Sprinteranalyse: De hurtigste Giro d'Italia-ryttere

Sprinteranalyse: De hurtigste Giro d'Italia-ryttere
Emne: Optakter
Af , Tir. 2. maj 2017, 23:52
Denne side indeholder henvisnings-links.
+1
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

Sprinteretaper
1. etape: Alghero-Olbia
3. etape: Tortolì-Cagliari
5. etape: Pedara-Messina
7. etape: Castrovillari-Alberobello
12. etape: Forlì-Reggio Emilia
13. etape: Reggio Emilia-Tortona

Læs mere om etaperne i den store Giro d'Italia 2017-optakt.

Navigation
Holdenes sprintere
Sprinternes styrkeforhold
Pointklassementet

Kommentarer (12) Til kommentarer

Sprinterne er mange i årets Giro d'Italia, men hvem er bedst - og hvem vinder pointtrøjen? Det forsøger Jesper Sørensen at gøre os lidt klogere på i denne sprinteranalyse, der sætter feltets hurtigste ryttere i fokus.

 

BetXperts Giro d'Italia optakt 2017

 

Seks chancer. Så mange får sprinterne i årets Giro d'Italia ifølge arrangørernes egen ruteoversigt. Allerede på første etape skal sprinterne (sandsynligvis) kæmpe om sejren og maglia rosa, så det gælder om at være klar fra start.

 

Både som cykelrytter og som bettor.

 

Som jeg skrev i en sprinteranalyse til sidste års Tour de France, så kan der være penge at hente i at være helt inde i sprinterfeltet. Det gælder i den grad også i Giro d'Italia, hvor mange nok vil mene, at feltets sprintere består af ryttere, der er på niveau med hinanden.

 

Dels er der de enkelte etaper. Dels er der pointklassementet, der kan være ret indbringende, hvis man læser konkurrencen rigtigt.

 

Den sidste spurt falder sandsynligvis på 13. etape, og sprintere, der har ambitioner i for eksempel Tour de France, vil næppe køre løbet til ende. Det betyder, at pointklassementet kan blive vundet af ryttere, der blot har været gode til at holde sig fremme i spurterne. 

 

Holdenes sprintere

Inden vi når alt for langt i teksten, så lad os starte med at identificere holdenes sprintere. Der tages udgangspunkt i den flade spurt, men holdene kan finde på at skifte lidt rundt, hvis afslutningen bliver op ad bakke eller lignende.

 

HoldPrimære sprinterReserve
AG2R La Mondiale

-

-

Astana

-

-

Bahrain Merida

-

-

Bardiani

Nicola Ruffoni 2 sejre

-

BMC Racing Team

 Fran Ventoso 0 sejre

-

Bora-hansgrohe

Sam Bennett 1 sejr

Matteo Pelucchi 0 sejre

Cannondale-Drapac

-

-

CCC

Simone Ponzi 0 sejre

-

FDJ

-

-

Gazprom-RusVelo

 Ivan Savitskiy 0 sejre

Alexey Tsatevich 3 sejre

Lotto-Soudal

 Andre Greipel 2 sejre

 Moreno Hofland 0 sejre

Movistar Team

Daniele Bennati 0 sejre

-

Orica-Scott

Caleb Ewan 5 sejre

Luka Mezgec 0 sejre

Quick Step Floors

Fernando Gaviria 4 sejre

Max Richeze 0 sejre

Team Dimension Data

Kristian Sbaragli 0 sejre

-

Team Katusha-Alpecin

-

-

Team LottoNL-Jumbo

-

-

Team Sky

-

-

Team Sunweb

 Phil Bauhaus 0 sejre

-

Trek-Segafredo

Giacomo Nizzolo 0 sejre

-

UAE Team Emirates

Sacha Modolo 2 sejre

Roberto Ferrari 0 sejre

Wilier Triestina

Jakub Mareczko 3 sejre

-

Oversigten er baseret på mit bud - modsat Tour de France, hvor man ofte vil have en backup-sprinter, så er det ikke rigtigt tilfældet her. Mest tvivl er der nok ved Bora-hansgrohe: Sam Bennett er deres es, men Matteo Pelucchi er bestemt ikke langsom og er på hjemmebane. De kan ende med at køre hver deres spurt. Ligeledes kan man godt tvivle på, om man overhovedet kan kalde Ventoso for en sprinter længere, men måske kan han få lov til at køre egen chance af og til, selvom farten er væk.

