Kommentarer (17)

Det danske U21 landshold blev efter 3 kampe ved EM på hjemmebane sendt ud med kun 1 sejr. Det danske landshold præsterede på randen af det pinlige, og hvis det ikke var for sejren over Hviderusserne, var krisen total. Denne blog er skrevet et par timer efter Danmark røg ud af EM med et nederlag på hele 3-1.  

Mit navn er Mads Sørensen, og jeg er stor fodboldfan. Det er min første blog, så bær over med mig. Lige siden bolden blev kastet ned i vuggen har det været det jeg har fokuseret på. Jeg startede med at spille fodbold som 4 årig og startede i min første klub som var lokale Lejre IF. Da potientialet ikke var tilfreds i Lejre, og bænkpladsen blev for varm, grundet træner/søn forhold i klubben, hvor træneren hellere ville se sin søn på banen så han ikke kom hjem til en sur kone og en søn som var ked af det, ville træneren heller se en anden få sit fodboldhjerte knust, i dette tilfælde var det mig. 

Jeg skiftede herefter til Himmelev/Veddelev Boldklub som ligger tæt på Roskilde, var det som jeg var genfødt. Jeg havde det rigtig godt, og mine forældre var glade for at kører mig fra- og til træning. Fodboldglæden var tilbage, og spilletiden var på det højeste. Vi havde et rigtig stærkt hold hvor vi var blandt de bedste hold på sjælland. Vi formåede aldrig at vinde da hold som Lyngby BK, Brøndby IF og FC København trods alt er større og mere seriøse end de grønne fra Himmelev. Da trænerne Flemming Lyster og Tony Larsen stoppede forsvandt spillerne. Jeg var nu 12-13 år og elskede stadig den runde fodbold. Trænerne stoppede og det betød spiller udvandring. Det gjorde mig rigtig trist at se at trænerne kunne ødelægge et helt hold, selvom jeg godt vidste det ikke var deres intentioner om at ødelægge denne fantastiske årgang. Spillerne var nu væk, og de bedste spillere røg til Lyngby, en smuttede helt over til Odense, og en del spillere røg til Brøndby IF. Det var utrolig gode spillere vi havde og spillerne røg til topklubberne rundt omkring på sjælland samt fyn. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle, ville jeg fortsætte eller ville jeg forlade min hjerteklub til fordel for mine drømme? 

Det endte så med, at jeg forlod Himmelev som vel godt kan siges at være en Roskilde klub til rivalerne fra FC Roskilde. Her blev jeg ikke længe, og i en alder af 14, var trænerne alt for useriøse. Vi var på tur i udlandet, og mens vi unge var gået i seng sad trænerne på gangen og var skide fulde. Da de så endelig var færdige ved 06:00 tiden hvor der kun var to timer til vi skulle op og spise morgenmad på hotellet, kom de ind og væltede rundt i luftmadrasserne og ikke vidste hvad de hed. Vi gutter gik ned og spiste morgenmad og var klar på kampdagen som forhåbentligt skulle frembringe 2 sejre ud af to muligei gruppe b.

Vi var nu på træningsbanen og skulle til at varme op, men hvor fanden var trænerne? De lå åbenbart stadig kl 13 og sov inde på værelset, og hvis det ikke var for en sengevædder fra holdet som havde taget sin far med, ved jeg ikke hvad vi skulle havde gjort. Vi ville sikkert havde været suspenderet fra turneringen. Det endte med vi tabte gruppen på en dårligere målscorer, og trænerne var ikke med til en eneste kamp.

Jeg skiftede til Køge Boldklub og som Himmelev var det en seriøs klub. Det var en klub som gik op i spilleren selv og ikke sønnen på holdet. Der var spillersamtaler, personligt! Træneren hev spilleren ud til en sodavand i cafeteriet og vi snakkede om hvad vores mål og forhåbninger om at være i klubben var. Jeg blev glad for den utrolige proffesionalisme, og gejst som var til træningen. Træningen var utrolig seriøs og meget hård, men stadig tid til et smil fra læben, ikke kun fra de useriøse spillere som vel altid findes på et hold, men også fra træneren. Det skal siges, at vores træner var Jens Madsen, den tidligere Brøndby spillere som vandt mesterskabet. 

Jeg skulle nu starte på Handelsskolen i Roskilde, og som mange nok ved kræver det en del tid. En typisk hverdag ville bestå som følge: 07:00-15:30, Skole. 16:00 - 23:00 Transport + fodboldtræning.

Det tog en del på kræfterne og ikke mindst lektielæsningen! Jeg kunne ikke nå at lave de store lektier i toget, selvom jeg dog nåede at lave noget!

