Bookmaker

Også kaldet sportsbook.

 

En bookmaker er en person eller selskab der udbyder væddemål, typisk med et overordnet fokus på sport. De senere år har politik, sangkonkurrencer, royale begivenheder, TV-shows mv. dog også fundet vej til bookmakernes oddslister.

 

Som bookmaker kan man føre forretning både i fysiske butikker (egne spillebutikker eller i forhandlernetværk), eller online. Hvor kunderne i de fysiske butikker som regel kan sætte spil uden at blive registreret, vil spil hos en bookmaker på nettet som regel kræve at man er oprettet som kunde og dermed har en personlig spillekonto hvor alle ens spil, indsatser og gevinster registreres. 

 

Som regel skal man være 18 år for at blive kunde hos en bookmaker. 

 

Find de bookmakere der passer til dig

For at spille hos en online bookmaker skal man altså registrere sig som kunde. Inden man åbner konto hos en bookmaker bør man som regel gøre sig bevidst om bl.a. bookmakerens generelle soliditet og omdømme, dens udbud i forhold til de spil du gerne vil placere, og - ikke mindste - gældende regler og vilkår.

 

Det gælder således om på forhånd at finde ud af om bookmakeren på sigt kan tilbyde det man forventer, om den fremstår troværdig, og om man på nogle punkter løber en risiko ved at binde en større eller mindre del af sin bankroll hos den pågældende bookmaker.

 

Da man sjældent kan få dækket alle sine spillemæssige behov hos én bookmaker, vil denne udvælgelsesproces skulle gentages indtil man har en portefølje af bookmakere som kan dække ens personlige behov og spillemønster.

 

Her på BetXpert har vi en guide, hvor vi lister en række bookmakere, som vi finder troværdige og anbefalelsesværdige. Se oversigten over hvilke her: http://www.betxpert.com/bookmakere

 

Husk: De fleste kunder taber

En kunde hos en bookmaker vædder reelt direkte med bookmakeren (og dennes oddssættere). Taberen i denne duel er i det lange løb som oftest kunden. Fordi bookmakeren er professionel og har indsigt i de ting den udbyder odds på, men også fordi oddsene er sat ud fra en teoretisk tilbagebetaling et stykke under 100%. Hvis tingene ikke hang sådan sammen ville den pågældende bookmaker gå konkurs ret hurtigt.


Ordet opdateret d. 4. januar 2012, kl. 12:21 af

« Til oversigt

Bookmaker anmeldelser