 

Det der umiddelbart slår mig, når jeg kigger på den her liste: der er meget få sprintere med i løbet. Det er ikke som Tour de France, hvor holdene kommer med en klar sprinter og et par hurtige ryttere, der kan køre leadout. Man er mere efterladt til sig selv.

 

Jesper Sørensens vurdering: Sprinternes styrkeforhold

Nu har vi set på, hvem der er sprinterne - lad os nu vurdere, hvem der er bedst. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men jeg vil umiddelbart mene, at jeg har godt styr på sprinterne og deres fart. Herunder følger min vurdering, der primært kigger på rytternes egenskaber (dog har jeg også tilladt mig at inddrage sprinterens leadout i vurderingen):

 

SprinterVurdering
Andre Greipel Lotto-Soudal
Fernando Gaviria Quick Step Floors
Caleb Ewan Orica-Scott
Sacha Modolo Team UAE Emirates
Sam Bennett Bora-hansgrohe
Giacomo Nizzolo Trek-Segafredo
Niccola Ruffoni Bardiani
Jakub Mareczko Wilier Triestina
Matteo Pelucchi Bora-hansgrohe
Kristian Sbaragli Team Dimension Data
Ivan Savitskiy RusVelo-Gazprom
Max Richeze Quick Step Floors
Luka Mezgec Orica-Scott
Moreno Hofland Lotto-Soudal
Phil Bauhaus Team Sunweb
Roberto Ferrari Team UAE Emirates
Simone Ponzi CCC
Daniele Bennati Movistar Team
Fran Ventoso BMC Racing Team

Denne rangliste kan vise sig at være fløjtende forkert allerede efter første etape, der bør ende i en massespurt, men det er sådan, jeg vurderer det hele, før løbet starter. 

 

På papiret må Andre Greipel være den stærkeste. Han kommer med et rigtig stærkt tog omkring sig, og har allerede der en kæmpe fordel over mange af konkurrenterne. Han er en topsprinter, men han mangler noget vildskab. Han har ikke evnen til at dominere spurterne som Marcel Kittel, men til gengæld er han bundsolid. Han bør være den bedste her - men jeg vil ikke udelukke, at han er på glatis på et par etaper. Jeg stoler ikke på, at han støvsuger etaperne.

 

Faktisk var jeg tæt på at sætte Fernando Gaviria over ham. Colombianeren har i min optik en hurtighed, som nærmer sig de allerbedste med hastige skridt, og han har en holdbarhed, der gør, at han er rigtig interessant. Jeg vil slet ikke bliver overrasket, hvis han hopper ud af det her løb som den helt store sprinterkonge i dette felt. Det er dog hans første grand tour, og man skal altid være lidt forsigtig her, men i starten af løbet kunne han snildt være dominerende. 

 

Lige herefter er først og fremmest Caleb Ewan. Han starter altid sæsonen med en masse hype, fordi han dominerer hjemlandets største løb, Tour Down Under. Han er dygtig, han er et stort talent, men han bliver talt op til en masse, som han ikke er lige nu. Han er blot 22 år gammel, og han har allerede en etapesejr i Vuelta a España, men det var tydeligt i sidste års Giro d'Italia, at han stadig mangler lidt. Måske kommer det i det her løb, men det er svært at benægte, at resultaterne primært kommer på australsk jord. Det skal nok komme. I Abu Dhabi Tour i år slog han både Cavendish og Greipel, så talentet er der afgjort - der skal bare bygges lidt på. Samtidigt har han et ret stærkt tog her i Giro d'Italia med Mezgec som sidste mand, så jeg kunne sagtens se ham vinde en etape eller to.