Min unge karriere endte brat, og min sidste klub var Køge BK. Mine to klubber jeg elskede mest var Himmelev og Køge. Begge to meget seriøse klubber med gode trænere. Transporten til Køge tog enormt meget tid, og det var jeg ikke klar på. Jeg var trods alt kun 15 år, og sidde i tog 2 timer, hver vej, var ikke lige mig. 

Trods min ende på karrieren er fodbolden stadig det bedste jeg ved. Intensiten, tacklingerne, jublingerne og målene er hvad jeg elsker ved det. Jeg elsker at se fodboldkampe, og jeg ser mange fodboldkampe i løbet af en uge. Takket være 6'eren, til tider TV2 og DR1, TV2Sport og ikke mindst 3+ hvor gode gamle Werge & Frimann pryder skærmen. 

Jeg har skrevet denne blog i håb om, at få andres meninger om de danske landshold som jeg synes er total pinlig og en direkte katastrofe!  

Af Mads Sørensen


Lørdag aften blev sidste kamp på dansk græs for det danske U21 landshold på hjemmebane. Man tabte 3-1, 0-0 ved pausen, og kunne grundet Schweiz føring, gå videre med 0-0 mod Island. Island havde tabt de to foregående kampe, 2-0 til Hviderusland og 2-0 til Schweiz. Det danske U-landshold havde tabte 1-0 til Schweiz og vundet 2-1 over Hviderusserne. Al respekt for Hviderusland, men de var bestemt ikke et hold som jeg forventede at se videre fra gruppen. De spillede elendigt mod Danmark, og var heldige mod Island. 0-0 i 79. minut, fik straffe, 1-0, rødt kort, 2-0. 

Det danske U-landshold var på hjemmebane, hvor kampene blev spillet i Jylland. Man startede ud mod Schweiz som har utrolig gode talenter. Man taber 1-0. Ganske fortjent Schweizisk sejr som ikke nok med fik 3 point, men man fik også set en spiller som Xherdan, som til dagligt spiller i FC Basel, fik vist hvad han virkelig duer til. Fremtidens mand, både for klubhold, men også for Schweiz. 

Jeg er frustreret over det danske landshold. Hvordan kan man gå med forhåbninger om EM guld på hjemmebane når man simpelthen ikke har spillerne? 

Nicki Bille var manden som alle regnede med. Han scorede ikke et eneste mål! Manden var elendig ved dette EM, og jeg håber virkelig ikke for ham, at Villareal fulgte med!

Henrik Dalsgaard var sku heller ikke god! Manden kom med selvom han ikke havde spillet et eneste minut i AaB i forårssæsonen. 

Nicolai Jørgensen, spillede en okay kamp mod Hviderusserne, dog ikke den bedste modstander. Manden scorede et mål, men han er reserve i Leverkusen. 

Jeg synes ikke spillerne er til, at vi snakker om guld ved EM. Kommentatorene er slukøret når modstanderne kommer foran, og jeg kan ikke lade være med at grine. 

Nu til det danske A-landshold.

Hvad er det vi bliver ved med at håbe? Alle vores spillere ender på bænken i de store klubber? Vores bedste spiller i Bendtner bliver filmet i byen kl. lort om natten med bukserne nede om anklerne. Han gør Caroline Fleming gravid og skrider (har intet med fodbold at gøre, men skulle med :-)) Thomas Sørensen står kun i Stoke så 1. målmanden kan få en pause, Christian Poulsen i Liverpool og bliver rygtet væk igen pga. manglende spilletid. Daniel Agger, hvornår har vi sidst set ham på banen? Jon Dahl er godt nok stoppet nu, men hvorfor blev Morten Olsen ved med at udtage ham? Michael Krohn Dehli, folk snakker om ham som om han er en gudsbenådet fodbold spiller som vel snart bliver købt af selveste FC Barcelona. Han har tilmed fået kælenavnet Michael Krohn Dejlig. Dennis Rommedahl, ingen kan lide ham. Han løber solen sort ude på kanten, men man ser ham aldrig med bolden. Havde faktisk et okay VM, men hvem kan huske det efter hans sidste præstationer? Hvem har vi på venstrebacken? Helt ærligt, vi kan ikke engang finde en ordentlig spiller på venstrebacken!! Vi har prøvet med Michael Lumb som tilmed ikke engang kan finde en klub som vil have ham efter mere end 10 kampe. Michael Jakobsen som er røget til Almeria men nu spiller i Segunda.


Jeg synes dansk fodbold er til grin, vi taber til hold som Japan ved VM. Taber til Holland. Vinder godt nok over Cameroun, men kommer bagud og spiller som en sæk kartofler, Comeroun spillede dårligere, og vi var heldige at de ikke straffede midtbanefejlerne.

Jeg vil med glæde høre jeres meninger om de danske landshold. Det eneste landshold som jeg ser potientale i, er faktisk U17 som laver flotte resultater.




// Mads Sørensen