Investor Ole Larsen om amerikansk sport, muligheder og faldgruber, odds, de mange forskellige spiltyper, spread betting, NBA, NHL, NFL, MLB og statistik.

 Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.

Gode råd er normalt dyre, men ikke her hos BetXpert, hvor de er gratis... I "Odds Med Omtanke" øser Investor af sin store erfaring som spiller: Hvad skal man være opmærksom på som spiller/oddser? Hvad er faldgruberne, tommelfingerreglerne, etc? I denne uge, i klumme nr 11, fortæller Investor om amerikansk sport - NHL, NBA, NFL, MLB. Fascinerende og fristende - men det kræver en særlig betting-tilgang...

 

 

Amerikansk sport – muligheder og faldgruber

 

Ja, hvor skal vi starte, vi kan jo gøre det med at skrive at amerikansk sport grundlæggende rummer gode muligheder for at generere overskud på betting, hvis man sætter sig ind i tingene, laver research, følger sportsgrenene nøje osv.

Nogenlunde altså ligesom med al anden betting. Amerikansk sport er interessant for storspillere, da bookmakere som Pinnacle, The Greek, 5 Dimes har limits, der alt andet lige er væsentligt højere end man oplever hos gennemsnitsbookmakeren ved en tilfældig fodboldkamp. For hobbyspilleren er amerikansk sport interessant, fordi sportsgrenene bliver mere og mere tilgængelige (f.eks. i modsætning til da jeg voksede op i 70’erne), se bare Zulu og NFL, Major League Baseball (MLB TV), NBA og så videre. Disse sportsgrene har som regel en forholdsvis bred appeal, da underholdningsværdien som regel er i top.

 

Bemærk faldgruberne

 

Så der er flere grunde til at kaste sig over amerikansk sport, også som oddser/spiller. Der er dog nogle særlige amerikanske forhold man skal være opmærksom på, når man spiller. F.eks. har et baseball-hold, der spiller 162 ordinære kamp på en sæson, ikke ambitioner om at vinde dem alle, man stiller bestemt ikke i stærkeste opstilling eller med bedste form hver gang. Mange faktorer skal tages i betragtning: Rejsetid, tidsforskelle, kampe på ”get away”-dage (afrejsedage) osv. Og i ishockey (NHL) og basketball (NBA) spilles der altså også mange (82) kampe i den ordinære sæson, så de ting gør sig også gældende der.

 

Sportsgrenene

 

I mit personlige amerikanske spilleunivers er der fire ligaer at forholde sig til: - NFL - NBA - NHL - MLB Derudover er især college basket ved at opnå en vis status også hos spillere i Europa, efter at have haft højstatus i USA i mange, mange år.

Begrebet ”March Madness” (college slutspillet) er der sikkert en del, der efterhånden nikker genkendende til. Også college football bliver der omsat mange penge på, når de forskellige Bowls (og der er mange) afgøres i december og januar. Personligt må jeg dog sige, at jeg ikke orker at sætte mig ind i disse college sports, om end jeg har rimeligt høje tanker om mulighederne for overskud på det område. Lidt længere nede kommer jeg ind på hver enkelt af de 4 store sportsgrene, og hvilken ”approach” man kunne tage til hver enkelt.

 

”2-way decisions”

 

Men først til nogle helt basale forskelle på amerikansk sport og europæisk i betting sammenhæng, den første er at kampene er ”2-way decisions”, uafgjort er ikke muligt (på nær i yderste NFL teori, og i ordinær tid spil på NHL). Der er masser af spillere, som finder disse ”2-way decisions” mere tillokkende end f.eks. typiske spil på fodboldkampe med 3 udfaldsmuligheder. Jeg kan dog ikke sige, at jeg selv har nogle præferencer her, betvalue forholder sig nemlig ikke det fjerneste til om der eksisterer 2 eller 3 mulige udfald på en begivenhed. I øvrigt så kan fodboldkampe (”soccer”) også spilles med 2 udfaldsmuligheder, hvis man bruger asian handicaps, så her er det altså tæt på at forskellen er ens!

