Det er blevet tid til den store klassikerdronning, Paris-Roubaix. Jesper Carstens guider dig igennem årets løb, de interessante odds og spilforslag.

Paris-Roubaix er det sidste store brostensløb i sæsonen. Og hvilken afslutning, der venter os. Ruten er ganske flad, men med 29 brostenspassager er der nærmest garanti for drama hele vejen fra Compiegne til Roubaix.  

Løbet er ikonisk. Det er smukt. Det er dramatisk. Og når dagen er slut, har vi fundet en ny fortjent mester, der skriver sig ind i cykelsportens store historie. Så vigtigt er det her løb.

Brostenene gør ondt, men samtlige ryttere bider smerten i sig denne dag. Det er en ren stjerneparade af ryttere, der stiller til start: Peter Sagan og Greg van Avermaet - de to evige rivaler - trækker nogle af overskrifterne til løbet, men faktisk har ingen af dem tidligere imponeret meget. 

Det har danskerne derimod. Mads Pedersen blev nummer to i Flandern Rundt, mens Michael Valgren - der dog ikke stiller op her, fordi han satser på Ardennerne - blev nummer fire. Både Magnus Cort og Søren Kragh Andersen imponerede også med flot kørsel i finalen.

Løbet har det med at skabe overraskelser. Vansummeren var en af dem tilbage i 2011, mens Mathew Hayman stod for en anden i 2016. Det er slet ikke givet, at det er én af favoritterne, der løber af med sejren her.

Paris-Roubaix Odds & Tips

Hold øje med cykeltips fra Jesper Carstens.

Vinderodds til Paris-Roubaix 2018

Bedste odds Bookmaker
Greg van Avermaet 8,00
Bet365
Sep Vanmarcke 9,00
Bet365
Niki Terpstra 9,00
Bet365
Philippe Gilbert 10,00
Danske Spil
Zdenek Stybar 13,00
Bwin
Wout van Aert 19,00
Bet365
Søren Kragh Andersen 251,00
Bet365
Matti Breschel 251,00
Bet365

Favoritterne: Hvem skal pille brodden af Quick Step?

På forhånd ligner det Quick Step mod alle andre. Peter Sagan er ganske vist bookmakernes favorit, fordi han på papiret er den bedste individualist - til trods for at resultaterne i Paris-Roubaix afgjort mangler - mens flere ryttere hos Quick Step kan mangle den afgørende styrke.

Quick Step-trioen: Gilbert, Stybar, Terpstra

Quick Step har nærmest ryddet bordet i de belgiske klassikere indtil videre, og en triumf i Paris-Roubaix vil være prikken over i'et. Ser man på rytterne individuelt - Philippe Gilbert, Niki Terpstra og Zdenek Stybar - så er det nogle dygtige cykelryttere, men der skal ikke herske tvivl om, at deres store succes skyldes, at de kører på hold sammen, og at sportsdirektørerne får det til at fungere. 

Havde Terpstra for eksempel været sit holds klare kaptajn uden noget alternativ, så var han sandsynligvis blevet hentet i Flandern Rundt, men fordi Gilbert og Stybar konstant mandsopdækkede konkurrenterne, var der ingen, der havde den store lyst til at hente dem igen.

Det er ikke for at tale dem ned, men derimod for at understrege, hvor vigtigt det er for de her ryttere, at holdsamarbejdet fungerer, og når det gør det, så kan det blive vanvittigt svært for konkurrenterne at gøre noget. Sagan og co. har langt hen ad vejen kun ét skud i bøssen, mens Quick Step har tre gode skud og en joker.

Niki Terpstra er måske det oplagte bud på en vinder, men han skal alene til stregen, eller i al fald i en spurt med en langsom herre. Det er dog næsten sikkert, at vi vil se ham gå i offensiven. Han har jo også vundet løbet før. Philippe Gilbert passer på papiret ikke voldsomt godt til dette løb, men det er afgjort et, han ønsker at vinde, og han har en ok hurtig spurt, så han kan komme til stregen i en gruppe med flere ryttere. 