 

Cirka på samme niveau finder man Sacha Modolo. Der har været langt mellem snapsene for Modolo siden Richeze forlod holdet, men i Kroatien Rundt viste han god form, og med ryttere som Ferrari og co. bør han få et pænt leadout. Han er dog lidt for afhængig af leadoutet, og han har besvær i positionskampen - det er udelukkende to sejre i et halvsvagt felt der redder ham fra 3,5 stjerner op til 4 stjerner. Sprintere og momentum, som jeg tit prædiker. 

 

Herefter følger Sam Bennett, der på dagen kan køre fra de fleste, samt bundsolide Giacomo Nizzolo. De er i virkeligheden nok hinandens modsætninger. Når Bennett rammer dagen, er han lynende hurtig, men ofte er han bare ustabil. Af alle sprintere er det nok ham, jeg efterhånden stoler mindst på (en titel, han har overtaget efter Guardini, der nu om dage bare er langsom). Nizzolo er bundsolid og henter tonsvis af podieplaceringer, men får meget sjældent sejre med hjem. I år ryger han ned på 3,5 stjerner, primært fordi sæsonen er startet meget sent som følge af skader. Han har et stærkt leadout, men han har kun kørt Kroatien Rundt, hvor han dog gjorde det hæderligt med tanke på løbsformen. Han er en rytter, der kan køre sig varm, og jeg forventer, at han er stærkere på 13. etape, end han er på 1. etape. 

 

Herefter følger tre italienere: Nicola Ruffoni var hurtig i Kroatien Rundt, hvor det blev til to sejre. Han er dog stadig blot en segunda-sprinter, der primært skal køre efter placeringer, men hos Bardiani får han fuld tillid, fordi de næppe har bedre kort. Jakub Mareczko er et lyn, men han er svag i placeringskampen og kan generelt ikke håndtere udfordringer, så hans første problem er at sidde i finalen. Og så er der Matteo Pelucchi, der egentligt er en rigtig dygtig sprinter, men jeg, tror Bora-hansgrohe satser mest på Bennett, og måske - måske! - får han lov til at køre sin spurt sideløbende med ireren. 

 

Herefter følger en række ryttere, som for eksempel Kristian Sbaragli, der ikke er så hurtig længere, men som bare er blevet en bedre klatrere. På de mere selektive dage kan han stadig være med, men i en reel, flad massespurt levner jeg ham ikke mange chancer. Ivan Savitskiy er solid, men topniveauet er der ikke for alvor.  

 

Bauhaus, Ponzi og Richeze bør heller ikke kunne være med i det her felt, selvom de alle hver især har deres styrker. Richeze er hurtig og formstærk, men skal i første omgang arbejde for Fernando Gaviria. Phil Bauhaus vandt en sejr i Post Danmark Rundt, men mangler stadig meget på højeste niveau. Er dog blot 22 år gammel. Ponzi: Det er nok et overkill at kalde ham en sprinter. Fran Ventoso er næppe sprinter længere, men derimod fuldtids-landevejskaptajn. Det samme er nok tilfældet for Daniele Bennati, men han bør være hurtigere end Ventoso, hvis han mod forventning skulle få lov at spurte.

 

Moreno Hofland, Luka Mezgec og Roberto Ferrari skal alle køre leadouts, men hvis deres sprinter forlader løbet, er de alle sprintere, der kan køre top10-placeringer hjem. Hofland har måske det største potentiale, men han er ikke just en stor vinder.

