Blog » CL-gruppespil - hvem går videre?

CL-gruppespil - hvem går videre?
Af MarcSC, Tor. 28. aug. 2014, 22:08
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (3) Til kommentarer

Gruppe A:

Her har vi et par yderst spændende møder i vente. Sidste års finalister fra den lille fodbold-del af Madrid – nemlig Atletico Madrid – er her havnet sammen med de italienske mestre fra Juventus, samt Olympiakos og Malmö FF.

De rød/hvid-stribede fra Madrid har formået at holde godt fast i det hold der hev både mesterskab og pokal hjem, og som var få øjeblikke fra at vinde Champions League-trofæet sidste år. Diego Costa og Filipe Luis er sammen draget nordpå for at komme under Jose Mourinhos vinger i Chelsea. Til gengæld har man hentet selveste Mario Mandzukic ind. Stærkt. Den stabile, men dog også temperamentsfulde, taktiker Diego Simeone er stadig ved roret, og det vil undre os hvis ikke vi ser dem gå videre fra gruppespillet.

 

Juventus har mistet deres flereårige guldtræner Antonio Conte, der i stedet er blevet italiensk landstræner. Man hentede tidligere på transfervinduet det unge angrebshåb Alvaro Morata i Real Madrid, men han blev hurtigt dømt ude med en alvorlig skade. Man har dog stadig et slagkraftigt hold, om end de kan blive alvorligt udfordret i år. Der er mange stærke hold i Serie A – den sovende gigant Inter på vej fremad, Napoli ser igen frygtindgydende ud og Roma er på samme vis et hold i fremdrift. De ”lette” guldår kan være fortid for Juventus, som uden tvivl bliver en tand mere presset end de har været de seneste år. Dog skal de bokse med to medgørelige størrelser i Olympiakos og vores svenske naboer fra Malmö FF, og de snedige italienere kommer videre via en andenplads, og Atletico Madrid snupper den første billet.

 

Gruppe B:

Vi har her fat i gruppen med sidste års vindere. Real Madrid starter deres titelforsvar i det indledende gruppespil, hvor de skal dyste mod Basel, Liverpool og Ludogorets. Sidstnævnte gik videre efter straffesparkskonkurrence, hvor en stakkels forsvarsspiller måtte agere redningsmand på stregen, da førstemålmanden var blevet smidt ud, og holdets træner havde brugt alle tre udskiftningsmuligheder. En fin historie, men bulgarerne får ikke et ben til jorden i denne gruppe.

 

Intet hold har endnu vundet Champions League to år i træk. Kan Real Madrid bryde denne forbandelse, og gå hele vejen i år? Det er absolut ikke umuligt. Man har rustet alvorligt op, og de andre holds sportslige ledere må få en ordentlig klump i halsen når de kaster blikket ned over madrilenernes trupliste. Sikkert spansk avancement. I min optik kommer slaget til at stå mellem Basel og Liverpool. Drengene fra Anfield har mistet topscorer og talisman Luis Suarez, som har været enormt udslagsgivende. Der vil altid stå nye folk klar til at tage mere ansvar, men Liverpool får en svær sæson. Brendan Rodgers skal holde tungen lige i munden med både Premier League, Champions League og to pokalturneringer. Basel har for vane at slå store hold, og de har bevaret stammen på deres succesfulde hold. Oven i hatten har man hentet den rutinerede og iskolde centerforsvarerer Walter Samuel i Inter, som kan holde styr på de mange unge drenge. Jeg tror på overraskelsen og melder, at Real Madrid og Basel går videre.

 

Gruppe C:

En gruppe der på papiret bør være en af de mest jævnbyrdige. De to rigmandsklubber AS Monaco og russiske Zenit har store navne på holdkortet, og masser af folk der kan afgøre fodboldkampe til deres fordel. De er dog kommet i voksent selskab. Benfica er altid garant for en helstøbt indsats i Europa, og Bayer Leverkusen så vi mod FCK. Ståle Solbakken og co spillede langt under niveau i begge kval-kampe, men alligevel så vi klassen hos Leverkusens spillere. Højt Bundesliga-niveau.

 

Som nævnt tidligere i disse linjer – en meget jævnbyrdig gruppe. Dog mener jeg, at Monaco og Benfica kommer bedst ud på den anden side. Benfica er notorisk stærke og med en frygtindgydende hjemmebane. AS Monaco-projektet skal snart til at høste CL-succes, og det skal være i denne omgang.

 

Gruppe D:

Arsenal, Dortmund, Galatasaray og Anderlecht. Det nemme svar på hvem der går videre vil være de to førstenævnte. Men er det nemme svar det rigtige?

 

Galatasaray har sagt farvel til Drogba. Man har dog formået at holde fast i selveste Wesley Sneijder, trods vedvarende rygter om han var fortid i Tyrkiet. Anderlecht er traditionelt set et stærkt Europa-hold, og et enkelt overraskende resultat eller to kan ikke afvises fra de optimistiske belgiere.

 

Arsenal har handlet rigtig flot ind, og selvom starten i den hjemlige liga har været rusten, så har de klassen til at klare skærene på alle fronter. Dortmund er efterhånden en lille magtfaktor både i Tyskland og Europa. Jürgen Klopps presspil og offensive lyn-bold er fascinerende, og en spiller som Marco Reus er på tærsklen til at blive det næste helt store hit i Europa.

