Med to runder afviklet i Superligaen er det så småt begyndt at summe omkring i det danske fodbold-land. Hvilke hold har startet godt, og hvilke hold har fået en skidt indledning på foråret. I efteråret var der flere af de "store" der ikke levede op til forventningerne og det er især disse hold der er under luppen når snakken falder på den næste træner-fyring i Superligaen.

De største skuffelser i efteråret var OB og Brøndby. Begge overvintrede langt fra de placeringer der forventes af klubberne, og langt fra de placeringer som trupperne har potentiale til. Hvis truppen ikke indfrier potentiale og forventning er der kun én mand der kan tage ansvaret: træneren. I Brøndby blev Henrik Jensen fyret og Auri Skarbalius blev hentet i HB Køge og trådte ind som cheftræner, istedet for den oprindeligt tiltænkte rolle som assistent-træner. I Odense har man endeligt fået ansat en ny sportsdirektør i form af Poul Hansen. Det er nu hans plads at få rettet op på de uroligheder der har været i OB over de senere år, med en trup der til tider ulmer. En håndfuld spillere har forladt klubben og der synes at være sadlet en smule om i tilgangen til trupsammensætning og indkøb. Spørgsmålet er så om den nuværende træner passer ind i disse planer - og om han overhovedet kan få en, ellers lovende, trup til at fungere.

Kolde sæder

Før jeg udnævner mine top-kandidater til en træner-fyring, så vil jeg lige luge ud i feltet. Der er en håndfuld trænere der i øjeblikket ikke synes at kunne blive kandidater til en fyring. I FC Nordsjælland bygger Kasper Hjulmand videre på det fundament Morten Wieghorst har skabt. En top-placering og flot udvikling. Han er ikke i farezonen. I AC Horsens har Johnny Mølby mere end indfriet forventningerne. I AGF har Peter Sørensen fået rettet op på galehuset og der synes at være lagt en linie for fremtiden. I det nordjyske ligger AaB midt i feltet og træner Kent Nielsen kan sidde roligt på sin pind. For det første virker sportsdirektøren tilfreds, og for det andet har man slet ikke råd til en træner-fyring. I HB Køge har ansat Tommy Møller Nielsen og klubbens handler i vinterpausen indikerer at man regner med 1. division. Når truppen ikke er bedre end den er, så ser jeg ikke træneren komme i fare når klubben ikke virker specielt ambitiøs. Der satses ikke og man kan ikke skuffe.

Dark horses

I den næste gruppe af trænere finder vi hvad jeg vil betegne som dark horses. Trænere der umiddelbart ikke er det store at udsætte på, men som af forskellige grunde pludseligt kan stå uden job eller med et nyt job på hånden. I FCK har Carsten V. Jensen indsat sig selv som cheftræner. En ny rolle for klubmanden. Hvis foråret går uden fyringer i hele ligaen kan Jensen blive den første der smutter, hvis han beslutter at ansætte en ny træner i sit sted. Odds 29,00 hos Betsafe er lidt spændende, selvom der ikke vil være tale om en regulær fyring. Vi har en lignende situation i Lyngby, hvor Niels Frederiksen er fungerende manager. Altså både træner og sportsdirektør. En fyring af ham skal komme fra øverste instans, bestyrelsen, og vil i min bog kun falde i tilfældet af at Lyngby rykker ned. Og der vil jeg endda ikke være sikker på at han bliver fyret. Odds 10,00 holder jeg mig fra på nuværende tidspunkt. I Silkeborg er der en løs kanon i form af Troels Bech. En dygtig træner, der kan få meget ud af lidt. Han kan skabe periodevise mirakler, men mangler endnu at bevise sig som træner på den lange bane. Det har før knebet med mandskabs-behandlingen, og spillet i de to første runder af foråret har ikke været imponerende. Hvis Silkeborg ender i pointmæssig krise kan situationen eskalere for Bech, som har stoppet før tid i en del klubber efterhånden. Her har Betsafe odds 30,00. På nuværende tidspunkt ikke spilbart, men om et par runder kan det se ganske interessant ud.

