø på banen med råd til DBU om, hvordan de skal fylde lægterne mod Bulgarien. Der ville det nok have været mere sympatisk at have lidt lav profil; specielt når Flemming Østergaards banale forslag er "Vind nogle kampe".

 

Men Don Ø virker faktisk til at have ret. Der har været ganske godt gang i billetsalget efter fredagens forrygende 3-0 sejr over Tjekkiet, og der skal nok blive sejlet op af åen, selvom Parken heller ikke bliver udsolgt denne gang.

 

Men det er interessant, at Flemming Østergaard afviser kritikken af de høje billetpriser: "I burde gøre jeres research bedre, når I skyder på Lars Berendt. Billetterne er jo ikke dyrere i Danmark end andre steder. Tværtimod."

 

Det sælger flere aviser at pumpe kritikken af DBU og udlægge billetsalget som katastrofalt ringe, og så må man se bort fra facts og research.

 

KUNNE DBU GØRE MERE FOR AT FYLDE PARKEN?

DBU har allerede sat gang i gode tiltag for at tiltrække flere tilskuere til Bulgarien kampen. De fleste har nok lagt mærke til TV reklamerne, spillerne og Morten Olsen har været ude med udtalelser i pressen for at opfordre fodboldfansene til at bakke dem op i Parken.

Spillerne får en bonus for hver tilskuere i Parken, hvilket også motivere dem til at gøre en ekstra indsats for at få fansene op af sofaen.

 

Og vigtigst af alt, så tog Lars Berendt og DBU kritikken af billetpriserne til sig, og det er muligt at komme i Parken for kun 200 kroner.

 

Der er allerede nu rabat til pensionister og børn under 16 år, men man kunne udvide dette til også at inkludere fans med sæsonkort til danske klubhold eller rooligan-klubben. Det kunne samtidig øge interessen for at købe et sæsonkort til den lokale Superliga-klub, der også kæmper for at holde tilskuer-interessen.

 

Der kunne laves familiepakker, rabat ved køb af landsholdstrøje, en samlet kvalifikationspakke, hvor man købte adgang til flere VM kval-kampe. Eller studenter-rabat, samarbejde med DSB med et rooligan-tog, der fragter fansene gennem Jylland til Parken.

Der er faktisk ret mange muligheder for at give landsholdet et boost og lokke flere på lægterne. Dog skal man finde en balance, så det stadig er attraktivt at købe billet til normal-pris.

 

Det er dog også vigtigt med større åbenhed fra Morten Olsen og landsholdet, men DBU er en tung elefant at danse med. Men de kunne nu godt se på alternative billetrabatter og nye samarbejdspartnere.

 

Og mulighederne er der. Der er stort overskud i DBU hvert år, og specielt, når det lykkedes at kvalificere sig til slutrunder, kan DBU indkassere et pænt overskud.
DBU´s overskud kommer dog ikke ved billetlugerne i Parken. Det er specielt indtægter fra salg af tv-rettigheder til landskampene og sponsoraftaler, der giver sorte tal på bundlinjen.

Så de ville ikke vælte budgettet ved at lave rabat- og pakkeordninger.

 

Seneste opdateringer fra DBU til Kampen mod Bulgarien:

Tirsdag den 26. marts kl. 10.30: 20.372 solgte billetter

Mandag den 25. marts kl.14.00: 18.413 solgte billetter

Søndag den 24. marts kl.11.00: 15.302 solgte billetter

Lørdag den 23. marts kl.12.00: 14.412 solgte billetter

Fredag den 22. marts kl.12.00: 12.587 solgte billetter

 

Der var ialt 22.357 tilskuere på plads i Parken.

 

Seneste blogs fra Frank, Brasilien
22/03-2016 23:35 Inside Studio: Mr. Profit
30/12-2014 19:53 Fodboldåret 2014
24/11-2014 12:21 "Kyllingen" Kenn Hansen
18/06-2014 13:46 VM2014 - set fra sofaen
23/04-2014 01:46 Miranda - det oversete forsvarsgeni
20/01-2014 18:21 Longreads om sport
07/12-2013 15:56 VM 2014 Odds-Forslag
27/11-2013 18:18 Inside Studio: Jens Bøye
11/10-2013 18:26 Er Bayern München et low-scoring hold?
20/09-2013 03:14 What the....

Brugerprofil

Frank, Brasilien Frank, Brasilien har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 29. maj 2007


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt