Damernes Wimbledon 2015 har det hele. Et meget bredt felt af dygtige spillere, benhård konkurrence og en dansk topspiller i pæn form. Brugeren Banksy har begået denne optakt, hvor hver et græsstrå vendes. Alle favoritterne og outsiderrne gennemgås, formen kigges grundigt efter - og han har ligeledes et skarpt øje til mulig værdi. Læn dig tilbage og læs.

Der findes ikke mange sportsgrene, hvor kvinderne er lige så eksponerede som mændene. Tennis er en af undtagelserne.

Her har vi at gøre med feterede verdenssstjerner, der begår sig på de bonede gulve, spiller tennis sammen med præsidenter, optræder i de hotteste tv-shows, og i det hele taget agerer legekammerater med alle mulige sportsstjerner verden over.

Derfor er opmærksomheden på damernes Wimbledon 2015 også enorm. Og det er i den grad blevet hot at være female tennisspiller, ligestillingen er for længst trumfet igennem på præmiepengekontoen.

Konkurrencen er sindssyg hård - det vrimler med talenter fra underskoven.

Det hele finder sted i The All England Lawn Tennis and Crocqet Club i Wimbledon, og her er man med garanti i gang med sidste afpudsning af sølvtøj, indgangslåger, dommerstiger samt stryge alle linjedommernes og bolddrenge - og pigernes Ralp Lauren- eller Fred Perry-poloer en ekstra gang med vanlig sans for ærkekonservativ britisk etikette, så man på mandag er klar til lukke spillere, tennispublikum og alverdens tv-seerne indenfor til den 129. udgave af Wimbledon.

Tid for specialisterne

Indtil der bliver sagt PLAY fra dommerstigen, tager vi lige et kig på singlerækken hos pigerne, der tegner åben med en klar favorit i Serena Williams, men med flere skarpe contenders lige i hælene samt en mindre gruppe græsspecialister, der måske kan springe ud af drawen og gøre sig gældende langt hen i turneringen.

Netop græsspecialisterne er det interessante element i den tredje af årets Grand Slam, for det er en overflade og type tennis, der ikke spilles særligt mange uger om året, hvilket favoriserer de spillere, der har et naturligt game til overfladen og fx spiller hurtigt og fladt, har en god serv og/eller har slicen som våben.

Alt i alt er det en turnering, der mere end andre store turneringer kræver den rette timing og approach, hvor spillerne er nødt til at bevæge sig mere blødt/doserende og tilpasse sig til lavere opspring, slicebolde, og hvor mange af tidens "ball-bashere" ikke har helt samme tid til at komme i stilling til slagene. Wimbledon er en turnering, der belønner spillere med erfaringen og evnen til at justere til konditionerne, finde opfindsomme løsninger på skæve opspring eller bolde, der hurtig stikker af i surrealistiske vinkler.

Ekstra græstræning

I år har alle spillere for første gang haft en uges ekstra optakt på græs ind til turneringen, og det gør måske, at lidt flere spillere end tidligere kommer ind til turneringen med en god feeling til at give de store favoritter kamp til deres skirts eller hår, som måske ikke har spillet opvarmning andet end nogle enkelte opvisningskampe. Det kan gå hen og give nogle interessante bettingmuligheder allerede tidligt i turneringen.

Det danske verdensnavn, Caroline Wozniacki, er selvfølgelig også med og i skrivende stund i gang med en opvarmsningsturnering i Eastbourne, hvor det ser ganske fornuftigt ud. Så hende kan vi godt tillade os at have forventninger til, om end hun nok ikke vinder turneringen. Eller hvad?

Som dedikeret tennisfan findes der ikke noget bedre end udsigten til to ugers sommertennis på græsbanerne i det sydengelske, mens vi render rundt og pakker rejsekufferten sydpå, klipper græsset i sommerhuset eller bare stener ud efter nogle vilde festivaldage. Tennis er og bliver genialt som baggrundsstemning til starten på en god, lang sommer. Wimbledon er en sommerbebuder!