Og så er der Zdenek Stybar, som vi ikke har set meget i front i år, men som i næsten stort set alle løb har markeret konkurrenterne ud af løbet. Han har gjort et uhyre stort arbejde for sine holdkammerater, og jeg tror langt hen ad vejen, at det bliver hans rolle: Han holder sig til hos favoritterne. Han har flere gange været tæt på i Paris-Roubaix, og det virker langt hen ad vejen til at være hans favoritløb. 

Er der så værdi? Tja. Jeg kan ikke umiddelbart spotte den på de her tre ryttere, for det afhænger utroligt meget af, hvordan løbet udvikler sig. Man kan dog efterhånden ikke komme uden om, at Quick Step er holdet, der skal slås. 

Peter Sagan, Bora Hansgrohe

Bookmakernes favorit er Peter Sagan. Sådan skal det være, han er den rytter, der har de bedste egenskaber til et løb som det her, men faktum er, at han ikke har været dominerende indtil nu eller specielt prangende i dette løb tidligere, og han kan få problemer, hvis han ikke allierer sig med nogle af Quick Steps øvrige konkurrenter.

Hvis Sagan, Greg van Avermaet, Vanmarcke, Naesen og så videre alle kører alene mod Quick Step, så har belgierholdet en klar fordel. Finder de førnævnte ryttere derimod ind i et stærkt samarbejde, så har de alle muligheder for at stække Stybar og co. Og selvom det ofte er et problem for Sagan at finde legekammerater, så bør de tre belgiere være en god mulighed. Greg van Avermaet er ikke bange for verdensmesteren i en spurt, og de to øvrige er generelt ikke blege for at yde en indsats i et udbrud.

Jeg frygtede for Sagan, at han ville gå helt ned i Flandern Rundt, fordi han har ikke set dominerende ud, men han kørte ok. Han har været bedre, men var trods alt den eneste af favoritterne, der formåede at gøre en nævneværdig forskel på den sidste tur op ad Oude Kwaremont og Paterberg, skønt det ikke holdt til målstregen.

Jeg tror, han har haft meget fokus på Paris-Roubaix i år, fordi det er et løb han mangler. Hans eneste top10-placering stammer dog fra 2014, hvor han blev nummer seks. Det har aldrig helt været hans favoritløb, og jeg hopper ikke på ham til det odds.

Greg van Avermaet, BMC Racing Team

Igennem hele foråret har Greg van Avermaet sagt, at han er på samme niveau som sidste år, men at resultaterne mangler. Det er efterhånden svært at tro på. Greg van Avermaet var enestående i 2017, men i 2018 er han vist bare på et normalt niveau.

Han blev nummer fem i Flandern Rundt, men han var aldrig rigtig afgørende. Han erkendte dog også selv efterfølgende, at han ikke havde vinderben, men blot gode ben. 

Han vandt her for et år tilbage, hvor han på fantastisk vis kom tilbage efter et styrt, så selvfølgelig kan han vinde løbet. Han har en fin finish, særligt efter en hård dag i sadlen, men hvis han bare venter på en spurt, så får han problemer. I min optik bør han lede efter et samarbejde med nogle af de øvrige i håb om at udspille Quick Step.

Jeg er ikke negativ på hans vegne, men jeg har heller ikke meget at sige, der taler hans chancer op. Jeg synes, oddset er retvisende i øjeblikket.

Sep Vanmarcke, Team EF

Sep Vanmarcke var - igen, igen, igen - uheldig i Flandern Rundt, hvor styrt og defekt uden tvivl tog energi ud af ham. Jeg tror dog ikke, at det var gået ham meget anderledes, hvis han havde haft en fejlfri dag, men det havde uden tvivl givet ham mere energi til at forsøge noget i finalen.

