Highroller er endnu engang klar med en optakt til Vild med Dans 2016 - uge 4. Han kigger på odds og kandidater til at floppe fredag. Se analyser af parrene, og hvem der er i farezonen for at blive næste, der ryger ud.

Fra galt til genialt!

Mit indre danse-gen kom på overarbejde i fredags. Sjældent har jeg set så stor forskel i niveau på top 3 og bund 3 i Vild med Dans! Fra det sublime til det direkte pinligt ringe. Fra 2-taller til 5-taller, og så alt derimellem.

Lad mig være ærlig og sige, at Gorm Wiswehs danseevner i mine øjne var på grænsen til det talentløse. Hvilket også dommernes 8 point antydede. Han blev så alligevel reddet helt uden omdans i sidste ende af seerne.

Herudover blev aftenen krydret med enkelte kortfattede genistreger i koreografien fra et par, som bookmakerne havde spået svære odds, men valgte at satse med en usædvanlig vovet, men humoristisk Pokemon-sang.

Alt i alt en spændende uge og stor tak til BetXperts dygtige følgere, altid god debat, og endda god insiderviden fra en ny bruger, 'Monsieur', som kommenterede 'backstage' fra generalprøven. Og lækkert når tippene lykkes, og det hele går op i en højere enhed ved fælles hjælp!

Denne uge kan også blive rigtig spændende. Der er flere gode kandidater til at ryge tidliget ud af programmet, som du kan læse mere om under analyserne. Lad os først se oddsene for alle par:

Odds for at ryge ud d. 30. sep.  (dans denne uge)

Bedste odds Bookmaker
Lene Beier (Tango) 3,00
NordicBet
Gorm Wisweh (salsa) 4,00
Danske Spil
Søren Fauli (Tango) 4,00
Danske Spil
Kirsten Siggaard (quickstep) 7,50
NordicBet
Thomas Buttenschøn (salsa) 15,00
NordicBet
Mathias Käki (Tango) 16,00
Danske Spil
Sarah Mahfoud (salsa) 31,00
Bet365
Julie Berthelsen (Jive) 35,00
Betsafe
Laura Bach (quickstep) 50,00
Betsafe
Mille Dinesen (Jive) 100,00
Betsafe

Tbp i alt: 84%

Seerne driver gæk med dommerne

Gorm Wisweh undgik overraskende omdans. Med 8 dommerpoint og 2 rækkefølgepoint op til nærmeste konkurrent må seerne have givet Gorm urimeligt gode point, sammenlignet med hans præstation.

Som han selv ærligt sagde, han er vant til at redde situationer ved at bruge sine gode talegaver. Det mønster kan fortsætte.

Buttenschøn blev også fredet trods få point. 

Lene Beier blev uge 1 reddet fri af omdans af seerne på bekostning af Søren Fauli. Sidste uge var tendensen vendt rundt.

Med andre ord...Seerpoint kan skifte på en tallerken, uden egentlig nogen faglig danseteknisk grund.

Det kan evt. forklares med lave seerstemmetal per par her i starten, men kan være interessant at bore lidt i, hvordan dansere som Gorm eller Spottag kan overleve i VmD.

Seerpointene udgør 50-70% af nøglen til de gode odds. Og her er det rart at BetXperts brugere kan samarbejde om at spotte værdien.

Mit bud på hvem der ryger ud

Denne uge ser jeg tre favoritter til at trække det korteste strå, og det er de tre øverste par på oddslisten.

Alle tre par bør få lave dommerpoint, og nu er konkurrencen hård. De øvrige deltagere synes populære hos fans.

Vær alligevel obs på confirmation bias for enkelte deltageres seneste runde. Bookiernes odds er fastsat ud fra tidligere resultater. Tingene kan sagtens regress-to-the-mean. Det kan som sagt ligge tæt og ingen er helt fredet.

Analyse af parrenes chancer

Tango

Lene Beier og Frederik Nonnemann (danser til 'Freedom (DJ Tango Mix)' af Anthony Hamilton & Elayna Boynton): Lene og Frederik røg i omdans i fredags trods bedre points end Gorm. Ugen før blev fik parret dårlige dommerpoints, men blev modsat her reddet af seerne.

Måske som en slags sympati pga nerver den første uge. Lene virker i mine øjne lidt stram i betrækket, når det kommer til at være afslappet og smile naturligt.