Odds og tips

Holde øje med BetXperts tenniseksperter:

Lars Baes
Asger Hess-Olesen

Herudover er det også værd at følge med i BetXperts mange brugertips

Udvalgte vinderodds

Bedste odds Bookmaker
S. Williams 2,87
Betfair Sportsbook
Kvitova 5,10
Tonybet
Sharapova 10,0
Ladbrokes
Azarenka 13,0 Ladbrokes
Halep 17,0
Bet365
Lisicki 21,0 Bet365
Safarova 21,0 Bet365
Kerber 26,0 Ladbrokes
Wozniacki 51,0
Unibet
V. Williams 67,0 Unibet
Ivanovic 67,0 Ladbrokes

Favoritterne

Serena Williams

Odds: 2,87 Betfair Sportsbook* 2,75 Ladbrokes, Unibet* m.fl.

CV: 36

Værdi: Ja.

Form: 8/10 Græs: 9/10

Verdens ubestridt førende kvindelige tennissspiller kommer lige fra sin 20. Grand Slam-titel i Paris, og er nu kun 4 sejre fra at hente 1960 -og 70’ernes store tenniskoryfæ Margaret Courts 24 Grand Slam-sejre, eller måske mere nutidigt, toppe Steffi Grafs imponerende 22 titler.

Heldigvis for tennissporten har Serena Williams fundet sin anden tennisungdom, hvor hun for nogle år siden virkede slidt, uengageret og ofte var skadet og endte med at spille færre og færre turneringer. Opblomstringen skyldes helt sikkert skiftet til den franske træner Mouratoglou. Han har ikke mindst gjort hende til en skarpere spiller rent fysisk, og taktisk er Serena også blevet en bedre spiller, hvilket nok også er kommet naturligt med erfaringen.

Serena har nogle klare begrænsninger i sit spil både teknisk og i bevægelserne i banen, og har man set hende off season/eller i en opvisningskamp, har man kunne iagttage, at hun bestemt ikke er verdens største boldtalent. Men hvad hun har af mangler her, kompenserer hun så gevaldigt for med et vanvittigt konkurrencegén – hun evner at toppe sit spil og sin serv/returneringer, når det er mest krævet, som vi så i årets Fernch Open-finale. Det kombineret med en evne til at psyke sine modstandere har gjort hende til spilleren hos kvinderne, man umuligt kommer udenom at forholde sig til til.

På græs lå hun i starten af karrieren under for storesøster Venus Williams, der løb med de første Wimbledon-titler, men i 2002 fik hun sin første sejr og kæmper i år med om sin sjette Wimbledon-titel, hvor hun samtidig kan overgå storesøsters fem titler. Men hendes seneste sejr ligger dog 3 år tilbage.

Hendes chancer

Serena Williams står som turneringens store favorit, men modsat heller ikke større, end at der også er andre realistiske vinderbud. Hendes 20. Grand Slam-titel på Rolland Garros fornylig må have givet hende et solidt boost, men faktisk virkede Serenas spil til tider ret middelmådigt - hun manglede timing og bevægelighed og i fire af hendes syv kampe tabte hun første sæt for dog i alle kampe at kæmpe sig tilbage.

Jeg kan ikke helt gennemskue, om det bør vække til bekymring, at hendes spil trods alt ikke var bedre. Jeg tror konklusionen er, at Serena er ved at være en ældre spiller, der ikke vinder alle sin kampe suverænt ihf. scoringsmæssigt, men som den erfarne spiller hun er, spiller hun hver enkelt modstander og nyder at konkurrere med de taktiske og psykiske strenge, hun har at spille på undervejs.    

Petra Kvitova

Bedste odds. 5,10 Tonybet

Ikke licens: 5,34 Pinnacle

CV: 15-17

Værdi: Nej

Form: 6/10 Græs: 10/10

Den forsvarende mester har lagt sig syg i optakten til årets turnering og får således ikke testet spillet i den sidste optaktsturnering i Eastbourne inden det går løs i Wimbledon. Det bliver nødt til at trække nogle procenter væk. Tjekkiske Kvitova er en klart forbedret spiller de senere år både mentalt og fysisk, hendes træneropsætning med Alex Stober på den fysisk del ser solid ud, men hun forekommer stadig ikke at være helt optimalt fysisk trænet selvom det har været et erklæret mål at blive hurtigere og stærkere.

Hun kan blive verdesetter, men skal hun blive på toppen kræver det fortsat fremgang på det fysiske område, og så skal hun blive noget mere konstant. Hun fik en flot sejr i en af forårets store grusturneringer – logisk nok var det Madrid-turneringen hun vandt, hvor der var hurtige forhold – men røg så ud i fjerde rundt i Paris, hvilket egentlig ikke var uventet.

