Torben N. Sørensen: Sådan lærer du at tabe

Af , Lør. 7. feb. 2015, 08:00
Denne side indeholder henvisnings-links.
+3
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Kommentarer (18) Til kommentarer

Vi kender alle sikkert til de modbydelige negative perioder, hvor snart sagt ethvert bet tabes – her er det let at tabe modet, ryste på hånden og ændre bettingstrategi eller måske helt enkelt give op. Negativ varians er imidlertid en del af gamet og kan ikke undgås. Det store spørgsmål er, om der blot ér tale om negativ varians – for i så fald er det blot at fortsætte, resultaterne vil før eller siden komme – eller om der måtte være sket noget, så ens tidligere succesfulde betting nu pludseligt er forandret til en underskudsgivende forretning?

 

Psykologien er vigtig, men det er så sandelig også matematik, statistik, regnskab samt ikke mindst den udvikling, der eventuelt måtte være sket – både oddsmarkedsmæssigt og sportsligt.

 

Læs andre af Torben N. Sørensens artikler her.

 

Vi kender det alle. Hvis ikke, er det enten fordi, man er ny i gamet eller en gedigen løgner. Hvad jeg refererer til er losing streaks, grimme negative fluktueringer, og lange perioder, hvor alt synes at gå galt. BetXpert har bedt mig kreere en lille artikel om emnet ”hvordan lever man med tab?”, og uden at ville garantere, at nedenstående er særskilt brugbart for BetXpert-brugerne, så er der næppe mange, der har markant større erfaring med dette emne end netop undertegnede. :-)

 

Først lidt om mig selv, og i denne forbindelse, stol trygt på mig – jeg har haft både mange og lange tabende streaks.

 

Hvad er professionel kompetent?

Jeg er, mens disse linier skrives, 51 år gammel, og jeg har bettet mere eller mindre professionelt siden jeg var 27. Faktisk har jeg bettet (det hed tips-kuponen), teknisk set ulovligt dengang pga. min alder, siden jeg var omtrentligt 12 år, men det var først 15 år senere, at jeg tog en mere professionel tilgang. Og en sådan har jeg altså nu haft i omtrentligt 24 år.

 

I den forbindelse har jeg sideløbende med min egen betting bestridt stillinger som spilekspert/-redaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. og TIPS-bladet, hos et par internationale bettingservices, været konsulent for flere bookmakere, og er nu (i min fritid) at finde hos BetXpert. 24 år som seriøs better er meget, men jeg vil være ærlig. Det er kun i de seneste godt 11 år, at min betting har været 100 procent fokuseret og kompetent. For 12 år siden vidste jeg nemlig ikke nær nok om emnet! Det troede jeg naturligvis, at jeg gjorde, så det er ikke fordi, jeg har bedraget læsere af B.T., TIPS-bladet eller andre, men set i det berømmelige bakspejl, så er det, med hvad jeg ved nu, kun de seneste 11 år, hvor jeg mener med rette at kunne kalde mig professionel kompetent.

 

Årsagen er, som med så mange andre ting i livet, at jeg er blevet klar over, hvor komplekst succesfuld betting er, og at jo mere man ved, jo mere bliver man klar over, at man i virkeligheden ikke ved ret meget...

Én af de gode ting ved det er imidlertid, at matematikken er meget mere på plads, og med den følger, at man ved, at man får tabende perioder, andet er simpelthen umuligt. Og disse har der været nogle stykker af.

 

Nedture

Jeg kan give et par eksempler. Året 2003 er, hvorfra jeg vil anse mig selv som en kompetent sports-better. Det år gik fint, men så kom 2004. Mens 2004 på mange måder var et fantastisk år for mig selv rent personligt, så var det en kolossal katastrofe rent betting-mæssigt. Jeg lykkedes med at tabe næsten alt (80 procent), af hvad jeg havde vundet i 2003. Jeg havde ganske enkelt en 16 (seksten!) måneder lang negativ periode. Hvis jeg ikke på tidspunktet havde været godt udrustet og objektivt i stand til at analysere resultaterne, så ville jeg have givet op! Med grundigt analysearbejde, og herunder sparing med et par særdeles kyndige i branchen, lykkedes det imidlertid at nå frem til, at det måtte være negativ fluktuation. Okay, et par ting skulle rettes ind, men det skal de mere eller mindre løbende altid, men det store billede var... uheld!

