Der er den sikre vej, og så er der den ambitiøse vej. Er man ikke en rutineret gambler med flere sæsoner på bagen som seriøs sports-better, så er flat-betting så absolut at anbefale. Føler man, at man har tjek på tingene, og har man bevist, at man kan lave overskud på den lange bane, så er varierede indskuds-størrelser et kvalificeret forsøg på at accellerere indtjeningen.

Lad os starte med begyndelsen for at undgå misforståelser. Er du ny i sportsbetting-gamet - eller bare ny mht. at tage din gambling seriøst - så er anbefalingen, at du ”flat-better”, dvs. holder alle dine væddemål for samme indskud (en lille modificering kan være på sin plads, nemlig hvis du finder meget høje odds - over 10,00 - i så fald kan det være formålstjenligt at skrue indskudsstørrelsen ned).
Starter du f.eks. med en bank-roll på 5.000 kroner, så bør størrelsen af dine væddemål maksimalt være to procent, altså 100 kroner pr. styk. I virkeligheden er dette endda ”satset”. Til nye prof-gamblere vil jeg anbefale at holde størrelsen pr. væddemål nede på én procent af den samlede bankroll i hvert fald de første tre-seks måneder, derefter kan der evalueres, og når det er tydeligt, at der faktisk bliver genereret overskud - sigt f.eks. efter, at den oprindelige bankroll skal have vokset sig 20 procent større - så kan man sætte sin flat-betting op til to procent af bankrollen pr. væddemål.

Flat-betting har flere fordele. Den væsentlige er, at man ikke oplever så store ”sving” i sin bankroll, som man udsætter sig for, hvis man gearer sine væddemål med større indskud, og dernæst skal man heller ikke hele tiden overveje, hvorvidt det næste væddemål nu skal justeres væk fra indskuds-udgangspunktet. Dette kan faktisk optage ganske lang tid, og den tid kunne man måske med fordel have brugt på at researche efter nye væddemål.

Værdi & risiko

På trods af de fordele, flat-betting har, vil jeg alligevel gerne argumentere for, at de rutinerede gamblere blandt BetXperts bruger-gruppe bør overveje at lege med tanken om varieret indskud.
Er man kritisk nok i sine valg af væddemål - valg af de væddemål, man opjusterer indskud på - og modificerer man for ”risiko” - hvilket i praksis og lidt forsimplet er lig med, at jo lavere odds, jo højere indskud og vice versa - så minimerer man til en hvis grad de store fluktueringer i bankrollen. De fluktueringer, eller udsving, som de også kaldes, som vi gerne vil undgå.

To faktorer er bestemmende for, om et indskud skal justeres: Værdi og risiko.

Værdien er dér, hvor vi laver penge, men jeg vil gerne lade den del ligge et øjebik, og starte med at fokusere på risiko.
Det store argument imod varieret indskud vs. flat-betting er de større sving, altså den større risiko, varierede indskud medfører. I princippet korrekt, men den holder faktisk ikke helt i byretten, hvis man i sine indskuds-parametre inkorporerer risiko.
Eksempel: Vi har to kampe, hvor vi har identificeret værdi, og vi agter at spille på begge. Den ene står til odds 1,40 og den anden til odds 3,00. Ikke noget usædvanligt heri, da den gode better finder værdi-væddemål i begge ender af odds-skalaen, og vi går her ud fra, at værdien i hvert af de to væddemål er den samme. Nu ville en flat-better kaste det samme indskud efter begge væddemål, men det giver faktisk en større risiko, end hvis han gjorde dobbelt så stort indskud på kampen til odds 1,40 som den til odds 3,00.
Det er ikke blot en løsreven påstand. Det siger sig selv, at kampen til odds 1,40 vil gå oftere hjem end den til odds 3,00, og man kompenserer for forskellen i gevinst-hyppighed ved at ændre indskuds-størrelsen. På en måde får man en mere jævn indtjeningskurve (idet jeg naturligvis forudsætter, at alle de spillede væddemål har værdi).

Den logik er ikke særlig vanskelig at få øje på, og det ved rutinerede flat-bettere godt. At de så holder sig til samme indskud på alle væddemål alligevel, kan bl.a. skyldes, at de helst bevæger sig omkring væddemåls-størrelser i lejet 1,65-2,50. Det er der som sådant ikke noget i vejen med. Det er i dette leje, de typiske Asian Handicaps ligger, og der er tilbagebetalingen som bekendt en tand bedre end ved indskud på 1X2-væddemål. Alligevel mener jeg, at disse flat-bettere af og til snyder sig selv. Somme tider er der større værdi i at spille et favorit-hold til bare at vinde fremfor at spille dem på et mål-handicap. Det er min erfaring, at jo større mål-handicappet på favorit-holdet bliver, jo mere af værdien bliver der typisk suget ud af væddemålet. Har vi f.eks. et favorithold til odds 1,35, så er odds på to-måls-sejr til vores hold, Asian Handicap ”-1,5”, måske i odds 2,15. Her afhænger det af en vurdering af den enkelte kamp, om det forøgede odds nu også er værd at spille. Ofte er det ikke, heller ikke selvom der måske var værdi i bare at spille holdet til at vinde. Mange flat-bettere vil så enten kaste kampen væk, eller spille vores hold til ”-1,5” til måske mindre favorabel værdi. Som varieret indskud-better vil jeg i dette tilfælde vælge at spille vores hold til bare at vinde til odds 1,35, men for et større indskud.

Hvorfor ikke tjene ekstra...?

Ovenstående er et eksempel på, at varieret betting giver større fleksibilitet - uden at det skaber større fluktueringer i ens bankroll.
Men jeg kan ikke komme uden om, at ét element i den varierede betting giver de uønskede større bankroll-sving, nemlig når vi begynder at opjustere indskuds-størrelsen for forøget værdi, og disse bets går galt. Men på positiv-siden, så er det også disse opjusteringer, der kan skæppe i kassen.

Grundlæggende er forskellen på flat-betting og varieret betting følgende:

I flat-betting spiller man, når man har fundet tilstrækkelig værdi, alle væddemål for samme beløb.
I varieret betting spiller man, når man har fundet tilstrækkelig værdi, og jo større værdi, jo større indskud (i min model justeret for risiko/odds-størrelse).

Logikken med den varierede betting er det vanskeligt at argumentere imod.
Lad os sige, at flat-betteren og den varierede better begge har 10 procents værdi som den grænse, hvor de vil gøre indskud, altså de satser på alle væddemål med 10 procents værdi eller mere.
Vurderingen af værdi er ens for begge gamblere, og researchen er den samme. For flat-betteren ophører vurderingen, når værdien identificeres til værende over 10 procent, for så er det ind med normalt indskud og videre i søgningen efter et nyt værdi-spil.
For den varierede better stopper det ikke her. Han vil nemlig meget gerne identificere, hvor stor værdien egentlig er. Er værdien nemlig 20-25 procent i stedet for 10 procent, så kunne det meget vel tænkes, at han ville fordoble sit indskud (og er værdien endnu større, kan man overveje at geare væddemålet endnu mere).
Og man skal være en stålsat flat-better for ikke at kunne se logikken i dette. Jo større værdi, jo mere attraktivt er væddemålet, og jo mere indskud har det vel så fortjent i forhold til et væddemål, som kun just har hævet sig over den kritiske værdi-grænse, vi har sat for i det hele taget at bette på det. Er det ikke kun logisk og rimeligt?
Det er det for undertegnede, og det er det for langt størstedelen af de professionelle gamblere, jeg har kendskab til, og som jeg vel at mærke har virkelig respekt for.

Det betyder ikke, at flat-betting er forkert - langtfra. Det betyder bare, at hvis man i en årrække har praktiseret flat-betting med succes, så kan man med det lidt ekstra arbejde den varierede betting betyder, måske lægge et par procenter oven i sin indtjeningsrate.

Jeg skylder at nævne, at langt de fleste indskud fra den varierede betters hånd også bliver gjort for ”udgangs-indskuddet” (idet der dog kan blive justeret op eller ned for risiko), dvs. det samme indskud, som havde han været flat-better. Det sker måske højt sat 20 procent af gangene, at den ekstra værdi vurderes så stor, at indskuddene bliver sat op. Men hvis man over en længere periode har vist, at ens vurderinger holder vand, hvorfor så da ikke disse gange tjene ekstra...?


Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Og se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/