Paris-Roubaix er et løb, der passer ham godt. Det er et løb, som han har svært ved at vinde, primært fordi han ikke er nogen stor vindertype, men de mange brostenspavéer passer glimrende til hans drænende forceringer, som han ynder at lave ofte. I form af Sebastian Langeveld har han også en stærk teamkollega, som kan spilles ud, som han blev det i Flandern Rundt, eller som kan trække i arbejdstøjet, når Quick Step forsøger noget i finalen.

Jeg tror - igen - at Vanmarcke kommer til at være med fremme i finalen, men jeg har - igen - svært ved at se, hvordan han skal ende med at vinde løbet. 

Udfordrerne

Som man måske kan fornemme, så er jeg ikke helt solgt på de primære udfordrere til Quick Step. De skal nok være der, de skal nok være gode, men odds kontra chancer interesserer mig ikke alverden. Så derfor kan der være fidus i nogle langskud.

John Degenkolb er en tidligere vinder, og da han var allerbedst var han noget nær umulig at sætte på brostenene. Han er dog ikke på sit bedste længere efter et træningsuheld, og jeg synes ikke, hans odds er specielt interessante. Jeg er heller ikke så interesseret i Wout van Aert, som rigtigt nok har kørt meget stærkt, men som også er debutant og efterhånden ligner en rytter, der er ved at være lidt udkørt. Han har haft et langt peak siden januar, hvor han vandt VM i cykelcross.

Nordmændende sætter deres lid til Edvald Boasson Hagen og Alexander Kristoff. Sidstnævnte har aldrig for alvor fået tingene til at køre i det her løb, mens jeg heller ikke tror meget på førstnævnte. Han kan sidde med i finalen, men så plejer han at være tømt for energi. 

Så har jeg mere fidus til franske Arnaud Demare, der sidste år hentede en sjetteplads i løbet. Hvis alt flasker sig, så kan han køre med om de sjoveste placeringer.

Arnaud Demare i top 3 til odds 5,50 hos Danske Spil*

CV: 19 %

Arnaud Demare passer godt til Paris-Roubaix og er i blændende form. Det kan føre til en topplacering, når løbet slutter i Velodromen i Roubaix.

Læs forsidenanalysen for dybere begrundelse.

Den belgiske mester Oliver Naesen har været ramt af uheld i disse løb, men rammer han dagen, så er han en af de bedste på brostenene, og i princippet burde han kunne følge Vanmarcke og co. Ham er jeg umiddelbart på.

Oliver Naesen til odds 34 hos Bet365*

CV: 3 %

Naesen har været uheldig og involveret i styrt, men han har set ok ud, og vi ved, at han har et meget højt niveau. Sad med alle favoritterne hjem i Flandern Rundt, og kan han nå at restituere en uge mere, så synes jeg, han har chancer. 

Sprintertyperne som Jasper Stuyven og Matteo Trentin har bestemt også chancer. Jeg tror mest på Stuyven, men oddsene er også sat derefter. Jeg rører dem ikke i øjeblikket, men det kunne være nogle ryttere, som man evt. kan livebette på, alt efter hvordan løbet udvikler sig. 

Danske Mads Pedersen imponerede kæmpestort i Flandern Rundt. Han har tidligere vundet Paris-Roubaix for juniorer, og han er et fantastisk stort talent, men oddset er simpelthen blevet for lavt efter den flotte præstation i Flandern. 

Gianni Moscon har haft et svært forår, men sidste år dukkede han også op i dette løb. Sammen med holdkammeraten Dylan van Baarle kan han måske hente et resultat, men det kræver at de har heldet med sig. De kører lidt under radaren og kan derfor forsøge sig med et tidligt angreb i finalen. Det gjorde Dylan van Baarle i Flandern Rundt, hvor han sad sammen med Mads Pedersen, men han kunne ikke følge med, da Terpstra hentede dem.

Som jeg har nævnt et par gange, så har Quick Step bredden. Meget af snakken går på deres trio, men Yves Lampaert passer perfekt til det her løb, og hans form er fremragende. 

