X Factor 2018 odds og optakt: Stor værdi i et stærkt felt

Af , Ons. 21. feb. 2018, 17:14
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

X Factor 2018 optakt
Starter fredag den 23. februar klokken 20 live på DR.

Hver fredag de næste syv uger, står der X Factor på programmet i bedste sendetid.

De første seks shows er liveshows med en udstemning, mens det sidste show er finalen, hvor der er tre deltagere.

Finalen finder sted den 6. april 2018.

Navigation
X Factor 2018 odds
X Factor tips og spilforslag
Struktur
Deltagerne
Husk lige...

Kommentarer (15) Til kommentarer

På fredag starter årets udgave af X Factor hvilket også er DRs sidste sæson med det populære underholdningsprogram. I år byder showet på et overraskende højt niveau, og der er gode odds at hente på vinderen af X Factor 2018. Læs Highrollers X Factor optakt her. 

 

Lad os bare være ærlige: X Factor er og bliver et underholdningsprogram, som vi alle elsker at hade. Der er de samme mindre talentfulde sangere med hvert år, de samme dommere, en uforudsigelig vinder. Og prikken over i'et. Thomas Blachman der skaber sig på nationalt tv i bedste sendetid. 

 

Men: Intet er, som det plejer i denne sæson af X Factor, som samtidigt er DRs sidste. Fra næste år kan det populære tv-show ses på TV2. 

 

Deltagerfeltet er i år historisk godt - formentlig langt bedre end de seneste år. Og det sker, netop som man gik og følte, at X Factor havde outdated sig selv i forhold til The Voice og andre underholdningsprogrammer.

 

Hele Danmarks rockdarling, Sanne Salomonsen, er ny dommer i denne sæson. Hun har fået unge-gruppen, der traditionelt er den mest vindende kategori. Hun har allerede haft et par "kortslutninger", hvor hun har fravalgt nogle af de mest suveræne sangere i årevis. Eller er det blot godt fjernsyn og genialt spin, alt efter øjnene der ser på det?

 

Thomas Blachman har fået "grupperne", og han har klogt nok allerede hapset nogle af Sannes fravalg til en af sine grupper. Rollerne er byttet om, og skakbrikkerne er sat op til et kæmpe brag af en farvelsæson.

 

Remee lavede i 2017 hattrick ved at vinde for tredje år i træk med underdogen Morten. Han har fået "de voksne".

 

Herudover er værten Sofie Linde - som nyligt vandt den ultimative pris som årets bedste tv-vært - gået på barsel efter hun lige har født en datter. Hendes midlertidige afløser er hendes ægtemand, Joakim Ingversen, der også arbejder på DR som vært på DR Ultra på programmet Ultra Factor. 

 

X Factor 2018 odds

Bookmakerne er meget uenige om, hvem der vinder X Factor 2018, og der er således en tilbagebetalingsprocent på over 100 på vindermarkedet, og det er således muligt at finde nogle flotte værdispil. Tips og spilforslag til X Factor findes under oddsboksene, men lad os først se odds på X Factor 2018:

X Factor 2018 odds: Hvem vinder?

Bedste odds Bookmaker
Vita (unge) 3,15
NordicBet
Place on Earth (grupper) 5,00
Unibet
Sigmund (unge) 9,00 NordicBet
Jamie (voksne) 8,00
Danske Spil
Rasmus (voksne) 13,00 Unibet
Oliver (unge) 18,00 NordicBet
Sol og Christian (grupper) 18,00 Danske Spil
Anja (voksne) 34,00
Bet365
Anne Mette og Thomas (grupper) 51,00 Bet365

Samlet tilbagebetaling: 101%

 

X Factor odds: Hvilken er den vindende kategori?

Bedste odds Bookmaker
De unge 2,30 NordicBet
De voksne (højeste odds fås ved vinderspil på alle tre deltagere i kategorien) 4,27 (Gardering)
Grupper 4,00
888sport

Samlet tilbagebetaling: 109%

 

I anledning af sidste-øjebliks-værtskiftet har Unibet sat odds på, om Sofie Linde kommer på scenen med deres nyfødte datter, eller om hun vil være vært i mindst et liveshow. 

Kommer Sofie Linde og baby på scenen i et liveshow?

JA NEJ
Odds 1,72 2,00
Unibet
Unibet
Er Sofie Linde vært i mindst et af sæsonens liveshows?
JA NEJ
1,33 3,00
Unibet Unibet

X Factor Tips og Spilforslag

Som det ses, kan der hentes god værdi ved gardering på alle 3 vinderkategorier, hvis odds holder, da den samlede tilbagebetaling på markedet er 109 %. 

 

Herfra skal anbefalingen dog lyde, at man evt. udpeger de bedste spil af disse og skeler til oddsets størrelse og ens money management.

 

I X Factor er der tradition for store overraskelser. Herunder har jeg udvalgt en stak spilforslag til X Factor med værdi. 

 

X Factor 2018 odds: Hvem stemmes ud den 23. februar?

Bedste odds Bookmaker
Anne Mette og Thomas 2,50 Danske Spil
Anja 3,25 Unibet
Oliver 9,00
Bet365
Sol og Christian 7,00 NordicBet
Rasmus 20,00 Unibet
Jamie 25,00 NordicBet
Sigmund 25,00 Unibet
Place on Earth 50,00 NordicBet
Vita 50,00 Unibet

Samlet tilbagebetaling: 87%

 

Struktur

Strukturen er, som den altid har været: Tre deltagere/grupper i hver af de tre kategorier.

 

Seerne stemmer om, hvem der skal videre. De to deltagere med færrest stemmer skal i omsang med deres survival song, hvorefter dommerne vælger, hvem der skal sendes hjem. Af natur er det typisk den tredje dommer som suverænt vælger - altså den dommer som ikke har en deltager i omsang.

