SkyBet og Ladbrokes er alle havnet i en sag, hvor virksomhedernes navne er nævnt i forbindelse med markedsføring på to affiliate-sites, der foreslår, at virksomhedernes produkter kan hjælpe mod øknomiske problemer. Læs denne og resten af ugens bettingnyheder her.


En afgørelse fra Advertising Standards Authority (ASA) i Storbritannien viser,  SkyBet og Ladbrokes har brugt de samme affiliates, der har gjort brug af såkaldte advertorials, der giver det indtryk, at spil hos de nævnte firmaer kan løse økonomiske problemer. 

En affiliate skrev i en reklame for Ladbrokes Casino  en historie om en mand, der hed William, hvis kone havde kræft. Udgifterne til behandlingen havde ført ham ind i gæld og depression, men så opdagede han en reklame fra Ladbrokes Casino, der kunne løse hans økonomiske problemer. 

Ladbrokes har forklaret, at historien er blevet fjernet, og at de i forbindelse med ASAs behandling af sagen ikke har kunne identificere afsenderen af den misledende historie. 

De andre sager med de andre spiludbydere har også givet det indtryk, at spil hos den pågældende udbyder kunne løse økonomiske problemer.

På baggrund af sagerne i England har flere udbydere valgt at sende retningslinjer ud til deres affiliates, der præciserer, hvad de kan tillade sig at gøre. 

Læs mere (afgørelserne fra ASA kan læses her)

Andre bettingnyheder fra uge 37

11/9 Australsk regering vil forbyde free bets 

Den australske regering går med planer om at forbyde flere typer af markedsføring (bl.a. free bets), ligesom man vil ændre udbetalingsbetingelser for gevinster vundet bets som følge af en bonus.

Læs mere (betalingsside)

11/9 Mr. Green lancerer selvvurderings-værktøj til spillerne

Mr. Green har lanceret deres første version af et problemopdagelses-værktøj, som skal give spillerne mulighed for selv at vurdere deres risikoadfærd, når det kommer til betting.

Læs mere (betalingsside)

11/9 Online sports betting med langt større vækst end landbaseret betting i Italien

Online sports betting har vist stor vækst i 2017 på det italienske marked, hvor man har set en samlet vækst for året på 34 procent sammenlignet med 7,65 procent for den landbaserede del. Målt på omsætningen er den landbaserede del dog stadig størst i Italien.

Læs mere

11/9 Skatteændringer kan være på vej i Australien - bookmakerne bekymrede

Nye skatteregler kan være på vej i det vestlige Australien med indførelse fra januar 2019. Interesseorgansiationen for bookmakerne, RWA, er dog bekymrede for, at skatteniveauet kan ende på hele 40 procent og påpeger, at en skattestigning vil ende med at blive betalt af spillerne.

Læs mere

12/3 Betting på eSport på vej til at blive lovligt i Las Vegas

Nevadas Gaming Control Board’s Chief of Enforcement Karl Bennison udtalte i sidste uge på en konference, at tilsynsnævnet vil gøre det lovlig for bookmakere at tilbyde betting på eSport, og at dette snart vil træde i kraft.

Læs mere

13/9 Limits på bettingterminaler kan ramme omsætningen i Storbritannien

Det kan koste de ledende bettingfirmaer i Storbritannien op mod 150 mio. pund i årlig omsætning, at regeringen vil introducere en ny lov, der sætter begrænsninger på kundernes indskud på offline bettingterminaler.

Læs mere

14/9 Georgien overvejer total forbud mod online gambling

Georgien overvejer at gennemføre et totalt forbud mod online gambling som følge af en lovgivningsmæssig nedbrydning. Det er dog ikke alle i den georgiske regering, der er fortalere for dette tiltag.

Læs mere

14/9 GVC Holdings med flot regnskab for første halvår af 2017

GVC Holdings, der bl.a. ejer bwin*, kom ud af det første halvår med et flot resultat, da omsætningen steg med 25 procent sammenlignet med samme periode i 2016. Koncernens resultat af primær drift steg ligeledes med hele 47 procent.

Læs mere

15/9 ESport vinder ind på andre sportsgrene i USA

En ny undersøgelse viser, at især det yngre publikum er vilde med eSport i USA. Det er bl.a. gået ud over seertallet i sportsgrene som NFL, der er gået tilbage med hele 12 procent.

Læs mere

17/9 Statistik for spilmarkedet 2. kvartal 2017

Seneste kvartals statistik for spilmarkedet er tilgengælig som PDF-fil. Der er statistik for både betting, onlinekasino, spilleautomater og landbaserede kasinoer.

Læs mere

17/9 Betssons tiltale mod den hollandske spillemyndighed afvist

Retten i Haag har afvist Betssons tiltale mod spillemyndigheden i Holland. Retten mener ikke, at spillemyndighedens strengere politik mod online gambling er imod EUs regulativer. 

Læs mere (betalingsside)