NFL 2013/14: Stor optakt til ny sæson

NFL 2013/14: Stor optakt til ny sæson
Emne: Optakter
Af , Ons. 4. sep. 2013, 11:53
Denne side indeholder henvisnings-links.
+3
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Kommentarer (4) Til kommentarer

NFL-sæsonen 2013 står for døren - klæd dig selv på til sæsonen med den fyldige optakt begået af vores søsterside NFLXpert...

 

http://nflxpert.com/optakt/2013-14

 

Syv måneder er gået siden Baltimore Ravens på fornem vis satte trumf på et fantastisk slutspil med sejren over San Francisco 49ers i Super Bowl XLVII i Louisiana Superdome i New Orleans.

 

Som vanligt har offseason været begivenhedsrig – fra free agency, hvor penge blev kastet rundt til lovende spillere, mens veteranerne måtte se på fra sidelinjen uden mulighed for at score en stor, og ellers velfortjent, kontrakt over en uforudsigelig draft, der bød på historisk tidlige valg af offensive linjemænd og fravalg af quarterbacks, til sommerens mere dramatiske episoder, ført an af anholdelsen af Aaron Hernandez, mistænkt for overlagt mord.

 

Men nu er der atter football på programmet. Natten til fredag dansk tid indledes NFLs 2013-sæson i Denver, når de forsvarende mestre fra Ravens gæster Peyton Manning og Broncos, der er på jagt efter revanche for det dramatiske overtidsnederlag i slutspillet i januar.

 

Mange spørgsmål vil blive besvaret over de kommende fem måneder. kan Chip Kellys system fungere i NFL? Kan Tom Brady føre Patriots til endnu en sæson med mange sejre trods en total omvæltning af sin receivergruppe? Kan Andrew Luck tage skridtet tættere mod NFLs elite, som mange venter han vil gøre? Kan Robert Griffin III følge i Adrian Petersons fodspor og levere en stor sæson på trods af den alvorlige knæskade, han har kæmpet med gennem hele offseason? Kan Oakland Raiders vinde en kamp med det svageste roster ligaen har set i nyere tid? Står nogle af de store rekorder atter for fald – kan 2000-yard grænsen blive brudt på receiverpositionen, kan Michael Strahans sackrekord overleve endnu en sæson?

 

Og vigtigst af alt: Hvem hæver Vince Lombardi-trofæet i de sene nattetimer 2./3. februar, når Super Bowl XLVIII spilles på MetLife Stadium i New Jersey, i en kamp, der – afhængigt af vejret – kan blive afgørende for placeringen af fremtidige Super Bowls?

 

Vi har ikke alle svarene – men vi har masser af bud.

 

Slå forbi vores søsterside NFLXpert og deres store optaktssektion (http://nflxpert.com/optakt/2013-14), der over de seneste dage er blevet opdateret løbende, og nu står endeligt opdateret med fyldige previews af alle 32 hold – samlet over 200 siders Word-tekst – der giver bud på make-or-break spillere, gennembrudsspillere og rookies at holde øje med, samt bud på de enkelte holds records. Dertil kommer bud på udfaldet af de enkelte divisioner, samt slutspillet og prisuddelingen efter sæson.

 

Over de kommende dage vil desuden følge tips og analyser til såvel ugens kampe som sæsonspil, foruden power rankings og et preview af første runde.

 

Kort sagt: Klæd dig selv grundigt på til NFL-sæsonen 2013 på NFLXpert. Football is here!

Bookmaker anmeldelser