Kvitova forekommer at være i god balance, har fået skiftet den helt store trussetyv på wta-touren Radek Stepanek ud med en anden Radek ,ishockeyspilleren Meidl. Kvitova elsker at spille på græs, og kommer altså med to titler fra Wimbledon. Det kan vel sagtens blive til tre.

Hendes chancer

Kvitova er ikke helt optimalt forberedt, men når det er sagt, så står hun stadig med gode chancer på det, der er hendes bedste overflade. Læg dertil erfaringen fra nu 2 titler. Wimbledon er den mindst fysisk krævende overflade, og med hendes erfaring fra den her turnering kan hun bruge de første runder på at spille sig ind i zonen.

Jeg tvivler dog på, hun går hele vejen i år - der kommer også udfordringer nedefra fx i form af landsmandinden Safarova, der virker red hot i øjeblikket. Jeg har svært ved at at se en Kvitova ikke spille en løs runde undervejs. Den kan hun måske overleve, og derfor er det fair, hun er næstfavorit alt i alt. Men det skal understreges, at hun ikke har slået Serena undervejs til sine to titler – Serena har slået sig selv ud undervejs i 11 og 14.

Bettingfif

Eftersom Kvitova går efter vinklerne og efter at slå meget dybt, overforcerer hun også til tider. Mange af hendes kampe er derfor gået over 2 sæt selv mod overkommelig modstand, da hun også er typen, der rask væk smider partier for at nå frem til afgørende sæt. Det kan altså være interessant at kigge mod odds på over 2,5 sæt i hendes kampe.

Maria Sharapova

Bedste odds: 10 Ladbrokes

Ikke licens: 10,34 Pinnace

CV: ca. 10

Værdi: På grænsen

Form: 8/10 Græs: 8/10

Det Ttårnhøje helvede fra øst”, ”Isdronningen” eller ”Sugerpova”. Maria Sharapova er en spiller, der skiller vandene, temmelig upopulær blandt konkurrenterne, helt forfærdelig at have lyd på, når man ser tennis, men samtidig en fantastisk tennisspiller og her 11 år efter, hun vandt sin første og eneste titel i Wimbledon, er hun stadig med i topfeltet. Ikke siden 2011 har hun dog været med fremme i de afgørende kampe.

Sjovt nok har Sharapova udviklet sig som en større titel-contender i fx Paris på grus end på Wimbledons græsbaner. Det havde man ikke lige set komme for 10 år siden, men baggrunden er enkel. Mens hun har udviklet sin teknik på grus og samtidig har mere tid til sine store sving, ja, så er forholdene på græs blevet langsommere. Det gør, at hun måske ikke har den edge, hun havde tidligere, og samtidig er det stadig en svær bane for en på Sharapovas størrelse.

Maria Sharapova er meget tro overfor sit alt-eller-intet spilkoncept, afviger stort set aldrig fra at gå maksimalt efter sine slag ved enhver given lejlighed, såvel som hun går efter sin andenserv med et til tider drabeligt antal dobbeltfejl til følge. Men det er kalkuleret risiko. Et eller andet sted ville det også være dumt, når man har de våben hun har, hvor hun kan slå vindere fra overalt på banen.

Sven Groenveld virker til at være det rigtige, stabiliserende valg for hende på trænerposten. Hendes forhold med lille-Federer, Grigor Dimitrov, er også en sjov lille parentes omkring hendes person, som måske har givet hende et lidt mere tiltalende ydre hos en ellers på touren meget tilknappet Sharapova.

Man kan tvivle lidt på hendes sult som tennisspiller - hun er jo benhård forretningskvinde for bl.a. eget slikmærke Sugerpova med meget andet - og en spiller, der samtidig er indehaver af alle 4 Grand Slam-titler. Men hun ser ikke desto mindre meget dedikeret ud, og jeg gætter på, at hun tager hver dag som skadesfri tennisspiller som gevinsten i sig selv. Og ja, så elsker hun at konkurre på allerhøjeste niveau. Der er ingen gylden middelvej for hende. Det er topppen eller ingenting. Men man kan godt se, hun kan bedre tåle at tabe i dag end i gamle dage.

