Tunitis » Brugerblog
Betxperts analyser/tips
Kommentarer (48) 
Jeg har efterhånden været bruger her på siden i en del år. Men husker jeg tilbage på hvorfor jeg blev bruger af lige netop denne side, så var det nok, fordi jeg generelt syntes meget godt om sidens analyser/tips og den måde de blev skrevet på (læst mellem linierne er det et kompliment til især Jens, men også de eksperter der var/er på siden).
Sidenhen er der også åbnet op for analyser/tips fra os almene brugere via brugertips, hvor vi så kan prøve at komme ud med vores guldkorn og indre journalist, og jeg vælger så at sige, det er mangel på sidstnævnte, der gør at jeg ikke kommer med flere af dem lige foreløbigt.
Men i takt med at der er blevet skiftet ud på ekspertfronten, og på hvilke sportsgrene og ligaer der bliver dækket, så er der også i ny og næ blevet diskuteret lidt i forum hvad en analyse burde indeholde, hvor mange tip en ekspert burde komme ud med og hvad der skal til for at blive en ekspert her på siden via sine brugertips.
Derfor vil jeg gerne komme med mit bud på den sag og åbne op for en konstruktiv debat omkring emnet via denne blog.
Ekspertanalyserne
Disse har jeg benyttet mig meget flittigt af gennem tiden, og jeg har i en periode også kørt et "eksperiment" hvor jeg blindt skulle følge alle eksperternes råd (hvis jeg vel og mærke kunne finde odds, der indeholdt værdi efter deres cv) og spille på kampene efter min indkodede indsatsberegning. Dette viste sig faktisk at være en ret god forretning, men det resulterede så også i at jeg sjældent fik næstuderet selve analyserne, når der bare skulle spilles blindt ud fra cv.
Men noget af det jeg synes der er rigtig godt ved netop Betxpert er, at man i sin analyse skal angive en cv - dette er et super godt redskab til at sammenligne med ens egen cv (hvis man har lavet en sådan), og så er det langt lettere at vurdere udfra end en masse argumenter for og imod, da disse er sværere at tolke - dog kan det selvfølgelig være svært at sætte en helt korrekt cv.
Antallet af ekspertanalyser har også svinget en hel del her på siden, men jeg synes at Betxpert er inde i en god lang periode med tilpas mange analyser (der kan selvfølgelig altid være flere), hvilket gør at man ofte tjekker siden ud for at se om der skulle være kommet noget nyt brugbart.
Skal jeg komme med noget kritik af ekspertanalyserne her på Betxpert, så synes jeg der udvikler sig en tendens med spil på markeder, hvor mange af os andre ikke kan være med grundet lav omsætning på disse markeder. Her tænker jeg specielt på nichesportsgrene og -ligaer eller specialvæddemål (kommer mere ind på dette under brugertips, da jeg her ser problemet værende noget værre).
Mit bud på en optimal ekspertanalyse her på Betxpert
Det jeg synes der gør at man kan kalde sig ekspert på sådan en side her, er at man indenfor et givent område besidder så meget viden eller et sådant netværk at man har kompetencerne til at analysere en given kamp bedre end os almene brugere.
Jeg har intet imod at have statistik med i sin analyse (jeg er selv stor fan af statistikker), da disse jo er et super godt redskab til at danne sig et billede af noget og er godt at underbygge med. Men en analyse må på ingen måde kun bero på statistikker, da vi jo alle kan finde frem til disse og derfor kræver det ikke en eksperts vurdering at se om disse danner grundlag for betvalue eller ej - derudover er det jo også et værktøj som bookmakerne benytter sig rigtig meget af, da det er hurtigt for dem at se på statistikker og bruge disse til at regulere odds med.
En analyse behøver for min skyld hellere ikke være så velformuleret at en journalist skal være misundelig eller være lige så lang som en roman, men den skal i min optik bare være opbygget efter enkle gerne ensartede princippet, så den er letlæselig og så det er nemt at overskue de væsentligste argumenter både for og imod.
Brugertips
Brugertips er lidt nyere her på Betxpert, og der er nogle der benytter sig i stor stil af dem - og nu er der sågar også opstået en konkurrence om hvor der på månedsbasis kan fremvise den bedste TBP.