 

Læs også Torbens artikel om betting-året 2010 her, der endte med minus

 

Man skal passe meget på med ikke at narre sig selv i sådanne perioder. For tal lyver jo som bekendt ikke. Imidlertid var jeg på tidspunktet så godt klædt på betting-wise, at jeg mente at kunne identificere problemet til at være negativ varians, og det blev understøttet af et par prof-bettere, som tog sig tiden (og med det mener jeg dage), til at samtale, analysere mine bets, mit regnskab og mine stats sammenholdt med markedet og markedsudvikling. Deres konklusion var den samme som min – negativ varians.

 

Siden har det vist sig at holde meget godt stik. Jeg har siden haft to tabende år, og de har ikke på nogen måde været katastrofale. Nedgangs-perioder har der imidlertid været mange af. Min seneste tunge af slagsen kom i 2012, som ellers sluttede med et fint plus, men hvor jeg mere eller mindre kontinuérligt tabte i 10 måneder i træk, inden året sluttede af med to fantastiske postive november og december måneder og således pludseligt ikke kun rettede op på et truende underskud, men oven i købet vendte tingene til et acceptabelt års-plus.

 

Disse perioder lærer man noget af. Stoler man på sin betting, og er man løbende analytisk selvkritisk (hvilket er vigtigt!), så lader man sig ikke gå i panik. Opererer man som jeg med tilbagebetalingsprocenter i området mellem 100 og 104, så er der ikke langt ned til røde tal-mærket på den forkerte side af de 100 procent, og det er evident, at man af og til vil ramme måneds-lange (og jeg taler flere måneder i træk) perioder, hvor regnskabet udviser underskud. At tro andet, vil være blændværk. Omvendt, så snyder regnskabet på den lange bane næppe, og det skaber ro at vide, at holder man fast i strategien, så vil tingene før eller siden vende.

 

Det psykologiske aspekt 

Det psykologiske aspekt omkring negative perioder kan være en smule tricky, men man bliver mere og mere rutineret, eller sagt på en anden måde: kold og kynisk. Det går ikke at lade en selv og sit liv påvirke af en dårlig bettingperiode. Dertil er livet alt for dyrebart, og ligeledes mener jeg seriøst ikke, man bør tillade sig at være negativ over for en selv og sine omgivelser, bare fordi ens betting måtte gå dårligt for tiden. Den slags må man ganske enkelt leve med, og det mener jeg, at jeg har lært ganske udmærket.

 

En god engelsk bekendt indenfor sportsbettingverdenen, som også er uddannet psykolog, fortalte mig engang, at der er én simpelt metode, hvorved man kan teste en person eller sig selv, om man er ludoman, eller om bettingen er skadelig for en. Han gav ikke meget for disse ”idiotiske” (ordet var hans) typisk 10 spørgsmål, som kunne definere ludomaner. Han mente, at ét spørgsmål var rigtigt og rigeligt til at afgøre, om man havde styr på sit liv og sine følelser, hvad angik betting: ”Når du har spillet på f.eks. en fodbold-kamp, hvor lang tid går der så, før du tjekker resultatet?” Efter hans mening var de sunde bettere dem, som snildt kunne vente til næste dag eller endda længere med at tjekke, om de havde vundet eller ej.

 

Der var også yderligere en pointe med hans spørgsmål – hvis du er professionel better og ved, at du generelt og på den lange bane har en positiv ROI, så er resultatet af den enkelte kamp inderligt ligegyldigt. Pointen værende, at du ved alt andet lige, at du har placeret et valuebet, og på den lange bane vil disse valuebets resultere i overskud, hvad den enkelte kamp ender med, betyder intet.

 

Hvad angår psykologien og down- eller op-perioder går det begge veje. Ligesom jeg har haft lange perioder med negativ varians, har jeg naturligvis også haft perioder med positiv (og nogle gange endda så positiv, at man måtte tro, det var løgn). Men ligesom man ved, at man kommer ud af de negative perioder, så ved man også, at de ultrapositive får en ende. Derfor befinder jeg mig hverken i kulkælderen under negative streaks eller i den syvende himmel under positive (selvom jeg da må indrømme, at de sidstnævnte er sjovere at have med at gøre ;-).

