Hvordan følger man med i syv Superliga kampe på en gang? Man følger BetXperts liveblog – og får løbende alle relevante input til kampene. Følg med fra klokken 16 på søndag. 

Sidste runde står for døren i Superliga grundspillet, og det er tid til at få afgjort, hvem der skal i mesterskabsspillet, og hvem der skal i nedrykningsspillet. Det betyder, at alle kampe spilles på samme tid – kl. 17.00. Det minder lidt om de gode gamle dage, hvor alle kampe blev spillet samtidig.

Det kan dog give nogle udfordringer, for dem der ønsker at holde øje med mulighederne for livespil, for hvordan holder man øje med så mange kampe på en gang? Hvilken kamp skal man vælge at følge med i? Med vores tætte dækning af denne Superliga-runde i livebloggen håber vi at kunne bidrage til at skabe et godt overblik over kampene, mens de står på.

Tre mand klar fra kl. 16.00

Vi har tre mand klar på redaktionen, som efter bedste evne vil følge kampene tæt og videreformidle observationer, statistikker og inspirere til spilmuligheder. Vi satser naturligvis også på, at sidens faste eksperter byder ind med livespilsforslag, hvis chancen for et godt væddemål opstår.

Der spilles naturligvis også fodbold alle andre steder i Europa, så der kan sagtens komme ekspert-spilforslag fra andre ligaer end Superligaen. Vi vil desuden gerne opfordre til, at livebloggens chatfunktion benyttes, så vi kan få endnu flere kvalificerede indspark om eftermiddagens kampe.

Ud fra et betting-perspektiv er denne runde særlig interessant, fordi turneringsstrukturen åbner op for nogle paradokser der gør at nogle hold kan drage fordel af at tabe fremfor at vinde. Dette aspekt vil naturligvis være i fokus på livebloggen, og vi vil løbende informere om, hvordan de forskellige resultater kan påvirke holdenes motivation for at vinde.

Vores Superliga ekspert Rasmus Jørgensen er i sin ugentlige Superliga-klumme inde på nogle af de interessante scenarier, der kan udspille sig. Læs den her.

Alle kampe starter kl. 17.00, men vi opdaterer allerede fra kl. 16.00 om startopstillinger, statistik og eventuelle spilmuligheder.

Rundens program:

  • AGF – AaB (Canal 9)
  • Brøndby – Hobro (TV3 plus)
  • FC Helsingør – FC Nordsjælland (ViaPlay)
  • Lyngby – Horsens (ViaPlay)
  • Randers – OB (Eurosport 2)
  • Silkeborg – FC København (TV3 Max) - læs Rasmus Jørgensens eksperttip på kampen her
  • FC Midtjylland – SønderjyskE (TV3 Sport)

Vel mødt til en hæsblæsende og intens Superliga-eftermiddag. Du finder BetXperts liveblog her.