December er mere end bare nisser og jul, så trænger du til sport i stedet for Pyrus, så se Betxperts gennemgang af vigtige begivenheder i december.

December-måned står for døren og nisserne og juletræerne har gjort deres indtog overalt i bybilledet. December er dog andet end bare jul, og i sportens verden sker der traditionen tro mange ting i løbet af årets sidste måned, så savner du alternativer til Pyrus og dukkerne i Jullerup Færgeby, så er der her en gennemgang af nogle af de sportsbegivenheder, som finder sted i december 2014.12.01

FIFA Klub-VM:

Klub-VM er en ofte overset turnering, men denne spilles traditionen tro også i december, hvor det europæiske bidrag er Champions League vinderne fra Real Madrid. Spanierne kan vinde turneringen for første gang, men det kræver i første omgang en sejr i semifinalen over enten Cruz Azul fra Mexico eller Sydney Wanderers fra Australien. I den anden halvdel af turneringen finder man Moghreb Tetouan (Marokko), Auckland City (New Zealand), ES Setif (Algeriet) og San Lorenzo (Argentna).

Turneringen foregår i Marokko 10.-20. december. 

Håndbold EM for kvinder:

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Ungarn 4,75
Bet365
Norge 5,00 Unibet
Montenegro 6,00 Unibet
DANMARK 8,00
Tipico
Kroatien 10,00
Sportingbet

Hvis der er noget der kan samle danskerne foran tvet, så er det slutrunder i håndbold, og efter at have været lidt ude i kulden i nogle år med dårlige resultater, så ser det ud som om, de kvindelige håndboldspillere igen har fundet vej til danskernes stuer i stor stil. Denne gang gælder det en EM-slutrunde i Ungarn og Kroatien, hvor Danmark er en af outsiderne til medaljer.

På Betxpert dækkes håndbolden af Roman Empire og Matias Mortensen, og der vil med stor sandsynlighed komme en del spilforslag fra deres hånd i løbet af slutrunden. Desuden bør man læse brugertipper The Darkhorses nydelige gennemgang af turneringens deltagere i denne blog: http://www.betxpert.com/blogs/haandbold-em-2014-k-det-mest-aabne-em-set-laenge

Turneringen løber af stablen d. 7.-21. december.

VM svømning på kortbane:

En anden turnering med dansk deltagelse er VM i svømning på kortbane i Doha. Selv om en markant svømmer som Lotte Friis har meldt afbud til turneringen, så består det danske hold alligevel af 14 svømmere. Danmark skal i den forbindelse forsøge at leve op til den flotte medaljehøst fra for 2 år siden, da danskerne hev 9 medaljer hjem, hvoraf 3 var af guld, og som rakte til en samlet 4. plads over flest medaljer.

Stævnet starter d. 3. december og slutter d. 7. december.

VM i dart:

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Phil Taylor 3,00
Unibet
Michael van Gerwen 4,50
Sportingbet

En anden overset turnering er VM i dart, som finder sted i Alexandra Palace i London. Turneringen bliver primært en duel mellem den nye store stjerne, Michael van Gerwen, der er forsvarende mester og den næsten 30 år ældre Phil Taylor, der har hele 14 VM-titler på CV’et. Der er desværre ingen danskere med i turneringen i år, men det plejer alligevel at være ret underholdende at følge med i.

Turneringen kører fra d. 18. december til d. 4. januar.

Badminton Copenhagen Masters:

Når vi er kommet om på den anden side af julen, så løber badmintonturneringen Copenhagen Masters traditionen tro hen over skærmen. Dette er en invitationsturnering med nogle af de allerbedste i verden indenfor badminton, men alligevel plejer der at være dansk dominans, når medaljerne skal deles ud til sidst.

Turneringen løber af stablen d. 27.-29. december og foregår i Falconer Salen på Frederiksberg. Betxpert har her Steen Pedersen og Higuain, der plejer at være gode for flere badmintonspil.

Firebakketurneringen:

En anden sportsgren som vi især forbinder med nytårsdag og starten af januar er firebakketurneringen i skihop. Men turneringen starter allerede d. 28. december, hvor første af de 4 stævner finder sted i Oberstdorf, Tyskland. Inden da er der 3 stævner mere i skihop i december i Lillehammer (Norge), Nizhny Tagil (Rusland) og Engelberg (Schweiz).

Betxperts ”Kong Vinter”, Nicolai Kristensen, vil ganske givet også komme med en del spilforslag til disse turneringer.

Øvrige sportsbegivenheder:

Udover de omtalte turneringer, så er der også en masse andet sport i løbet af december. I fodboldens verden så går Superligaen på vinterpause d. 5.-8. december, mens der også er afgørende kampe i gruppespillene i Champions League og Europa League. I England er december måned en stor måned i Premier League, hvor holdene skal igennem hele 6 spillerunder, inden de kan fejre nytåret med endnu en runde nytårsdag. Især kampene omkring juledagene er meget kendte, og det siges ofte, at man ikke kan vinde Premier League her, men man kan sagtens tabe den.

I USA sker der også noget i løbet af december, hvor grundspillet i NFL skal afgøres, inden der tages hul på slutspillet i januar. I NBA spiller de traditionen tro kampe 1. juledag, hvilket er en stor basketballdag, og i år kan man bl.a. se storopgøret mellem San Antonio og Oklahoma City, mens LeBron James gæster sin gamle hjemmebane i Miami.