Jeg må indrømme at jeg ikke har benyttet mig særlig meget af brugertips her på siden. Jeg har selv i en kortere periode prøvet at lave mine egne, men har generelt aldrig selv fulgt brugertips herinde eller for den sags skyld tjekket fanebladet ud med dem.
Jeg kan sagtens se det positive i at brugere skal kunne skrive analyser for at forbedre deres evner indenfor dette, jeg synes bare til gengæld ikke de gavner os almene brugere så meget.
Grunden til dette er at jeg generelt ser kvaliteten bag dem som værende for ringe (ingen skal tage det personligt overhovedet). Alt for ofte ser jeg brugeranalyser med en betvalue på 110% eller langt derover, hvilket i min bog burde forekomme meget sjældent. Og selve analyserne er tit bygget op på enten meget få argumenter eller rent via statistikker.
Derudover synes jeg at konkurrencen omkring bedste brugertipper er forkert, da det bare ligger op til at der bliver spyttet endnu flere brugertips ud bare for at gøre det, og det tror jeg er med til at forringe den generelle værdi.
Så hvad skal der i mine øjne gøres ved brugertips?
Det optimale for mig ville selvfølgelig være at de kom igennem et form for filter inden de blev udgivet, hvor de blev kigget igennem af kyndige på siden, men jeg ved godt at det praktisk talt ville være umuligt grundet tidsforbruget og rammen for hvad analysen/tips skal indeholde. Jeg er dog godt klar over at der findes en godkendelsesproces for ens første brugertip her på siden.
Jeg forestiller mig, at der skal være skærpede krav til brugertips her på siden. Jeg synes, der skal være mulighed for at man på en let måde kan pointere overfor Jens, hvis man ikke synes et brugertip lever op til de standarder man burde kunne forvente herinde (kunne være i form af en knap eller lignende så Jens kunne se en oversigt over disse et sted, så han ikke selv skal kigge allesammen igennem).
Derudover savner jeg nogle skarpere retningslinier for brugertips - at de ikke bare udelukkende kan bero på statistikker og mavefornemmelser, og at der skal kigges med mere kritiske øjne på de analyser der fremviser value på 120%, 130% ja jeg har endda set over 400%.
Jeg mener heller ikke det er optimalt at der kommer mange spil ud på sportsgrene eller begivenheder, hvor der skal et større indskud til før odds er slashet betragteligt - det drejer sig generelt om de meget små sportsgrene eller ligaer samt specialspil, hvor omsætningen er meget lav. Det gør at selvom brugeren har fundet et godt spil, så er der bare ikke rigtig andre end vedkommende selv der kan få glæde af det. Og det kan jo ikke helt være meningen med at man skal dele sine tips med andre her på siden.
Til sidst er der nogle mindre småting jeg også bliver lidt irriteret over at se i analyser som jeg ikke vil komme så meget ind på, men det er f.eks. tips med en cv på 100% på et enkelt udfald (intet kan jo nogensinde være 100% medmindre det er et surebet), at der kommer flere analyser ud på samme udfald fra forskellige brugere, at surebets går under en analyse, når der ikke bliver taget stilling til hvilke udfald der indeholder den egentlige værdi samt at samme bruger kan smide spil ud på alt fra dart til ishockey og fodbold fra landene Ukraine til Sydafrika og Japan (er selvfølgelig sat på spidsen, men synes nogle brugere dækker meget bredere end jeg vurderer værende reelt).
Skal der gøre noget og hvad skal der så gøres?
Så hvad siger I andre? Er ekspertanalyserne som de burde være ifølge jer - både mht. kvaliteten og kvantiteten? Og hvad kan der evt. gøres bedre?
Skal brugertips være der som de er nu? Skal kvaliteten af dem forbedres? Og hvad med antallet? Skal der stilles skarpere krav til at de kommer ud? Eller er de der bare for at brugerne kan blive bedre og få kritik?