 

Spread betting

 

En mere gennemgribende forskel er den ”spread betting”-tankegang, der går igen i al amerikansk sport. For dem der nu ikke har gjort så meget i amerikansk sport, så er et ”spread” altså et handicap, man pålægger et hold, f.eks. i NBA -7,5, dvs. at det pågældende hold altså skal vinde kampen med 8 for at spillet vinder. Derudover kan kampe også spilles ”straight up”, hvilket altså betyder spil på simpel sejr eller nederlag. Alle disse ”spreads” har det formål at holdene har lige chancer for en ”handicap-sejr”, hvilket altså i en ideel verden vil give odds 2, men hvilket i bookmaker terminologi typisk er et odds mellem 1,85 (hos bookmakere med højest profitmargen) til 1,95 (lavest profitmargen). Og det er altså en temmelig stor forskel, der betyder alverden, når det kommer til bundlinjen.

 

Sjældent værdi i favoritter lige på

 

Min fornemmelse er at en del hobbyspillere f.eks. i Danmark ikke forholder sig seriøst til spread betting, men i stedet spiller favoritter ”straight up” (også kaldet money line), og ofte placerer disse i doubler, tripler, firlinger osv. Dårlig ide, hvis man spørger mig.

Der er sjældent værdi i favoritspil lige på, og så hjælper det altså ikke ligefrem at man kombinerer ikke-værdi, ikke-værdi og ikke-værdi. Det giver faktisk endnu mere ikke-værdi!

 

Tjek spread-statistikken

 

Hvis man til gengæld følger de amerikanske ligaer nøje med spillebrillerne på, så ved man også at ud over de officielle stillinger og resultater, så er ”stillingerne” og ”resultaterne” for det enkelte hold ”against the spread” nok så væsentligt.

Og dette spread findes overalt, også i sportsgrene som baseball og ishockey, hvor det med få undtagelser står til 1,5. Kendskab til de forskellige sportsgrene skulle så til syvende og sidst gerne give den seriøse spiller tilstrækkeligt med værktøj til at kunne vurdere disse ”spreads”, drage fordel af dem der er ”forkert” sat, og derefter slå til, og vel at mærke slå til hos en bookmaker der giver et rimeligt odds, jvf. de meget forskellige profitmargener fra før.
 

NFL

NFL på Zulu har gjort en enorm forskel for kendskabet til amerikansk fodbold i Danmark. Også på betting-fronten har de direkte TV-kampe utvivlsomt medvirket til, at en del bookmaker-konti er blevet oprettet rundt omkring.

NFL er den af de 4 nævnte sportsgrene, som jeg personligt har mest kendskab til og som i bettingøjemed minder mest om den måde, jeg tackler almindelige fodboldkampe på. Dels spiller hvert hold kun 1 kamp om ugen, dels er 16 kampe pr. hold i grundspillet meget overskueligt, dels er mediedækningen intensiv.

Når der skal spilles på NFL lægger jeg mest vægt på:

- Odds movements: Hvis man har nogle klare holdninger til kampene, er det med at være tidligt ude; der kan f.eks. sagtens være flere points forskel i hvilket spread man kan få sig. F.eks. Pinnacle er ude med odds omkring 6 dage før hver spillerunde.

- Følg enkelte hold: Jeg har f.eks. med stor fornøjelse fulgt enkelte hold rigtigt tæt, og så ser man altså nogle mønstre, der giver gode muligheder for betting-overskud, det være sig på spread betting eller over/under spil.

- Specifikke matchups. Hold der er dårlige imod løb, mod hold der er gode til at løbe osv.

 

NBA

 

Mht. NBA må jeg skynde mig at sige, at jeg fortsat kun er en lærling, basket er ikke ”min” sport, og bliver det nok heller aldrig, jeg tror dog stadig at det kan lykkes at generere et fornuftigt resultat i det lange løb.

Styrkeforskellen i NBA er til at tage og føle på, derfor ved jeg af erfaring at man nemt kan være fristet til at spille Money Line-spil på hjemmebanefavoritter, hvilket i længden ikke vil føre til noget godt. Så for mig at se må man vove sig ud i spread betting, hvilket der jo heller ikke er noget i vejen med.

De ting der er vigtigst for mig, når jeg beskæftiger mig med NBA:

- ”Never go against the streak”: Hold vinder og taber ofte i serier, en gylden regel i amerikansk sport siger derfor også at man ikke skal spille imod serien. - plus-point og hjemmebane:

Jeg kan godt lide hjemmehold, der får point med sig i ”spread” – dvs. hvor udeholdet har handicap.