Hendes chancer

Jeg giver hende ikke meget over 10 procent, for jeg har grundlæggende svært ved at se hende slå Serena på græs, ligesom hun også sagtens kan få problemer mod andre spillere. Jeg ser ikke græs som hendes bedste overflade - længere. Hun kan sagtens gå langt, er seedet til en semifinale, så det vil også være overraskende, hvis vi ikke ser hende langt fremme. Men til at løfte trofæet skal hun korrekt været tredje favorit i det her felt og et pænt stykke efter Serena.

Viktoria Azarenka

CV: ca. 8

Bedste odds: 13 Ladbrokes

Ikke licens: 15 IBC

Værdi: Nej

Form: 6/10 Græs: 8/10  

Vika Azarenka er stadig en spiller på vej tilbage til tidligere tiders storhed efter en længerevarende fodskade sidste år. Hun mangler for mig at se nogle procenter endnu, selvom hendes comeback har varet undervejs et godt stykke tid, og derfor betragter jeg hende egentlig ikke som egentlig contender til den her turnering. Men hendes tidligere viste topniveau og mentale kapacitet til de store kampe gør, at hun skal regnes trods alt.

For mig at se så har Azarenka stadig nogle issues i manglende stabilitet, og i at hun ikke altid får bevæget sig godt nok i banen. Hun er ekstrem farlig, hvis hun spilles ind i ketcheren i hendes hittingzoner, men når hun ryger ud i yderpositioner og skal slå herunder frem i banen, ja, så er der åbninger og så kommer der flere fejl . Modsat så har hun vist, at når hun rammer sit topniveau, er hun en af få spillere, der kan true Serena Williams. 2011 og 2012 viste hun lovende takter i Wimbledon, hvor hun vel var den, der var tættest på at slå Serena. Tabte dog også til Kvitova i en anden semifinale det år.

Mistede sin mangeårige coach til upcoming Bouchard sidste år, det var helt sikkert en streg i regningen, men har så siden hen snuppet Serenas mangeårede hittingpartner, Sasja Banij, Big Sacha. På de bonede gulve og/eller dansegulvene går det godt for Vika, der sidste år dannede par med australske Redfoo. Det er slut, men Vika er kendt for at flirte offentligt med diverse kendisser herunder kollegaen Kyrgios.  

Hendes chancer

Grundlæggende er jeg lidt splittet omkring Azarenkas muligheder i den her turnering. Hun er et stykke nede i seedningen (23). Hun kan gå langt, jeg tvivler dog på at hun helt har spillet til at vinde de afgørende kampe for indeværende. Jeg vil være varsom med at spille hende outright, derimod kunne der måske være ræson i at gå i mod hende i starten af turneringen mod en god græsspiller.

Seneste: En ny skade i foden (uvist om det er den samme som tidligere holdt hende ude) tvang hende til at opgive at spille i Birmingham fornylig efter en enkelt kamp i turneringen. Og usikkerhed omkring en evt fodskade er under alle omstændigheder ikke optimalt ift. at spille på græs, hvor man kan glide rundt specielt i starten af turneringen. Det må begrænse hende, så det tager nogle yderligere procenter væk.

Carolina Wozniacki

Cv: 2-3%

Bedste odds: 51 Unibet*

Værdi: Ja, men da vi er i marginalerne skal der også være ”større sikkersmargin” på spillet.  

Spil: Tag den som e/w, hvis det er muligt at få Caroline til en finale til ca halvt odds.

Form: 7/10 Græs: 7/10

Vores egen Caroline Wozniacki er af flere iagttagere blevet karakteriseret som en spiller under maksimalt pres, og det er sådan set et fair standpunkt, da hun selv har været ude med betragtninger om, at Wimbledon er en turnering hun kan vinde – jeg er ikke partout enig, men meldingen kom også i kølvandet på et skuffende exit i French Open.

Ingen tvivl om, at der er meget fokus fra omverdenen på, om danskeren gør en god figur. I sidste ende er hendes egne forventninger nok det væsentligste, og jeg tror på, vi ser Caroline med fremme i uge 2. Græs passer Carolina ganske godt – egentlig har hun ikke nogle af værktøjerne, der gør en rigtig god græssspiller såsom slicen, en stor serv, hurtige hænder i returneringen eller dropshot, men danskeren er rigtig god til at justere til konditionerne og stadig hive fejl ud af modstanderne. Den hurtige overflade gør også, at hun får flere winners end normalt ved at holde gang i duellerne og spille en velvalgt bold mere end modstanderen.