 

Pointklassementet er et anderledes spil

I Giro d'Italia er der to spil for sprinterne. For flere sprintere er Giro d'Italia ikke hovedmålet, hvorfor de kører frem til og med 13. etape (der ventes at blive sidste sprinteretape) for dernæst at udgå. Her kan man blandt andet kigge på Greipel, men også Caleb Ewan eller Grand Tour-debutanten Fernando Gaviria kunne finde på at smutte ud af løbet.

 

Tidligere var der historik for, at bjergrytterne kunne løbe af med sejren i pointklassementet. I 2009 vandt Dennis Menchov, i 2010 vandt Cadel Evans, mens Michele Scarponi og Joaquim Rodriguez tog sejren i de to efterfølgende år.

 

Siden har det dog været sprinterne. Systemet er blevet ændret, således at en klassementsrytter ikke har en reel chance længere. Sidste år endte Valverde som nummer syv i pointklassementet, mere end 100 point efter Nizzolo. Det sker altså med andre ord ikke længere. 

 

De sidste to år er sejren gået til Giacomo Nizzolo på trods af, at han endnu ikke har vundet en etapesejr i løbet. Dels fordi han er superstabil, og dels fordi de bedste sprintere i 2016 - Kittel og Greipel - stod af for at forberede sig til Tour de France.

 

De italienske ryttere vil således typisk have en større fordel. De vil bare være motiverede efter at gennemføre løbet.

 

Klassementsryttere har ikke en chance, men puncheurs må man ikke helt afskrive. I 2016 endte Diego Ulissi blot 53 point efter Nizzolo, mens Matteo Trentin var 25 point fra Nizzolo. I 2015 endte Gilbert 33 point fra pointtrøjen. De har altså en chance, særligt hvis en rytter som Greipel støvsuger alle etaperne og udgår.

 

Sådan fordeles pointene

Lad det være sagt med det samme: Giro d'Italia er ikke meget for at røbe, hvordan pointene fordeles. Der findes informationer ude på nettet, der modsiger hinanden, og Giro d'Italia røber ikke systemet med ét ord i deres road book.

 

Til gengæld kan man kigge lidt på historikken, der dog trods alt fortæller os en masse. For eksempel får man 50 point ved at komme først over målstregen på en flad sprinteretape, mens nummer 15 (og ikke nr. 20, som der står mange steder) får 1 point. Nummer to på en etape fra 35 point, så systemet favoriserer vinderne. På samme etaper kan man i udbrud hente op til 40 point.

 

På kuperede etaper er der 25 point til etapevinderen, mens der er 15 point tilbage til vinderne af bjergetaperne og enkeltstarterne. Så det er på sprinteretaperne, at der skal hentes point. 

 

Hvem vinder pointtrøjen?

Men hvem vinder så pointtrøjen? Tja - de italienske ryttere må have en god fordel, men i år er der et par unge, sultne sprintere, der ikke skal køre Tour de France, så måske ændrer det sig lidt i år. Lad os kigge lidt på oddsene:

 

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Giacomo Nizzolo 3,00
888sport
Sacha Modolo 4,00
Unibet
Fernando Gaviria 5,00
Bet365
Caleb Ewan 9,00
888sport
Sam Bennett 15,00
Unibet
Andre Greipel 17,00
Bet365
Niccola Ruffoni 51,00
Bwin

Det store spørgsmål må være: hvem gennemfører løbet?

 

Den sidste sprinteretape falder på 13. etape, og dem, der kører løbet til ende, skal altså have en eller anden form for motivation for at overleve den sidste uges strabadser. Den motivation har samtlige italienere: de skal ikke køre Tour de France (for de fleste af dem - måske skal Modolo, men næppe Nizzolo), og det er deres store chance.

 

Andre Greipel vil næppe fuldføre løbet. Jeg har også svært ved at forestille mig, at Sam Bennett kører løbet til ende, medmindre han er i løbets pointtrøje eller meget tæt på efter 13. etape - men det tror jeg bare ikke, at han er. På den anden side: Han skal ikke forberede sig til Tour de France.

