Verdens største bookmaker Ladbrokes gør klar til at udbetale mere end 10 millioner DKK til kunder over hele verdenen som har spillet på Celtic som skotske mestre, efter at Rangers mesterskabsudfordring reelt døde med det uafgjorte resultat mod Aberdeen.

Med Celtics fortsatte march mod det skotske mesterskab med endnu en sejr hjemme mod Dundee United har Ladbrokes besluttet, at nu er der ingen grund til at trække den længere, og Ladbrokes har derfor valgt at udbetale gevinster på alle spil på Celtic som skotske mestre 2003/2004 – altså hele 3 måneder før sæsonen slutter.

Med den svenske superstjerne Henrik Larsson i front har Celtic ikke tabt en liga kamp i hele sæsonen og Ladbrokes tilbyder nu også ”kun” odds 3 for, at de går hele liga-sæsonen igennem som ubesejret. Rangers, har i modsat fald, været meget svingende i denne sæson - og med et antal nye stjernenavne i truppen der har floppet og ikke har kunnet true Celtic. Rangers bør allerede nu begynde at bygge holdet op på ny hvis de skal true Celtic i næste sæson.

Ladbrokes venter p.t. på at tilbyde odds på vinderen af næste sæson indtil Celtic manager Martin O'Neill's situation er blevet afklaret.

Ladbrokes manager i Danmark Richardt Funch udtaler: "Dette er en unik beslutning og vores kunder over hele verdenen, deriblandt også mange danskere, vil blive yderst tilfredse med at få deres gevinster udbetalt før tid. Og med den afstand der er imellem Celtic og konkurrenterne føler vi at det kun er fair, at vi udbetaler gevinsterne nu. Dog vil vi naturligvis følge udviklingen i resten af sæsonen tæt!"

Ladbrokes har desuden tiltagende sved på panden på baggrund af risikoen for, at skulle udbetale et større 2 cifret millionbeløb - hvis et kombinationsspil med Celtic som vinder af den skotske liga, Arsenal som vinder af den engelske Premier League, og Hull City som vinder af den engelske 3. Division går hjem til odds 29.00.

Alle øjne vil være rettet mod Parkhead d. 7. marts når “the Old Firm” mødes I den skotske Cup, Ladbrokes tilbyder odds 3.25 på Rangers som vinder – og markerer dermed Rangers sidste chance for at vinde et trofæ i denne sæson. Celtic giver odds 1.80 som vinder.