Hun er efterhånden en etableret verdensstjerne, en af de helt store i sporten som mange elsker at trække i, men hun har på imponerende vis formået at klare alt posytyret omkring sig selv og endda tit vendt den til egen fordel. Hun er i den grad bemærkelsesværdig sportspersonage - jeg tror aldrig vi har haft en ligende stjerne med danske pas.

Hendes åbenhed gør hende meget eftertragtet, og det koster nogen gange på det sportslige område. Men hun håndterer presset forbilledeligt, selvom man altid kan ønske sig mere på det område. Som celebrity og evne til at icenesætte sig selv, overgår vel hun nærmest alle andre.    

Hendes chancer

Alt i alt er jeg positv stemt overfor danskerens muligheder og spil. Hun mangler stadig the magic hands i ex. returspillet, men det gode er, at hun ser ud til at kæmpe for at få hver eneste bold i spil og gerne dybt. Ligeså vel er serven bedre end længe og ret stabil – hendes svaghed er stadig andenserven, som til tider kommer i en meget blød bue og meget nem at læse.

Og sandelig om ikke hun også er begyndt at implementere dropshots i arsenalet, lad os se om hun ikke kan få det med i spil på sigt. Caroline er formiddabel til at bruge slicen i baghånden (og forhånd, som hun nærmest skubber foran sig.) Kønt ser det ikke just ud, men det er ret effektivt på græs og tvinger modtstanderen frem.

Simona Halep

Cv: 4%

Odds: 17 Bet365*

Ikke licens. 21 IBC

Værdi: Nej

Form: 6/10 Græs: 8/10

Rumænske Simona kommer med et fantastisk år 2014 i tennisbagagen, men har overordnet set haft problemer med at ramme samme niveau i år sikkert bl.a. pga for høje forventninger, såvel som hun har haft nogle familære problemer at deale med. Nu kan hun fremfor alt ikke flyve under radaren længere, og modstanderne står klar som sultne løver for at tage hendes skalp.

Hun har gode forudsætninger på græs, ikke fra nogen stor serv eller fra flade slag, men via sin energi og hurtighed rundt på banen og i afviklingen af slagene. Hun kan gå langt, men tvivler mere på hende i år. De ukonstante resultater den seneste periode får ikke mit kreditkort frem. Specielt mod de fladtslående har hun set skrøbelig ud, som fx i to tab til Lucic på det seneste. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at hun kommer for at forsvare sine mange point fra sidste års semi.

Lucie Safarova

Cv: 3-5 %

Odds: 21 Bet365*

Ikke licens: 25,24 Pinnacle

Værdi: På grænsen

Form: 9/10 Græs: 7/10

Et rigtig svært cv at sætte, da det kan blive lidt af hvert for tjekken. Hun fortjener vel ihf. 4-5 procent på det spil hun viste i Parus. Men er hun mentalt drænet ovenpå French Open, hvor hun vel var turneringens bedste spiller på trods af, at hun tabte finalen til Serena på manglende big match erfaring, ja, så ryger hun måske ud allerede i de første runder.

Kan hun ride bølgen videre og ramme boldenm som hun gjorde i Paris og generelt har gjort det her forår, ja, så er der ikke langt til, at hun også går rigtig langt her og kan sende en eller to af de store favoritter ud.

Hendes spil er måske ikke det bedste til græs på den anden side, så er hendes "leftie" spil til tider så giftigt, at hun kan gøre livet surt for rigtig mange, hvis hun ellers magter at improvisere lidt i slagvalgene undervejs, når hun ikke lige kan komme i stilling til sine store, tjekkiske sving. Det handler meget om at tro på det og om at holde fart i fødderne, så ser faktisk Safarova som en af de rigtigt farlige outsidere, måske endda uretfærdigt at kalde hende det.

Sabine Lisicki

Cv: 5%

Bedste Odds 21 Bet365*

Værdi: Ja.

Form: 6/10 Græs: 10/10

Tyske "Boom boom" Lisicki skal altid med i beregningen, når vi nærmer os Wimbledon. Uanset hvor ussel hun har været spillende 3-4 uger op til turneringen, så kan hun bare et eller andet på den her overflade, og den her turnering som er tæt på genialt.

