Blue SQ Conference - 9. Runde - Del 2 - Sladderspalterne..:

I dag vil jeg ikke beskæftige mig ret meget med mine udvalgte kampe, men derimod skrive lidt om de sjove hændelser der sker når de små hold rejser langt for at møde hinanden i Blue SQ Conference. Mit udgangspunkt er som så mange gange før, Barrow-In-Furness i det nordvestlige England. Cumbria distriktet er kendetegnet med langt mellem byerne, og høje mosbelagte bakker så langt øjet rækker. Barrow er en gammel by, og i den industrialiserede periode af nutidshistorien er det især skibsbyggeriet, der har skabt vækst i byen. Skibsbyggeriet og fiskeriet har også en plads i mit hjerte da jeg kommer fra Esbjerg, og Esbjerg og Barrow ligner hinanden på mange måde. Havnen har hos begge en stor betydning. Indbyggerne er nogle hårdføre typer, og der bliver ikke altid spillet det pæneste fodbold. Men sjælen og indlevelsen fejler bestemt ingenting.

Den første historie er cirka 10-12 dage gammel. Inden kampen mod Bath i sidste uge, besluttede bestyrelsen af holdet ikke skulle have den lange bustur i benene, og sendte derfor holdet afsted dagen før, så de kunne nå et træningspas og få en fælles overnatning på hotel i byen. Det var derfor et opsat og klar hold der steg ombord på bussen lørdag klokken 14:45, for at køre de cirka 20 km til stadion. GPS'en ledte holdet igennem trafikken i Bath der jo er en gammel romersk by, og klokken 15:10 stod der 15 spillere, 2 trænere, 2 holdleder, 4 bestyrelsesmedlemmer og en meget flov buschauffør foran stadion i Bath. Det var bare ikke det rigtig stadion. For inde på grønsværen løb der 40 rugbyspillere, og varmede op og tilskuerne var så småt begyndt at indfinde sig til eftermiddagens kamp.

Alle mand på bussen, og da ingen vidste hvor det rigtige stadion lå måtte man jo tage en nødløsning. Chaufføren ringede til fan-bussen der var ankommet til det rigtige stadion, og de kunne med et stort smil guide spillere og ledere frem til det rette stadion. Klokken 15:40 ankom Barrow's spillere og ledere, til stor applaus fra de medrejsende Barrow fans. Kampen kom igang cirka 10 minutter forsinket, og selvom der nok kommer en lille bøde fra FA, så gav det anledning til nogle gode grin til supporterne.

Den næste episode skete så i sidste uges kamp mod Eastbourne på hjemmebane. Kampen blev vundet 4-0, og de 9 medrejsende Eastbourne tilhængere blev inviteret på en øl på stamværtshuset "The Crossbar", frit oversat til overliggeren. Om det var jalousi over den gratis øl til tilhængerne der gjorde udslaget skal jeg være usagt, men faktum er ihvertfald at der pludselig manglede en kasse Corona øl fra det nærliggende Supermarked/minimarked. Den pågældende medarbejder i forretningen opdagede dette, og da de eneste kunder i forretningen var Eastbourne's spillerbus, supermarkedsmedarbejderen gik ud til bussen og bagerst sad 6 Eastbourne spillere med en Corona øl i hånden.

Det er ikke hver dag man oplever butikstyveri fra semi eller fuldtids prof. fodboldspillere, og da politiet ankom måtte en brødbetynget Eastbourne spiller bekende kulør. De resterende 5 spillere hev 50£ op af lommen og betalte for øllene, mens den 6. og endnu unavngivne spiller blev tilbageholdt af politiet. Hvordan sagen er endt ved jeg ikke, men faktum er at historien lige nu florerer i det Barrowianske byliv, og har i dag underholdt en stor del af arbejderne på værftet. Det er fra værftet at jeg har historien, og indtil jeg har set omtale af den andre steder kan den naturligvis ikke bekræftes, men som man sige her i vestjylland, så er der sjældent røg uden ild.

Det er ikke småting der sker rundt omkring i klubberne, og sidste år blev 3 spillere fra Accrington Stanley anklaget for fusk i en pokal-kamp, og i sommerpausen blev 2 spillere fra en klub jeg pt. ikke kan huske navnet på, anklaget for vold efter en meget våd bytur. Der er jo også historien om klubejeren der brugte spillernes lønninger til at vaske sorte narko penge hvide, men blev fanget af det engelske skattevæsen. Da alle transaktionerne var gået igennem og bogført var det samlede beløb knap 7.000.000£. Det er alligevel også en slat. Klubejeren er i dag i gang med sin retsag som stadig kører.

Er der en morale med denne blog. Næh egentlig ikke, den fortæller blot at selvom man er involveret i fodbolden er det ikke alle der er guds bedste børn. Men vi kender det jo herhjemme fra hvor Stig Tøfting, David Nielsen, Jimmi Nielsen osv. har gjort sig uheldig bemærket.

Nåh jo, så er der jo også historien om Steve Vaughen der kørte 2 klubber i sænk.. Men den historie gemmer vi til en anden god gang. Læs med igen i morgen, hvor jeg går lidt tættere på de kampe der spilles i weekenden.