En tango er ingen walk over. Modsat er makkeren Frederik ganske ok. Og der findes dårligere dansere i nydanser-feltet, hvilket er deres fordel, selvom Lene bestemt ikke er i top dansemæssigt.

Helt fortjent de røg i omdans, da jive's hurtige glade dynamik kan snyde seeren mht. svagheder og fejl. Der skal øves meget. Og så skal især seerpoints forbedres i forhold til sidst, hvor parret tabte terræn (uncomfirmed). En mulig kandidat til omdans.

Søren Fauli og Karina Frimodt (danser til 'Holding Out for a Hero' af Bonnie Tyler):

Søren og karina overlevede fortjent på lige dele drive og genialitet. Ingen tvivl om at sangvalget af Pokemonsangen spillede ind. Måske har dette boostet deres likeability fremover.

Eller måske var det blot en midlertidig "okay, lad dem blot overleve denne uge, pga selvironien og charmen, men næste uge får de som fortjent"? Jeg er ret sikker på de får færre point end sidste uge, da bundfeltet er skrumpet ind, men spørgsmålet er, hvor meget?

Jeg har lidt på fornemmelsen at tango passer godt til en lidt ældre, erfaren ikke-fysisk herre med patina som Søren Fauli. Også selvom han ikke virker særlig macho dominant.

Tangoen lægger sig op af det tekniske, hvilket lettere kan trænes end dynamik og rytmik. Fauli og Frimodt er i mine øjne en mulig kandidat til omdans. Primært på grund af strenge dommerpoint. Med 5 ret gode dansere i feltet er der få konkurrenter.


Mathias Käki og Mille Funk (danser til 'Geronimo' af Sheppard): parret har været i Billedbladet for at afkræfte kæresterygter. Så unge og smukke har de fremtrådt på scenen. Tango vil trods svær teknik være en god mulighed for Mathias til at vise den voksne mand frem. Musikken virker også god. Folk vil gerne se det smukke unge par igen. De bør ikke ryge ud.

Quickstep

Laura Bach og Michael Olesen (danser til 'Movin' On Up' (temaet fra tv-serien 'The Jeffersons'):

Laura fik gode point og ros selv samme dag hun havde været hospitalsindlagt. Vi har nok ikke set hendes topniveau endnu og quickstep ligger lidt op ad vals, hvor de udtryksmæssigt gjorde det godt med 19 point. De bør overleve.


Kirsten Siggaard og Thomas Evers Poulsen (danser til 'Tjikker Likker Tjau Tjau' af Kim Larsen & Bellami):

Sangen kan virke lidt kitschet, men passer sikkert godt til et ældre nostalgisk fansegment. Glem ikke at 'traditionalister' er den største gruppe i DK, også politisk.

Hun kan ryge i omdans, men i så fald vil seerne redde hende og Thomas Evers mod en svagere modstander.

Salsa

Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke (danser til 'Samurai' af Cisilia - optræder live i studiet):

Han får mange seerpoint tænker jeg, og salsa er nok lige ham sammenlignet med ikke-latin. Han kan dog skuffe, men overlevede trods alt sidste uge uden omdans.


Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard (danser til 'End of Time (Latin Mix)' af Beyoncé):

Niveauet bør holde parret over nedrykningsstregen. De fører i dommerpoint og den kvindelige salsa bør ligge godt til hendes cha-cha-cha stænger.


Gorm Wisweh og Sofie Kruuse (danser til 'Ain't Your Mama' af Jennifer Lopez):

Feltets måske dårligste danser fik ok med seerpoint. Det kan skyldes charme og gode talegaver. Lene og Fauli bør være tætteste konkurrenter. Dommerne giver point efter fortjeneste. Det kan blive svært men oddset ligger også på 4, altså en ud af 4 gange.

I en feminim salsa bør Gorm være mulig kandidat til at ryge ud.

Jive

Julie Berthelsen og Marc M. Christensen (danser til 'Baby Come Back To Me' af The Manhattan Transfer):

En virkelig glad sang som får tæerne til at tippe. Julie bør overleve grundet sangen, men jeg tror ikke jive er hendes favorit. Dommerpoint kan sænkes fra i fredags, men tvivler ikke på at hun vil overleve en evt omdans.


Mille Dinesen og Mads Vad (danser til ’5 Months, 2 Days, 2 Weeks’ af Louis Prima):

Overraskende gode sidste uge. Mange fans. Populære Mille bør gå sikkert videre.