 

De to unge ryttere, Caleb Ewan og Fernando Gaviria, kan måske få noget ud af at gennemføre løbet. Orica-Scott er dog kendt for at nurse deres ryttere ret meget, og jeg kunne sagtens se dem tage Ewan ud efter 13. etape for at fokusere på resten af sæsonen. Medmindre han har pointtrøjen altså. Gaviria er et åbent spørgsmål. Jeg kunne sagtens se ham kæmpe sig igennem løbet for at få erfaringen, og jeg tror også, at han vil være ret tæt på pointtrøjen efter 13. etape, så det kunne give ekstra motivation.

 

Det efterlader en håndfuld italienere, og af dem virker Sacha Modolo stærkest. Giacomo Nizzolo er bundsolid, men har haft en meget speciel sæson på grund af en skade, og han kan derfor mangle lidt grundform. Jeg tror, at det tager noget fra hans stabilitet, mens de øvrige - Ruffoni, Mareczko, Pelucchi, Sbaragli og co. - simpelthen ikke er stabile nok.

 

I min optik er den altså mellem Fernando Gaviria, Sacha Modolo og så med Giacomo Nizzolo som det store wildcard sammen med Caleb Ewan. 

 

Bookmakerne rangerer Nizzolo som favoritten, men jeg kan ikke helt følge den. Han er først startet sent i sæsonen, og selvom jeg er overbevist om, at han er i god nok form, så mangler hans løbskilometer i denne sæson. Jeg ser ham ikke som favoritten.

 

Jeg peger i stedet på Fernando Gaviria. Han er den bedste sprinter, når man fraregner Greipel, der med al sandsynlighed udgår, og jeg tror, at Quick Step lader ham blive i løbet. Det er dog blot en fornemmelse. Holdet har dog meldt ud, at han er her for at hente erfaring. Han er altså blot debutant, men Gaviria har konstant overgået forventningerne til ham (ok - ikke helt: folk har ekstremt store forventninger til ham, men han storimponerede i sin Milano-San Remo-debut). 

 

For mig at se er Modolo den store konkurrent til trøjen, men italieneren er meget streaky, og det kan være Gavirias store chance. Mens konkurrenterne (med undtagelse af Nizzolo) alle er meget ustabile (Bennett, Modolo), så er Gaviria bundsolid. 

 

Colombiansk værdi til odds 5,00

Fernando Gaviria er min favorit til at vinde pointtrøjen i Giro d'Italia. Den største fare mod spillet er nok, at han ikke er sikker på at gennemføre løbet, da det er hans debut, men kører han løbet til ende, bør han være én af de stærkeste sprintere i dette felt. Det holder jeg stædigt fast i her før løbet. Læs analysen.

 

Efteranalyse

Artiklen er skrevet før løbet er gået i gang, og allerede på første etape kan alt være forældet. En sort kat kan hurtigt krydse vejen og resultere i et kæmpe styrt, der tager tre-fire-fem sprintere ud af ligningen.

 

Det er en del af gamet, og skulle det ske, så vil jeg naturligvis opdatere artiklen. Hold generelt øje med forumtråden til denne artikel, for her vil jeg efteranalysere på de forskellige spurter. Man kan nemlig få en masse svar ved at nærstudere massespurterne.

 

For eksempel vil man ofte opleve, at jeg tillægger farten i en rytters spurt stor værdi, mens jeg ikke altid giver meget for placeringsevnen. Det hører selvfølgelig med i en spurt, men mens du kan forbedre din placering etape for etape, så er det svært at gøre noget ved ens fart undervejs i et løb: enten har man den, eller så har man den ikke.

 

Fyr også løs i kommentarerne, hvis du har nogle spørgsmål eller inputs til sprinterne i Giro d'Italia 2017.

Bookmaker anmeldelser