- ”Go against the hype”: Det er ikke nødvendigvis rentabelt at spille på Detroit Pistons, selvom de ofte vinder, omvendt er der faktisk tit penge at hente ved at spille mod dem og med et nydeligt ”spread”
 

NHL

NHL er en interessant størrelse, men samtidig også klart den mindste af disse 4 ligaer. Det kan nogle gange godt give nogle fordel, især hvis man finder sin strategiske indgangsvinkel. - Statistik for indbyrdes kampe indenfor den enkelte sæson:

Det er min klare oplevelse, at hold næmest kan ”eje” andre hold indenfor den enkelte sæson, dvs. de slår dem igen og igen, det er et parameter jeg altid checker (især selvfølgelig når sæsonen er kommet noget i gang).

- Målmænd: Det er ikke ligegyldigt hvilken målmand det enkelte hold stiller med (og de har altså et par at vælge i mellem).

En ishockey-målmand er sådan cirka det halve hold.

- Skader: Der er mange skader i NHL, og de betyder som i de andre sportsgrene naturligvis en hel del, se bare Philadelphia Flyers i denne sæson.
 

MLB

Med MLB TV har baseball fået en hel ny tilhængerskare i de seneste år. Rimeligt billigt kan man erhverve sig direkte adgang til samtlige kampe i fornuftig billedkvalitet. Og baseball som spilleobjekt er også interessant, om ikke af andre årsager så fordi det er amerikanernes ”sport of summer”, så det passer jo fint med at fodbolden i Europa går på lavblus.

Og med de førnævnte 162 kampe pr. hold pr. sæson, så er der sandt at sige noget at tage fat i... Men husk:

- Yankees vinder ikke alle kampe: Ja, der er altså nogle, der tror at fordi et hold har de klart bedste spillere, det største budget osv, ja så vinder de også alle kampe, det gør de altså ikke, og slet ikke når de skal spille 162 af slagsen. - Kampprogrammet: Baseballspillere er også mennesker, derfor kommer der også ofte form-reaktioner, f.eks. efter megen rejseaktivitet fra den ene ende af landet til den anden.

- Pitcher/batter-statistikker:

Det kunne f.eks. være om et hold rammer højrehåndede pitchere specielt godt, det kunne være om en given pitcher tidligere har haft problemer med spillere på modstanderholdet osv. Generelt er det vigtigt at kigge på pitcheren (kasteren) – som kan sammenlignes med en ishockey-målmand, mht vigtighed for holdet.

 

Statistikken

 

”Mariners er 12-14 når de spiller på søndage dagen efter et tab, og før en kommende serie på hjemmebane. Til gengæld er Angels 14-7 om søndage når de har en positiv samlet statistik, med kampen som den tredje i en serie, og med en højrehåndet pitcher.”

Afsnittet er fiktivt, men et realistisk eksempel på amerikanernes (fornuftige) statistik-fetish; sådan ser det faktisk typisk ud i amerikanske sports- og spille-medier forud for en baseball-kamp mellem Angels og Mariners! Statistik i amerikansk sport er uhyre væsentligt. Lige fra en pitchers ”record” mod et bestemt hold, til hvordan et andet hold reagerer når de skal flyve ”cross country” og spille back-to-back kampe.

 

(Detail-)-statistik vigtigt i amerikansk sport

 

Derfor vil jeg også normalt tillægge statistiske data lidt mere vægt i amerikansk sport end i øvrig sport, men ikke nødvendigvis de indlysende statistiske data, altså sådan noget som et godt hjemmehold mod et dårligt udehold.

Snarere lægger jeg vægt på detailstatistikker, et eksempel kunne være vejret og vindhastighed i forbindelse med over/under spil i baseball osv. Find evt. selv statistikker indenfor de forskellige sportsgrene, statistikker der kan give indikatorer af mulige værdispil. Men ikke bare gængse power ratings, dem kan enhver læse. Og det gør enhver – dvs. også bookmakeren.

 

Næste uge: ”VM – Strategi for en turnering”

 

I næste uge vil temaet være ”VM – strategi for en turnering”. Jeg vil her se på hvilke overvejelser, det kan være godt at gøre sig før en turnering som VM. En turnering, der byder på et væld af spilmuligheder, men også en turnering hvor tungen skal holdes lige i munden for at overskuddet kan sikres. Om 14 dage er temaet i øvrigt ”VM – optakt”.

Hvis I har nogle spørgsmål, kommentarer eller lignende er I meget velkomne. Mange hilsner og take care, Investor

De øvrige Investor-klummer kan findes her