 

Matematikken – hvad er signifikant?

Der er modeller for, hvor mange bets, man skal have spillet, for at det skaber et grundlag, der er matematisk signifikant nok til, at man kan konkludere på det. Disse matematiske modeller er ikke uden brugbarhed, men de lider alle af samme praktiske svaghed, nemlig at vi ikke opererer med nogen konstant størrelse. Er man seriøs med sin betting, så er det nærmest en organisk størrelse, som er under konstant udvikling – ligesom betting-markedet som hele er det.

 

Inden jeg bevæger mig ind på det, så lidt om, hvor mange bets, der skal til, før man kan konkludere på ting. Jeg ser ingen grund til at blive alt for matematisk her, men vil holde det praktisk. 50 bets er ikke i nærheden af at være nok til at kunne konkludere noget som helst på, og 100 er efter min mening også alt for få. Når man når 200 bets, er der mere ”kød på”, og så begynder det at blive brugbart, men reelt skal man op på minimum 500 bets, før man for alvor kan begynde at konkludere – og efter min beskedne mening er det faktisk først efter 2.000 bets, at man kan fæste tillid til de statistiske tal.

 

Men lad os så sige, at vi har adskillige tusinde bets under bæltet, og at ens ROI er på den rigtige side af 100 procent. Ja så er alt jo fryd og gammen, ikke sandt? Svaret er desværre, at det er det ikke nødvendigvis – der er nemlig ikke udstedt fremtidige garantier.

 

Selvom man har været i stand til at ”slå” bookmakerne og markedet i et par år, så er dét ingen garanti for, at man kan fortsætte med at gøre det. Typisk, så vil bookierne og markedet nemlig langsomt, men sikkert, rette sig ind på at æde den ”egde”, man måtte have kreereret sit overskud med, indtil den til sidst er forsvundet. Derfor kan man lige så godt først som sidst erkende, at det med én enkelt undtagelse (som jeg vil komme tilbage til til sidst i denne artikel), sandsynligvis blot er et spørgsmål om tid, inden den fordel, indsigt, eller hvad det nu måtte være, man har skaffet sig, som giver overskuddet, vil forsvinde. Det er blot at give markedet tid nok.

 

Latinske ”udviklings”-eksempler

Skal man være overskudsgivende på lang sigt, er det derfor alfa & omega, at man, ligesom bookierne, oddssætterne og markedet som hele gør det, konstant overvåger den dybe odds-udviking inden for sine områder, så man løbende kan have den lille, men vigtige edge over markedet. Men hvad mener jeg med den ”dybe odds-udvikling”? Lad os tage to eksempler.

 

I flere år i Frankrigs Ligue 1 og især Ligue 2 var der en mindre, men alligevel ganske markant værdi at finde i spil på ”under 2,5 mål”. Selvom odds ved første øjekast syntes en smule lave, så viste resultaterne i nogle år, at snart sagt alle ”under 2,5 mål”-odds over 1,60 indeholdt værdi. Over en sæson kunne det monetært løbe op i en ganske net profit at satse på en masse ”under’ere” i Frankrig. Den tid er forbi. Bookierne justerede odds ind, og samtidigt udviklede fodbolden i Frankrig sig i en mere målrig retning. Edgen forsvandt, halvt fordi bookierne/markedet justerede sig ind, og halvt fordi fodbolden udviklede sig.

 

Et andet eksempel: I den italienske Serie B var der i 90’erne og den første håndfuld år efter årtusindskiftet en klar tendens til, at der kunne findes en lille, men signifikant værdi i gennemgående spil på ”under’ere” og X’er. Og mere signifikant op imod sæsonslutningen, lad os sige de sidste fire spillerunder af sæsonen, værdi i såkaldte motivationsspil, det inkluderende motivations-X’er. Det var ganske enkelt en gedigen og god sund tommelfingerregel, at hvis kun det ene hold havde noget at spille for, mens det andet reelt intet havde på spil, ja så ville det førstnævnte motiverede mandskab profitere og... tryllerit-tryllerat... vinde.