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (48)
Seneste blogs fra Tunitis
| Penge og fodbold - hvor er vi på vej hen?? | 01/11-2011, 14:16 |
Højest ratede blogs
| Et landshold uden opbakning Et landshold uden opbakning 13 EM kvalifikationen står for døren, og Morten Olsen har muligheden for at lancere en ny kurs og søsætte et nyt projekt, når han onsdag udtager truppen til den f&oslas... |
24/08
|
| UFC vs. Boxing UFC vs. Boxing 4 Lige siden den aldrende bokselegende James Toney annoncerede sit skifte til mma, har jeg personligt glædet mig som et lille barn, til at denne dag skulle komme. Det er ikke fordi jeg forvente... |
26/08
|
| Brøndby og de tabte småkager Brøndby og de tabte småkager 49 Brøndby fansene har da fuldstændig tabt småkagerne, og selvom de aldrig har været klassens pæne dreng, så kan de nu for første gang blive sendt helt ud i... |
10/09
|
| Tåbelig kritik af Wozniacki Tåbelig kritik af Wozniacki 7 Med Serena Williams’ afbud til US Open har lille Danmark for første gang nogensinde en topseedet spiller ved en Grand Slam, takket være Caroline Wozniackis andenplads på... |
26/08
|
| Mo' Money, Mo' Problems Mo' Money, Mo' Problems 1 Vanen tro er der flere NFL-spillere, der et godt stykke inde i off-season kæmper med at få udformet nye kontrakter – nogle er utilfredse med deres nuværende kontrakt og ... |
11/07
|
Mest kommenterede blogs, 90 dg
| Inside Studio: Steneren Inside Studio: Steneren 101 Det skal understreges at denne blog er skrevet af Frank som privatperson, ikke som repræsentant for BetXpert - de holdninger der gives udtryk for... |
18/04
|
| Inside Studio: Mike Larsen Inside Studio: Mike Larsen 83 Once more unto the breach, dear friends, once more... Efter den overraskende store interesse for den første Inside blog var jeg ret nervøs for, om det vi... |
01/05
|
| Trading - Fodbold Trading - Fodbold 81 Kort om mig: Jeg hedder Mike, jeg er 24 år, og har efterhånden været fuldtidstrader i godt og vel 5 år. Mit hovedområde er heste t... |
07/03
|
| En typisk dag som fuldtidstrader. En typisk dag som fuldtidstrader. 47 Inspirationen er hentet hos Ole Investor og hans seneste indlæg omkring hvordan en uge fungerer hos ham. Så her får i dagens arbejde/forløb hjemme hos mig. ... |
27/04
|
| Mestre i idioti Mestre i idioti 41 Hooliganisme og terrorisme af værste skuffe Skandalekampen på Energi Nord Arena er allerede blevet diskuteret flittigt, men der vil med garanti komme adski... |
07/03
|
Seneste ekspertblogs
Seneste blogs
| Melodigrandprix 1. semifinale Melodigrandprix 1. semifinale 12 Tirsdag d. 22. maj skydes årets europæiske melodigrandprix i gang. Det sker når den første af to semifinaler afvikles i Aserbajdsjans hovedstad Baku. 18 land... |
18/05
|
| Inside Studio: Mike Larsen Inside Studio: Mike Larsen 83 Once more unto the breach, dear friends, once more... Efter den overraskende store interesse for den første Inside blog var jeg ret nervøs for, om det vi... |
01/05
|
| Er tabende dage et must? Er tabende dage et must? 34 Mit seneste indlæg omkring en dag i mit liv, har givet en del opmærksomhed. Min udtalelse om at min sidste tabende dag var 3-4 år siden, fik et par stykker af jer til at reagere. ... |
29/04
|
| En typisk dag som fuldtidstrader. En typisk dag som fuldtidstrader. 47 Inspirationen er hentet hos Ole Investor og hans seneste indlæg omkring hvordan en uge fungerer hos ham. Så her får i dagens arbejde/forløb hjemme hos mig. ... |
27/04
|
| Dansk kvartfinale ved VM? Dansk kvartfinale ved VM? 14 Så kom dagen, hvor den endelige danske VM-trup blev udtaget. En dansk VM-trup, hvor der ikke var blevet plads til de store overraskelser, men det er nok meget normalt, når Danmark k... |
24/04
|