Har en vild imponerende historik her, selvom hun dog stadig mangler sejren, men hold da op, hun har været tæt på, og har desuden flere semifinaler og kvartfinaler alt sammen indefor de sidste 5-6 år. Og så har hun gjort det de færreste gør – slået Serena Williams. Så hvem ved, måske brænder der en ild i hende om, at hun bare SKAL have den her titel, ind hun stopper karrieren.

Efter Boris Beckers sejr i 1985 er der bare noget med tyskere og den her turnering. De bringer som regel altid deres bedste og tyskerne har selv fået flere græsturneringer, som trækker fulde huse.

Hun har serven, de hurtige hænder, det mentale, de hårde flade slag. Hun har nærmest et perfekt spil til den her overflade/turnering, så intet under hun gør det godt her. Hun går som Sharapova helt kalkuleret efter at slå hver bold så hårdt hun overhovedet magter. Til tider ryger kæden af, og boldene ryger i graven i en lang kaskade af fejl. Men som regel topper hun sit spil til den her turnering, så hun skal kraftig med i overvejelserne. Har selv spillet hende ved Pinnacle til godt odds 27 tidligere på ugen.

Angelique Kerber

Cv: 3-4 %

Bedste odds: 26 Ladbrokes

Ikke licens. 33,78 Pinnacle

Værdi: Marginal

Form: 8/10 Græs 7/10

En anden tysker med stort fighterhjerte er Angelique Kerber, der tidligt i karrieren ikke så ud til at blive den topspiller, hun er i dag. Godt nok har hun nogle begræsninger i sit spil og sin serv, men hun er en forbilldedlig fighter og spiller et flot og meget stabilt venstrehåndsgame som højrehænderne igen og igen har problemer med at dæmme op, for selvom hendes bolde ikke nødvendigvis kommer pivende som hos andre bashere.

Hendes stabilitet er gået hen og er blevet meget imponerende, når hun rammer de uger, hvor hun ser sig selv med en chance, så spiller hun på et højt niveau og går efter linjerne på de sværeste tidspunkter og har tit held og dygtighed med sin stil. En klar outsider - det er svært at se hende klare sig igennem 2 uger mod de allerbedste fra kvartfinalen og frem, da hun fysisk måske nok mangler noget både i hurtighed og råstyrke/serven. Men hun er alle dage en af de største fightere på WTA, så hun er en berettiget outsider i min bog, og måske tager hun den her til en semifinale.

Langskud

Ana Ivanovic

Cv: 2%

Bedste odds: 67 Ladbrokes

Værdi: Ja.

Form: 8/10 Græs: 7/10

Vil ikke gå ind og kalde Ana Ivanovic en egentlig outsider, men all right hendes spil i French Open berettiger måske alligevel til det. Jeg vælger at kalde hende at longshot, og det er bookmakerne enige i.

Pengene 67 gange igen nogle steder er dog flot, så hun kan sagtens være en overvejelse værd. Jeg vil nok foretrække at tage hende e/w med en finaleplads som målet. Har serven og det flade spil, men en skrøbelig psyke har tidligere været hendes største achilleshæl.

Sloane Stephens

Cv: 1-2%

Bedste odds 41

Værdi: nej

Form: 8/10 Græs 8/10

Amerikanske Sloane har haft sit hyr med at klare de gennembrud, hun fik for nogle år siden. Det er småt med resultater siden da, men Wimbledon og græs har hun gode forudsætninger til, og hun virker til at være i rigtig god form, og mentalt klar. Jeg kan godt se Sloane med en god lodtrækning tage den til uge 2 og måske en kvartfinale. Jeg tror ikke på hendes vinderchancer, men et spil på hende undervejs som underdog lokker lidt, hvis hun holder de takter hun har vist i Eastbourne i den her uge.

Venus Williams

Cv. 1-2%

Bedste odds 67 Unibet*

Værdi: På grænsen

Form 5/10 Græs. 9/10

Viser ikke noget specielt formmæssigt, men hun kan være farlig i lige den her turnering, som hun har vundet hele 5 gange. Det er svært at sætte nogle præcise forventninger til Venus, og hun går næppe hele vejen, men noget ravage kan hun godt skabe undervejs på sin erfaring og sit flade spil og store server. Spillede en flot kamp mod den senere vinder Kvitova sidste år.