Yves Lampaert til odds 67 hos Bwin*

CV: 2 %

Bwin* stikker ud med odds 67. Paris-Roubaix er det løb, der passer ham bedst, og han har før hentet flotte resultater her. Han kan ende med at trække i arbejdstøjet, og så vinder han ikke løbet, men han kan også ende med at sidde i et udbrud, der kører lidt tidligere, og som holder hjem. Han har vundet Dwars door Vlaanderen i år, og har tidligere en 7. plads her. Med lidt held, så sidder den der.

Der er stensikkert flere ryttere, der vil sidde med i finalen på søndag. Som altid er man velkommen til at spørge løs i forummet.

Ruten: Paris-Roubaix 2018

29 pavéer og omkring 260 kilometer. Sådan lyder menuen for årets Paris-Roubaix. Det er langt hen ad vejen samme opskrift som vanligt. De første 90 kilometer foregår på almindelig vej fra Compiegne og hen til den første brostenspassage, Troisvilles.

Herefter går det slag i slag. Den ene brostenspassage efterfølger den anden. Der er tre nøglepunkter på Paris-Roubaix-ruten. Det er her, løbet for alvor strammer til.

Den første store udskilning sker ved 11. passage: Arenberg-skoven, hvis brostensstrækning måler 2,4 kilometer. Her er der ofte mange ryttere, der taber løbet på grund af defekt eller dårlig placering. Tempoet bliver skruet voldsomt i vejret her.

Den næste store udskilning sker ved den 19. passage: Mons-en-Pevele. Den strækning er tre kilometer lang. Det er sjældent her, at løbet bliver afgjort, men der vil ske en udskilning inden finalen.

Det afgørende moment er på den 26. passage. Carrefour de l'Arbre er 2,1 kilometer lang, og det er ofte her, at løbet bliver afgjort. Er der samling i front efter den her passage, så ender det i langt de fleste tilfælde i en spurt. De efterfølgende passager er ikke lette, men de er omvendt heller ikke vildt svære. 

Herunder er en oversigt over alle brostenspassagerne samt sværhedsgraden af dem, vurderet af arrangørerne:

29: Troisvilles (km 93.5 — 2.2 km) ***

28: Briastre (km 100 — 3 km) ***

27: Saint-Python (km 109 — 1.5 km) ***

26: Quiévy (km 111.5 — 3.7 km) ****

25: Saint-Vaast (km 119 — 1.5 km) ***

24: Verchain-Maugré (km 130 — 1.2 km) **

23: Quérénaing (km 134.5 — 1.6 km) ***

22: Maing (km 137.5 — 2.5 km) ***

21: Monchaux-sur-Ecaillon (km 140.5 — 1.6 km) ***

20: Haveluy (km 153.5 — 2.5 km) ****

19: Trouée d'Arenberg (km 162 — 2.4 km) *****

18: Hélesmes (km 168 — 1.6 km) ***

17: Wandignies (km 174.5 — 3.7 km) ****

16: Brillon (km 182 — 2.4 km) ***

15: Sars-et-Rosières (km 185.5 — 2.4 km) ****

14: Beuvry-la-Forêt (km 189 — 1.4 km) ***

13: Orchies (km 197 — 1.7 km) ***

12: Bersée (km 203 — 2.7 km) ****

11: Mons-en-Pévèle (km 208.5 — 3 km) *****

10: Avelin (km 214.5 — 0.7 km) **

9: Ennevelin (km 218 — 1.4 km) ***

8: Templeuve — L'Épinette (km 223.5 — 0.2 km) *

8: Templeuve — Moulin-de-Vertain (km 224 — 0.5 km) **

7: Cysoing (km 230.5 — 1.3 km) ***

6: Bourghelles (km 233 — 1.1 km) ***

5: Camphin-en-Pévèle (km 237.5 — 1.8 km) ****

4: Carrefour de l'Arbre (km 240 — 2.1 km) *****

3: Gruson (km 242.5 — 1.1 km) **

2: Hem (km 249 — 1.4 km) ***

1: Roubaix (km 256 - 0.3 km) *