 

Der er i alt syv liveshows. Seks show med udstemning og så en finale med de tre tilbageværende deltagere. Derudover har der allerede været sendt otte programmer startende den 1. januar med den første af tre auditions. Herefter fulgte der tre programmer med 5 Chair Challenge, hvorefter der var to programmer med Bootcamp, inden det hele går løs med liveshows den 23. februar. 

 

Deltagerne

Herunder skitseres kort fordele og ulemper ved de forskellige deltagere. Kom gerne med kommentarer og ideer, så vi kan sparre med hinanden, da vi spillere ofte kan være meget uenige, lægger vægt på forskellige ting, og måske overser noget eller undervurderer en vigtig faktor.

 

De unge (Sanne Salomonsen)

Vita

Fordele: Hun er den eneste pige i unge-kategorien - den stærkeste kategori. Har slået andre gode unge ud, hvilket vil sige, at Sanne Salomonsen tror på hende. Synger udmærket.

Ulemper: Sanne Salomonsen var ikke helt sikker. Hun er dermed ikke det helt sikre kort. Undervurdér ikke det! Feltet er i øvrigt stærkere end normalt.

 

Sigmund

Fordele: I mine ører en af feltets klart bedste sangere og performere. Det virker også sådan deltagerne imellem. Formentlig Sanne Salomonsens nemme førstevalg. De øvrige dommere var også imponerede.

Ulemper: Forventningerne er allerede høje. Han kan få svært ved at "vokse" som fx Morten. Hvilke seersegmenter skal stemme på ham.

 

Oliver

Fordele: Han virker som en rolig og empatisk fyr. En typisk underdog, som kan vokse, og hans person og udstråling er måske nok til at ønske ham videre. Han er blot 15 år.

Ulemper: Han har formenlig været heldig med at blive udtaget i et stærkt felt blandt de unge, og han vil nok være den svageste der. Det ved dommerne nok også godt.

 

De voksne (Remee)

Anja

Fordele: Hun har mentoren Remee, som er god til at få skabt noget og har vundet de seneste tre år.

Ulemper: Hun virker umiddelbart ikke som den mest "likeable" deltager blandt seere. Med et hårdt udgangspunkt hvor folk har dannet deres meninger, kan det blive svært i den svære voksen-kategori, men det er set før, at stemninger har vendt.

 

Rasmus

Fordele: Han har mentoren Remee, som er god til at få skabt noget og har vundet de seneste tre år.

Ulemper: Remee har udtalt til DR, at "han i øvrigt er meget bevidst om, hvor heldig han er". Han har dygtige konkurrenter i især unge-kategorien og i den sammensatte gruppe. 

 

Jamie

Fordele: Han hviler i sig selv, synger godt og har energi. Han har Remee som mentor.

Ulemper: Han har dygtige konkurrenter i især unge-kategorien og i den sammensatte gruppe, og Blachman har før dumpet singer/songwriter-typer.

 

Grupperne (Thomas Blachman)

Place on Earth

Fordele: Seerne elsker dem helt sikkert allerede nu på grund af Sanne Salomonsen mærkelige fravalg, selvom de er ret dygtige sangere hver for sig. Især Andreas virker helt eminent. Dommerne (Blachman og Remee) virkede også til at være helt uforstående over for Sanne Salomonsens beslutning.

Ulemper: De er ikke en forhåndsvalgt gruppe, og de er formentlig ikke helt sammenspillede - samspillet og harmonien i deres sang skal passe sammen, og det syntes jeg ikke, den har gjort foreløbig. De virker mere som dygtige og markante enere hver for sig. Grupper er heller ikke nemme, hvis man kigger på tidligere statistik. Det bliver svært at vælge tilpas sange. Sanne Salomonsen kasserede dem, og hun kan blive tungen på vægtskålen ved omsang. Der er høje forventninger til dem.

 

Sol og Christian

Fordele: De synger ganske godt og virker søde og unge sammen.

Ulemper: De kan let overses, og ligner lidt på overfladen den anden duo. Blachman har før taget vovede sangvalg. Der er flere dygtige unge solister at stemme på, selvom duoen helt fortjent gik videre til liveshows.

 

Anne Mette og Thomas

Fordele: Blachman elsker de lidt modne sangere, og de er egentlig en god historie, som ikke er set før i X Factor. De er bare så almindelige folkelige og "camping-agtige", at det næsten gør ondt, men ægteparret kan måske appellere til de ældre. De synger egentlig ganske glimrende og kan kun overraske.

Ulemper: De ligner lidt den anden duo. De virker ikke så "stjerneagtige". De har mange gode modstandere og er nok oppe imod Remees mentortalent i en evt. omsang.

 

Husk lige...

Sangvalget betyder selvfølgelig en del ligesom sangtalent og personlighed. Remee har ofte været stabil i sangvalget, mens Sanne Salomonsen er ny X Factor-dommer, og Blachman er ofte vovet. Især i sangvalget har dommeren/mentoren stor indflydelse, og et forkert vovet valg kan lade en god sanger falde til jorden hos især seerne, og omvendt kan et vovet valg lade folk få øjnene op for deltagerens talent.

 

X Factor afgøres dog kun sjældent på sangtalent alene, selvom det selvfølgelig spiller ind. Odds kan variere meget i løbet af sæsonen. Det kan ofte være en fordel at opstille forskellige scenarier for både omsang og dommervalg. Husk at sange i X Factor ofte får sit eget udtryk og ikke behøver at ligne originalsangen - heller ikke i beat og rytme.

Bookmaker anmeldelser