Liverpool er med 11 sejre i træk i Premier League nu snublende nær det første mesterskab siden 1990. Bookmakeren NordicBet er så skråsikker på, at pokalen endelig vender tilbage til Beatles-byen, at gevinster nu bliver udbetalt til alle kunder med et Liverpool-mesterskab på kuponen.

Med fem points forspring til Chelsea og seks til Manchester City kan Liverpool selv afgøre sagerne. Syv point i de sidste tre kampe vil være nok til at genvinde det trofæ, som ikke har været at finde i
Beatles-byen i næsten et kvart århundrede. De formstærke favoritter scorer mål efter behag, og hos bookmakeren NordicBet er man ikke i tvivl om, at Liverpool godt kan begynde at stryge festtøjet.

"Alt ser ud til at flaske sig for Liverpool i denne sæson. Hvad der startede halvskidt med en lang Suarez-karantæne og svingende præstationer, er i den grad blevet udskiftet med det mest offensive og chanceskabende Liverpool-hold set i rigtig mange år. Samtidig har konkurrenterne dummet sig på det seneste, og weekendens møde med Chelsea falder på et meget heldigt tidspunkt, hvor det formstærke Liverpool-mandskab med en sejr kan komme snublende tæt på guldet. Vi tvivler ikke længere på de ekstremt sultne Liverpool-spillere og har nu valgt at udbetale gevinsterne til de dygtige kunder, der forudså et noget overraskende Liverpool-guld, siger NordicBets oddssætter Tonni
Munk Jensen.

Efter kampen mod Chelsea venter Crystal Palace på udebane, inden Liverpool i sæsonens sidste kamp tager imod Newcastle hjemme på Anfield Road.