 

Ligeledes, hvis begge hold havde interesse i uafgjort, ja så ville kampen slutte med en pointdelling. Den tendens er der sådan set stadigvæk, men der er sket noget på oddsmarkedet de seneste fem til ti år – værdien er nemlig ikke længere til at få øje på. Hvad der er sket er, at bookierne og markedet har fået øjnene op for den overværdi, der var i disse motivationsspil, og har justeret odds ind, så værdien i den slags spil nu er pist borte (med visse undtagelser, men jeg tillader mig at generalisere med det formål at tydeliggøre den generelle tendens).

 

Lidt anderledes er det gået med den mindre, men i det lange løb (dengang) stadigt interessante gennemgående værdi, der var i under’ere og X’er. Her er det ikke så meget markedet, der har justeret sig ind, men snarere fodbolden (herunder ikke mindst taktikken) i Serie B, der har udviklet sig i retning af flere mål og færre uafgjorte – så også dén edge er væk. I øvrigt tipper jeg, at vi inden for den næste håndfuld år langsomt, men sikkert, vil se noget af det samme i Spaniens Segunda Division, som man har kunnet observere i Italiens Serie B.

 

Kold i rø... – eller Uups!

Dette, at markedet og udviklingen indenfor fodbold, samt en hvilken som helst anden sportsgren, er under konstant udvikling, gør, at man altid bør være varsom med at tro på tilbagevisende statistik, herunder betting-succesrate. Hvad man kan bruge det til, udover konstant at være opmærksom på udviklingen, det gælder både oddsene og indenfor den pågældende sportsgren/liga, er lidt tvivlsomt, når man kigger på, hvad ens betting-regnskab viste sidste år, året før, osv. Det er oplagt, at man skal ligge på en positiv ROI, dvs. en tilbagebetalingsprocent over 100, ellers vil ens regnskab konstant udvise underskud, men hvor meget kan man stole på, at tallene fra de foregående år vil holde stik også i den kommende sæson? Svaret er, at selvom tidligere års statistik måtte udvise en interessant positiv signifikans, som man af mangel af bedre er nødt til at stole på eller i det mindste gå ud fra, så er intet givet.

 

Det overordnede emne for denne artikel – dikteret af redaktøren :-) – var ”Hvordan lever man med tab”, eller lidt mere præcist, ”hvordan tackler man negative perioder/varians”... ja, skal man tro statistikken, og har man haft en på den lange bane positiv ROI, altså på den rigtige side af 100 procents tilbagebetaling, så er det ikke vanskeligt overhovedet!

 

I så fald er det nemlig bare at fortsætte, idet et negativt run alt andet lige vil komme til en ende og blive afløst af et positivt. I så fald er det bare at være ”kold i rø...” og praktisere et fornuftigt money management, så vil der i det lange løb ikke være nogen ko på isen. Problemet er blot, hvor meget man kan stole på tidligere stats...? For ér der blot tale om negativ fluktuering/varians, eller har bookierne & markedet eller den sportslige udvikling (eller de to ting i kombination) monstro udlignet den edge, man tidligere har haft og måske oven i købet skabt en grundlæggende minusværdi i, hvad der tidligere var værdbets? I så fald fald har vi et ganske alvorligt Uuups!

 

Ovennævnte er ekstremt vigtigt. Ér man inde i en lang negativ fluktuation, er det vigtigt at søge at analysere alt lige fra marked og generelt odds-leje til en eventuel udvikling indenfor den sport, liga, turnering, man better på. Kan man ikke finde nogen årsag til, at det er gået dårligt, det være sig, at bookierne/markedet har justeret odds ind, eller at, hvad vi kan kalde ”sporten”, gennemgående har udviklet sig i en ny retning, ja så bør man holde fast i sin strategi, for i så fald er der typisk bare tale om ”negativ varians/fluktuation”, og det er ikke noget, der bør få en til at ryste på hånden og forandre strategi.

 

Men spotter man, at de odds, man tidligere har kunnet score sig, ikke helt er til at få længere, eller at der er sket ting og sager, som bevirker en anden resultattendens, ja så er der grund til at råbe vagt i gevær. Der vil ofte bare være tale om en negativ fluktuering, som man nok skal komme ud af, men ikke altid. Der er nemlig ingen som helst garanti for, at ting altid forbliver, som de var.

Der kommer nye til hver dag...