Favoritterne

FCM-træner Glen Riddersholm ligger hos bookmakerne blandt favoritterne til en fyring. Dette nok pga. de store forventninger FCM har til sig selv. Der skal medaljer på bordet, og hvis de ikke kommer så kan træneren komme i fare. Efter sejren over AC Horsens mandag aften har jeg dog svært ved at se at Riddersholm skal blive ofret. En solid sejr hentet af et hold der manglede en halv start-opstilling. Ikke noget der skaber fyringsgrundlag.

I SønderjyskE finder vi en outsider til titlen her. Lars Søndergaard kan meget vel komme i problemer, hvis det viser sig at Lyngby kommer for tæt på og nedryknings-spøgelset dukker op. Hvis SønderjyskE taber til Silkeborg i næste runde, mens Lyngby slår OB så er der blot tre point ned til stregen og gummi-benene kan sætte sig. Det er en uhyre svær situation at håndtere for en træner. Se bare AaB, Randers og Esbjerg i sidste sæson. SønderjyskE kan komme i nedrykningsproblemer, og gør de det kan træneren blive ofret for at puste nyt liv i truppen. Odds 20,00 hos Betsafe synes jeg er et lille skud værd.

Så har vi blot to spids-kandidater tilbage. Auri og Clausen.

I Brøndby fattes man penge. Det gør man også andre steder, men Brøndby er en af de klubber der synes mest pressede. En trænerfyring, og dertil hørende træner-ansættelse, koster penge. Ikke kun i løn til fyret og ansat træner, men også i trup-ændringer etc. Jeg har lidt svært ved at se at Brøndby skulle fyre Auri før en anden klub skyder kanonen af. Det ville være et selvmål af rang hvis de igen må sadle om på Vestegnen. Jeg tror at Auri også er træner i Brøndby efter sommeren.

Det efterlader én mand: Henrik Clausen. I OB har Poul Hansen været ved at rydde op i truppen. En del spillere er smuttet, men der er ikke kommet nye til. Det ligner en sommer med aktivitet på transfer-markedet for OB, og da truppen står overfor fornyelse kan træner-bænken også gøre det. Især fordi Henrik Clausen på ingen måder har formået at få noget ud af truppen. Placeringen og spillet i Superligaen er til dumpe-karakter i forhold til forventninger og potentiale. Europa League deltagelsen blev en fiasko, selvom man i CL-kvalifikationen nåede at bide lidt fra sig. Uroen har ulmet i truppen det sidste år og senest så vi Djemba-Djemba ret så ophidset ved en udskiftning. Kemien mangler måske mellem træner og trup, men ikke mindst så mener jeg at evnerne ikke er der. Clausen er ikke dygtig nok til at styre et tophold i Superligaen. Taktisk virker han ikke til at kunne omstille sig i kampene og holdet virker generelt dårligt motiveret til kampene. Dette kan Poul Hansen også se. Og mit bud er, at hvis ikke OB er i nærheden af medaljer eller Europa-kvalifikation med 5-7 runder igen, så ryger Clausen og næste raket i fornyelses-processen kan blive skudt af. Her betaler Bet24 flotte 1,85 for at Clausen ryger. Han er klart spids-kandidat i feltet, og Unibet* og Betsafe har da også blot 1,50 og 1,40 for en fynsk fyring.

Mine spil-anbefalinger går på, at man spiller både Clausen og Søndergaard til fyring. Ved at spille 91,53% af indsatsen på Clausen til 1,85 hos Bet24 og 8,47% på Søndergaard hos Betsafe får man effektivt odds 1,69 på at en af disse to fyres først. Skulle OB pludseligt begynde at hælde point på tavlen mener jeg det er godt at have en back-up i form af Søndergaard.