Aga Radwanska

Cv 2-3 %

Bedste odds: 41 Ladbrokes

Værdi: På grænsen

Form: 7/10 Græs: 7/10

Jeg har svært ved at tro på Radwanska - hun har det finurlige spil til at fange modstanderne på det forkerte ben og trække en masse fejl ud af deres spil, og hun har før været helt fremme i den her turnering, men historien omkring Radwanska har meget ofte været, at hun vinder komfortabelt over de næstbedste, men så snart hun møder spillere, der kan slå eller serve igennem hende går det galt.

Ligesom hun også har en rædselsfuld record mod en type som Caroline Wozniacki, så tvivler jeg bare gevaldigt på, hun stryger til tops. Måske er cv i den lidt pessimististe ende, nogle fancyer hende sikkert mere, og hun gør god figur i Eastbourne pt, og går meget vel til en kvartfinale i Wimby, men længere har jeg bare svært ved at se.

Hold øje med

10 spillere værd at nævne, der kan gå langt og springe en overraskelse eller to i drawen, som vi fx så med Van Uytvanck i Paris, men som ikke vinder turneringen:

Pliskova – server som en hest sparker og har et ubehageligt fladt spil, der ligger godt til græs modsat bevæger hun sig ikke voldsomt godt på overfladen. Hun kan drille nogle stykker undervejs, men har svært ved at se hende gå i en semifinale trods alt.

Pironkova – har et perfekt spil til græs, og har tidligere været langt. Har spillet til en semi hvis alt går hendes vej.

Kuznetsova – spiller bedre end længe, men har problemer med at lukke kampene.

Bencic – har gjort det godt i optakten på græs, men det rækker næppe til mere end maksimalt en kvartfinale.

Petkovic – har et meget flot topniveau, men jeg ser hende ikke stærk nok på den her overflade til at gøre en figur i uge 2.

Baczinsky – har vist et flot niveau i år og har så meget tennis i sig, at hun bør kunne gå langt. Hvor langt er svært at sige, det er også meget med held og lodtrækning at gøre, men bliv ikke overrasket hvis hun ender i en kvartfinale, hvor det nok også bliver endestation.

Giorgi – en interessant spiller i verdens mindste tennisskirt, så masser at se frem til her, men på det sportslige område mangler hun nok lige det sidste for at true i toppen. Kan gå i en kvartfinale.

Muguruza – også værd at nævne. En fantastisk talentfuld spiller - spørgsmålet er, om græs er hendes bedste chance - jeg tvivler. Men hun har spillet til at gå et stykke vej, god serv og rigtig god i returen.

Konta – Englands bedste bud, der nok kommer til kort mod de bedste, men som pt spiller noget outstanding græstennis nede i Eastbourne. Men Wimbledon er en lidt anden størrelse for en UK spiller.

Shvedova – har erfaring og den store serv til at trække sig langt ind i turneringen i bedste fald.

Der kunne nævnes andre spillere i den her kategori for faktum er, at WTA er konkurrecedygtigt som aldrig før. Og der skal nok komme en spiller langt fram som ikke er nævnt.

Hold fingrene fra

Bouchard – kommer med skræmmende dårlig form, er et nervevrag at se på til tider og blev i øvrigt skadet igen i opvarmningen. Meget uvished omkring hende, og hun går ikke til de afgørende kampe, som tingene står lige nu.

Stosur – tror efterhånden ikke på den rutinerede australier. Hun kan klare nogle runder, er som altid i fantastisk shape rent fysisk, men at duellere med om titlen her. Nej. Det sker ikke.

Makarova – var langt fra noget, der ligner en contender her i opvarmningen i Eastbourne, hun har stadig et højt topniveau, modsat så har flere af konkurrenter regnet hende ud på flere punktr. Jeg ser hende ikke i de afgørende kampe, selvom hun har potentialet til en kvartfinale.

Keys – Amerikanske Keys fik en elendig optakt ved at tabe klart i Eastbourne til Bencic. Jeg ved ikke helt, hvad der er galt, men pt. ligner hun ikke en, der kan kalde sig contender til titlen eller noget i nærheden. Hun var skadet i optakten til French Open. Hun har ellers et stort potentiale og kan vel ret beset vinde turneringen på et tidspunkt.

Der trækkes lod til turneringen fredag. Banksy vil kommentere på lodtrækningen umiddelbart efter.