 

Nye tabere

Afsluttende lovede jeg tidligere oppe i teksten at vende tilbage til noget. Jeg gentager lige mig selv fra længere oppe: ”Selvom man har været i stand til at ’slå’ bookmakerne og markedet i et par år, så er dét ingen garanti for, at man kan fortsætte med at gøre det. Typisk, så vil langsomt, men sikkert, bookierne og markedet nemlig rette sig ind på at æde den ’egde’, man måtte have kreereret sit overskud med, indtil den til sidst er forsvundet. Derfor kan man lige så godt først som sidst erkende, at det med én enkelt undtagelse (som jeg vil komme tilbage til til sidst i denne artikel), sandsynligvis blot er et spørgsmål om tid, inden den fordel, indsigt, eller hvad det nu måtte være, man har skaffet sig, som giver overskuddet, vil forsvinde. Det er blot at give markedet tid nok.”

 

Men der ér heldigvis en undtagelse... en meget gennemgående én af slagsen endda... som på den lange bane burde garantere, at det for den rutinerede og opmærksomme better er muligt at skabe sig overskud. Den konstante tilgang af nye bettere.

 

Vi kan ikke alle være lige gode til alting, og alle er ikke lige gode til at bette. Så langtfra endda. Det, der skaber en god better, er primært kombinationen af investeret tid plus erfaring. Og det siger sig selv, at er man relativt ny i gamet, ja har har man relativt lidt erfaring.

 

Kigger vi så på, hvad det har af relevans for os rutinerede bettere, så er det, hvordan de ”nye” gamblere påvirker markedet. Her finder vi en generel tendens. De better nemlig typisk på, hvad de tror, der vil ske...(!) Og den lader jeg lige stå et øjeblik... Om vi taler fodbold, eller en praktisk taget hvilken som helst ting, så er det fundamentalt forkert at bette på, hvad man tror, der vil ske, men det er ikke desto mindre, hvad flertallet af urutinerede bettere gør: ”Hold A er klart bedre end hold B, så selvfølgelig vinder hold A da, så det better jeg på”.

 

Disse, spil-ikke-hvad-det-gi’r-men-hvad-det-bli’r-bets, er uhyggeligt ofte forekommende blandt urutinerede bettere, og det er typisk dem, der skaber bookmakernes profit, og et niveau længere nede i fødekæden også til en vis grad skaber grundlag for de professionelle gambleres profit. For sandheden er naturligvis, at Chelsea og Manchester City trods hjemmebane ikke slår et hold fra den anden- eller tredje-bedste række hver gang, blot er de favoritter og vil vinde størstedelen af sådanne kampe. Men da de netop ikke vinder hver gang, så skal der være hold i oddsene – værdi – og det er denne værdi, som er meget vanskeligt for urutinerede bettere at få hold på.

 

Jeg har flere gange haft samtaler med, hvad vi kan kalde amatørgamblere, som har søgt råd om, hvordan de, helst nemt, kan skabe overskud på deres betting. Jeg søger at forklare dem, at det langtfra er nemt, men jeg forklarer dem samtidigt, at det dog vil være meget nemt for dem at skaffe et bedre resultat på bundlinien, end hvad de indtil nu har oplevet. Dette får deres opmærksom og ører til at stå på stilke, indtil de hører rådet...: ”Når du har fundet dig en kamp, du vil spille på, og besluttet dig for et bet på, at det ene hold vinder, spil da det modsatte udfald i stedet.” ... jeg har endnu til gode at have mødt nogen, som har fulgt rådet.

 

Pointen er ellers ret simpel. Hvis du ikke er nogen rutineret better, så spiller du sandsynligvis efter, hvad du tror, det bli’r – totalt ligesom langt flertallet af urutinerede gamblere, der typisk altid tror, at storholdet vinder, i stedet for at kigge på odds, og det rykker markedet, hvilket typisk/gennemsnitligt skubber eventuel værdi over på spil på, at det netop ikke sker. Intet hokus-pokus her, det er såre logisk.

 

I forlængelse heraf er tilgangen af nye spillere på betting-markedet bookiernes levebrød, og det er til en vis grad også profgamblernes. Man kan nemlig ikke leve af et marked, hvor der ikke er tabere. Og dem er der nok af, og der kommer nye til hver dag.

 

Læs også Jens Bøyes artikel om samme emne her

 

Relaterede artikler
21/01-2015 10:00 Torben N. Sørensen: Mit betting-år 2014

Bookmaker anmeldelser