 

Men tilbage til det oprindelige spørgsmål; er det nemme svar det rigtige? Lige her er det – Arsenal og Dortmund går videre.

 

Gruppe E:

Forrige års vindere fra Bayern München er oftest i en klasse for sig selv. Halvdelen af holdet vandt VM-guld med det tyske landshold i sommers, og den anden halvdel er på samme vis verdensklassespillere. Det vil være ren utopi at sige Bayern ikke går videre.

 

Dysten om den anden plads i 1/8-finalerne skal stå mellem Manchester City, CSKA Moskva og AS Roma. Den blå del af Manchester har endnu engang rustet kraftigt op. Mange dygtige spillere er hentet ind, og bredden i truppen ser fantastisk ud. Manuel Pellegrinis trup er som bygget til at skulle konkurrere i flere turneringer. Jeg tror dog, at Roma kommer til at volde dem problemer. Italienerne har taktisk snilde, spændende spillere, stolte traditioner, samt klub-koryfæet Francesco Totti, hvis evner der altid vil være enorm respekt omkring. Holdet fra den italienske hovedstad sluttede som toere i sidste sæson, og de er ikke til at spøge med. Når det er sagt, så vil Citys stjerneparade af en spillertrup være for stor en mundfuld set over et gruppespil á otte kampe.

 

Gruppe F:

Først kom Barcelona. Så kom PSG. Det tredje hold blev Ajax. Ja, der var lagt op til et gruppespil med rene Zlatan-klubber – vi manglede blot Malmö FF i fjerde seedningslag, så var den helt store Zlatan-reunion en realitet. Men ud af bowlen kom APOEL Nicosia. Irriterende APOEL, der med en jammerlig præstation i Aalborg alligevel fik uafgjort, og senere afgjorde det hjemme på Cypern. AaB’s unge drenge havde ikke rutine og killer-instinkt til at afgøre paragrafferne, men det nuværende APOEL-hold hører ikke til i dette fine selskab, og de får ikke et ben til jorden.

Zlatan skal altså op mod sine tidligere hollandske og spanske arbejdsgivere. Lur mig om det ikke giver ekstra blod på tanden for den store, svenske troldmand. En topmotiveret Zlatan er velsagtens en garanti for både mål og assists fra hans støvler. Jeg vover pelsen og siger, at PSG går videre – endda som etter i gruppen.

 

Barcelona og Messi har de seneste sæsoner virket som et hold på deroute, men Messi og co er for stærke. PSG og Barcelona går videre.

 

Gruppe H:

FC Porto, Athletic Bilbao, Shakhtar Donetsk og BATE Borisov. En gruppe der kan gå hen og blive tæt. BATE Borisov har gode statistikker på hjemmebane, er garant for hård fight og at gøre alt for at holde sin modstander hen, samt at vinde meter på banen. En svær, østeuropæisk modstander. Det samme er Shakhtar – om end en langt sværere, men også mere velkendt opponent.

 

Bilbao har i et par sæsoner været et fodboldmæssigt spændende bekendtskab. Short-passing og hurtig boldomgang i en flot kombination. Dog får de det svært i det voksne Champions League-selskab.

FC Porto har prøvet det her før, og de kører sammen med Shakhtar en videre deltagelse i hus.

 

Gruppe G:

Der sidder en portugiser i London som gerne ser sit fodboldhold nå langt i år. Hvis ikke hele vejen. Det er Mourinhos anden sæson, og man har handlet fantastisk ind. Legenden Drogba er tilbage, Cesc Fabregas er hentet i Barcelona, og sidst, men absolut ikke mindst, er Diego Costa og Filipe Luis stjålet fra det yderst succesfulde Atletico Madrid-hold. Der er simpelthen ikke andre muligheder end at Chelsea går videre. Så simpelt er det.

 

Sporting Lissabon kan i Europa blive både fugl eller fisk, men portugisisk fodbold har det svært i disse år, hvilket også smitter af på kvaliteten af Sportings hold. Sat op imod et solidt Bundesliga-mannschaft som Schalke 04, kommer de til kort. Det erkendes blankt, at kendskabet til Maribor er begrænset, men selv hvis de skulle hive et point eller tre op af hatten hjemme i Slovenien, så bliver det gevaldigt op ad bakke for de totale underhunde i denne gruppe. Chelsea og Schalke spadserer i ro og mag videre til slutspillet.


Brugerprofil

MarcSC MarcSC er offline

Bruger siden 19. oktober 2010


Formen:

Brugertip-statistik

  30d 90d 2018 Total
Tilbagebet. 0% 0% 0% 83%
Balance 0.00 0.00 0.00 -1.72
Hitrate 0/0 0/0 0/0 4/10
Hovedside/aktuelle tips
Statistik
Tidligere tips
Blog


Detaljeret statistik

 

Fodbold

Champions League
0%
0%
0%
200%
0.00
0.00
0.00
1.00
0/0
0/0
0/0
1/1
Danmark - Pokalturneringen
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-1.00
0/0
0/0
0/0
0/1
Danmark Superligaen
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-4.00
0/0
0/0
0/0
0/4
Europa League
0%
0%
0%
115%
0.00
0.00
0.00
0.30
0/0
0/0
0/0
1/2
Italien Serie A
0%
0%
0%
199%
0.00
0.00
0.00
1.98
0/0
0/0
0/0
2/2

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt