Tirreno-Adriatico 2018 - optakt: To favoritter kæmper om sejren

Samtidigt med Paris-Nice køres den italienske pendant, Tirreno-Adriatico. Jesper Carstens guider dig igennem WorldTour-løbet i denne store løbsoptakt.

Froome. Bardet. Nibali. Landa. Sagan. Cavendish. Gaviria. Dumoulin. Cykelsportens største profiler er samlet, når det onsdag går løs i det italienske etapeløb, Tirreno-Adriatico. 

I mange år stod Tirreno-Adriatico i skyggen af Paris-Nice som det klart mest prestigefyldte løb på kalenderen i starten af marts, men jeg er overbevist om, at hvis du spørger de fleste af rytterne i det nuværende felt, så er forskellen mellem de to løb ikke så stor længere. 

I al fald søger stjernerne til Tirreno-Adriatico, mens Paris-Nice i de senere par år har udviklet sig til at være et løb, hvor løjtnanterne kan få deres chance, hvilket blandt andet kunne ses sidste år, hvor Sergio Henao - Froomes normale hjælper - vandt løbet. Sådan er det også i år, hvor mange af de sekundære ryttere kører om sejren i Paris-Nice. Det er i bund og grund ikke så underligt, for i Tirreno-Adriatico får man hele pakken.

Der er ofte godt vejr, selvom episke regnvejsetaper og snevejrsaflysninger har forekommet de senere år, og rytterne får mange kilometer i banken forud for klassikerløbene. Og så har ruten i min optik været noget mere interessant end den i Paris-Nice.

Det er en spændende tid på sæsonen, og for klassementsrytterne er det årets første vigtige store test, inden mange af dem tager en kort pause frem mod deres første grand tour. Det er samtidigt en lækker periode, hvor vi får to kvalitetsetapeløb ved siden af hinanden, da Paris-Nice langt hen ad vejen køres sideløbende med Tirreno-Adriatico.

Tirreno-Adriatico Odds & Tips

Hold øje med cykeltips fra Jesper Carstens.

Favoritterne

Tirreno-Adriatico består kun af syv etaper, men der er både et holdløb og en enkeltstart, hvilket betyder, at vinderen i al fald (med stor sandsynlighed) ikke kan være helt ringe i kampen mod uret. Det bærer favoritvurderingen også præg af. 

Geraint Thomas, Team Sky

Chancevurdering: 28 % 

Geraint Thomas var givetvis den stærkeste rytter i Tirreno-Adriatico for et år siden, men et horribelt holdløb gjorde, at han aldrig blev en faktor i klassementet. Det bør han have ganske gode chancer for i år.

Han var stærk i Volta ao Algarve, hvor Skys taktiske dispositioner gjorde, at Kwiatkowski - og ikke Thomas - vandt løbet, men Thomas var den stærkeste i løbet. Siden har han været i træningslejr, og det bør betyde, at han er stærk i dette løb.

Team Sky kommer også med et meget stærkt hold. Det ligner umiddelbart det stærkeste hold til holdløbet, og med Kwiatkowski, Froome og Castroviejo på holdkortet bør Thomas få god støtte, således de vælger at køre udelukkende for ham. Froome er den store ubekendte i den her ligning. På den afsluttende enkeltstart bør Thomas klare det godt, om end Dumoulin nok er en tand skarpere end ham.

Kan Thomas undgå uheld, så ser jeg ingen grund til, at han ikke skal kunne gå hele vejen i det her løb. Jeg tror måske, at de eksplosive finaler er til Dumoulins fordel, men der er lidt tvivl om hollænderens status. 

Tom Dumoulin, Sunweb

Chancevurdering: 25 %

Vi har ikke for alvor set Tom Dumoulins niveau i denne sæson. Han var uheldig i Abu Dhabi, og i Strade Bianche var han aldrig rigtig en del af frontgruppen på de farlige tidspunkter. Min vurdering er egentligt, at han mangler lidt rent formmæssigt.

Jeg holder ham ikke desto mindre som favorit, selvom det ikke sker med fuldstændig ro i maven. Tom Dumoulin beviste i Giro d'Italia for et år siden, at han er en glimrende bjergrytter, og har han fundet formen, så skal han nok klatre ganske godt her. Han har ligeledes formstærke Wilco Kelderman ved sin side.

Og så skal vi huske på, at de stejle, små bakker passer Tom Dumoulin ret godt, når han er i form. Det har han efterhånden understreget et par gange.

Men den virkelige fordel for Tom Dumoulin er, at Sunweb kommer med et stærkt hold til det lange holdløb, samt at Dumoulin må være den af favoritterne, der på papiret er stærkest før den afsluttende enkeltstart. Lever han og holdet op til deres evner, så kan de vinde meget tid i de to discipliner.

Jeg er ikke helt overbevist, hvor han står henne. Han så ok kørende ud i Abu Dhabi, men heller ikke meget mere end det. Jeg tror dog, at han har timet formen til det her løb, da det ofte er en vigtig test forud for Giro d'Italia, så mon ikke han ender med at være, hvor han skal være.

Opdatering: Han siger selv, at han mangler lidt formmæssigt, mens nyhederne også går på, at han har været småsyg op til løbet. Jeg har tilpasset chancevurderingen efter det, men det er altid svært at sætte procenter på rytteres (mulige) skavanker.

Udfordrerne

Som nævnt har Team Sky et frygteligt stærkt hold til start her i Tirreno. Foruden Geraint Thomas, der bør være kaptajnen, stiller de også op med Chris Froome og Michal Kwiatkowski. Jeg tvivler på, at sidstnævnte får lov til at køre på samme måde som i Volta ao Algarve, men jeg tror også, at de stejle afslutninger kan være til hans fordel. Alle tre ryttere passer godt til løbet, og har Kwiatkowski ramt formen, jamen hvorfor så ikke forsøge at holde alle tre inde i billedet.

Chris Froome stiller til start, og spørgsmålet er, hvor han er. Mentalt og fysisk. Jeg havde en forventning om, at han ville have en interesse i at vinde mest muligt før en potentiel karantæne, men i Ruta del Sol stod det hurtigt klart, at han tog det lidt roligt. Hvad gør han her i Tirreno? Hvis han er i form og kører sig fuldt ud, så er han naturligvis løbets store favorit. Men der er for mange spørgsmålstegn omkring ham, og Geraint Thomas - af alle ryttere - må være det sikre kort at spille her.

En anden ubekendt her i løbet er Primoz Roglic. En rigtig dygtig enkeltstartsrytter, der i de senere år har udviklet sig meget godt i bjergene også. Han viste god form tidligt i Valencia, og han blev blandt andet nummer fire i dette løb for et år tilbage. Hans udfordring bliver 4. etape, der er en bjergafslutning, men til hans held er det ikke jordens sværeste bjergetape, hvilket giver ham ganske solide chancer for at begrænse et tidstab til de bedste klatrere. Den kommer dog i slutningen af en hård etape og kan gøre mere ondt, end folk måske lige forventer. Meget afhænger af, hvordan han klarer denne etape. Jeg kan godt se ham vinde det her løb. Det kan bookmakerne desværre også.

Lidt mere lunken er jeg over for klatrerne Mikel Landa og Miguel Angel Lopez. Begge er gudsbenåede klatrere, der kan sætte ild i mange etapeløb, men enkeltstarten vil være for svær for begge to, selvom Landa kørte et par solide sidste år, mens også Miguel Angel Lopez tidligere har klaret sig ok. Denne er dog helt flad og afgjort ikke noget for dem. Med andre ord: de skal vinde meget tid på stigningerne, hvis de vil vinde løbet, og dertil er stigningerne isoleret set måske ikke hårde nok. Jeg er dog ikke hård nok til at afskrive dem, for hvis én af dem har ramt topformen og stikker af, hver gang det går opad, så er chancerne bestemt tilstede. Det bliver bare svært.

Øvrige ryttere

Feltet er fyldt med kvalitetsryttere, og mange af dem falder i den her kategori. Fælles for dem alle er, at de er rigtig gode ryttere, men de vil få det svært i dette løb. 

Romain Bardet er ganske formstærk. Det må stå klart for enhver, der så Strade Bianche. Og jeg tror, at han vil være med til at gøre det her løb spændende, fordi han er en ret aggressiv rytter. Og han skal bruge tid, hvis han vil have en chance, for løb, der afgøres så meget af enkeltstartskompetencer, er normalt ikke hans kop te. 

Det samme kan siges om Fabio Aru, der dog heller ikke virker til at have ramt formen. Vi ved dog fra Aru, at han pludselig er med fremme, og i de italienske løb er han ofte mere motiveret end normalt. Jeg håber, han er på toppen, for vi kan få virkelig mange angreb på stigningerne, hvis alle bjergrytterne beslutter sig for at gå aggressivt til værks. Det tæller også Rafal Majka, der ikke må forventes at være aktuel i kampen om sejren, fordi han simpelthen er for svag i kampen mod uret.

Vincenzo Nibali har på papiret en god chance, men man aner ikke, hvor italieneren står. Hvis han virkelig vil, så tror jeg godt, han kan køre med om sejren her, men i de senere år har han prioriteret ikke at ramme formen til disse løb. Ofte har han angrebet og været aggressiv, men ikke haft benene til at gøre det færdigt. Det, forventer jeg, fortsætter her. Hans fokus er udelukkende på sæsonmålene, der i år tæller Tour de France.

Jokeren i dette løb er måske Adam Yates. Mitchelton-Scott kan køre et fint holdløb (om end holdet kunne være stærkere), og han har selv en hurtig finish, der gør, at han vil kunne kæmpe med om mange vigtige sekunder i det her løb. Der er flere finaler, der passer ham ret godt. Enkeltstarten på sidste etape er dog nok for meget for ham i forhold til den samlede sejr, men jeg tror, at han kan være langt fremme i klassementet før enkeltstarten, og så er spørgsmålet, hvordan dagsformen er. 

Afslutningsvist vil jeg også pege på Bob Jungels. Luxembourgeren har vist fin form og kan egentligt køre ret godt på en rute som denne. Hans problem er, at selvom han er en kompetent bjergrytter, så er der mange stærkere bjergfolk i løbet end ham. Det havde nok været spændende at se ham i Paris-Nice i år.

Der er mange flere ryttere i feltet, og hvis der er nogle, I vil have, jeg kigger nærmere på, så spørg endelig i forummet. 

Ruten

1. etape af Tirreno-Adriatico 2018 er et 21,5 kilometer langt holdløb. Ruten går fra den velkendte by (i Tirreno-Adriatico-sammenhæng) Lido di Camaiore. Ruten bevæger sig sjældent mere end tre meter over havets overflade og med lange, lige strækninger.

På 2. etape får sprinterne deres første chance. Etapen er 167 kilometer lang, og der er ikke mange udfordringer undervejs. Etapen starter godt nok op ad en bakke, men det betyder intet. Det skal blive en massespurt i Follonica.

Dagen efter venter én af de etaper, der gør Tirreno-Adriatico til et ganske seværdigt etapeløb. 3. etape byder nemlig på en meget kuperet etape. Den er 234 kilometer lang, hvilket man altid kan argumentere for er lige i overkanten, men det er vigtig træning forud for klassikerne. Etapen slutter på en skrap stigning i Trevi, der er for de mere eksplosive ryttere. 

Den faste bjergetape kommer i år på 4. etape, og jeg synes, det er en brutal etape. 219 kilometer lang og kun én lang stigning lyder måske ikke af meget, men profilen afslører et meget kuperet landskab. Det går op og ned hele dagen, og bliver der kørt stærkt henover bakkerne, så vil mange af rytterne sidde i det røde felt i bunden af Sassotetto, der måler 14,2 kilometer og stiger med 5,8 % i snit. Ikke den hårdeste stigning, men dagen kan stadig blive knaldhård.

I det hele taget er det en hård udgave. 5. etape byder på skrappe stigninger. Etapen er en hyldest til Michele Scarponi, der døde sidste år, og feltet kører på mange af de veje, som Scarponi jævnligt trænede på. Etapen er 178 kilometer lang, og i finalen skal de køre den berygtede Muri di Filottrano, der stiger op mod 15 %, hele tre gange. Etapen slutter også op ad bakke, og der kan godt ske nogle sjove ting på denne etape.

Det kan der sikkert også på 6. etape, men alt tyder på, at det er en massespurt, der venter her. Etapen er 153 kilometer lang, og de sidste 50 kilometer er næsten helt flade. 

Som vanligt slutter løbet med en kort enkeltstart. 7. etape er 10,5 kilometer lang og er en pandekageflad enkeltstart, der ofte giver nogle tidsforskelle. De er ikke store, men er klassementet tæt, kan det hele blive ændret her.