NBA-optakt 2017/18: Værdi i Pelicans i Western Conference

NBA-optakt 2017/18: Værdi i Pelicans i Western Conference
Emne: Optakter
Af , Ons. 11. okt. 2017, 15:58
Denne side indeholder henvisnings-links.
+3
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

NBA grundspil: 18. oktober 2017 - 11. april 2018. Hvert hold hold spiller 82 grundspilskampe - top 8 i hver konference spiller playoffs.

NBA Playoffs: 14. april 2018 - 17. juni 2018. Vinderen af hver konference mødes i NBA-finalerne.

Golden State Warriors vandt mesterskabet i sidste sæson efter en sejr over Cleveland Cavaliers på 4-1 i kampe.

NBA kan følges på TV2 Sport eller via NBA League Pass.

Relaterede emner, ordbog

Line

Kommentarer (4) Til kommentarer

En hektisk off-season er ved at have nået sin ende, og det betyder, at vi endelig kan se frem mod den kommende NBA-sæson. Igen i år står Golden State Warriors som en skræmmende storfavorit, som bookmakerne igen forventer vælter over alt modstand. Flere stjerner er gået sammen og har dannet nye superhold, mens andre hold står overfor en rebuilding-proces over flere sæsoner.

 

Sidste sæson var der Golden State Warriors og så alle andre. Hvad enten man var fan eller modstander af superholdet fra Oakland, måtte man bare tage hatten af for det, holdet var i stand til at præstere. Dette års off-season har dog været særdeles spændende og begivenhedsrig, da flere stjerner har skiftet klub, og nye potentielle superhold er dannet.

 

Western Conference er igen i år den hårdest besatte set fra et konkurrencedygtigt perspektiv, men Warriors er stadig holdet uden svagheder, og holdet de andre skal slå.

 

Læs Casper Eriksens optakt til Eastern Conference her. 

 

Golden State Warriors San Antonio Spurs Oklahoma City Thunder Houston Rockets Minnesota Timberwolves
Los Angeles Clippers Denver Nuggets New Orleans Pelicans Portland Trailblazers Memphis Grizzlies
Utah Jazz Los Angeles Lakers   Dallas Mavericks Sacramento Kings  Phoenix Suns 

NBA 2017/18 Western Conference Odds

Udvalgte odds på vinderen af Western Conference

Bedste odds Bookmaker
Golden State Warriors 1,35
888sport
Houston Rockets 7,50
Bet365
San Antonio Spurs 8,00
Bet365
Oklahoma City Thunders 15,00
Cashpoint
Minnesota Timberwolves 26,00
888sport
Denver Nuggets 67,00
888sport
Los Angeles Clippers 67,00
888sport

Forventet slutstilling i Western Conference 

Western Conference - top 8 går videre til slutspillet

  1. Golden State Warriors        

  2. San Antonio Spurs

  3. Oklahoma City Thunder

  4. Houston Rockets

  5. Minnesota Timberwolves

  6. Los Angeles Clippers

  7. Denver Nuggets

  8. New Orleans Pelicans

  9. Portland Trailblazers

  10. Memphis Grizzlies

  11. Utah Jazz

  12. Los Angeles Lakers

  13. Dallas Mavericks

  14. Sacramento Kings

  15. Phoenix Suns

 

 

 

Golden State Warriors

Forventet startopstilling:

PG: Steph Curry – SG: Klay Thompson – SF: Kevin Durant – PF: Draymond Green – C: Zaza Pachulia.

 

Transfers:

Ind: Jordan Bell (R), Chris Boucher (R), Omri Casspi (MIN), Michael Gbinije (DET), Georges Niang (IND), Nick Young (LAL).

 

Ud: Matt Barnes, Ian Clark (NOP), James McAdoo (PHI).

 

Styrker:

Golden State besidder vel nok den bedste offensiv, NBA nogensinde har set. Holdet råder over tre af ligaens absolut bedste skytter, og i sidste sæson førte man ligaen i både point pg, assist pg og field goal percentage. Foruden den skræmmende start 5’er har man efterhånden også fået etableret end glimrende bænk med rollespillere som Igoudala, McGee og Livingston. Holdets defensiv skal bestemt heller ikke undervurderes. I sidste sæsons grundspil havde Golden State ligaens næstbedste defensive efficiency (point tilladt pr. 100 boldbesiddelser) med 101.1 ppg - kun overgået af Spurs.

 

Svagheder:

Er der nogen? Det er meget svært at pege på deciderede svagheder hos de forsvarende mestre, men fysisk kan de muligvis udfordres. Center-positionen er den klart svagest besatte hos Golden State, hvor Zaza Pachulia og JaVale McGee netop kommer til at blive udfordret fysisk.

 

Forventninger:

Golden State Warriors går endnu engang ind til sæsonen som storfavoritter til NBA-titlen, og der skal virkelig også noget ekstraordinært til at slå det Oakland-baserede hold i en bedst af syv-serie. 65+ grundspilssejre og et sikkert 1 seed er målet, og det er også min klare forventning til Warriors. Linjen er over/under 68,5 sejr enkelte steder, hvilket trods alt virker højt. Jeg må desværre være kedelig og tilslutte mig mængden ift. forventninger - Golden State vinder både grundspillet og NBA-titlen.

 San Antonio Spurs

Forventet startopstilling:

PG: Tony Parker – SG: Danny Green – SF: Kahwi Leonard – PF: Pau Gasol – C: LaMarcus Aldridge.

 

Transfers:

Ind: Matt Costello (R), Rudy Gay (SAC), Darrun Hilliard (DET), Joffrey Lauvergne (CHI), Brandon Paul (R), Derrick White (R).

 

Ud: Joel Anthony, Dewayne Dedmon (ATL), David Lee, Jonathon Simmons (ORL).

 

Styrker:

Spurs er et ligaens mest rutinerede og homogene mandskaber, hvis defensive styrke altid gør dem relevante, når der skal snakkes mesterskabsaspiranter. Gregg Popovich har stået i spidsen for San Antonio siden 1996 – han er af mange anerkendt som værende den bedste træner i NBA grundet sine lederevner, fem mesterskaber og evne til at disponere sine spilleres kræfter og enkelte styrker.

 

I Kahwi Leonard har man en superstjerne (bookmakernes MVP-favorit), der bare forbedrer sig år efter år. Popovich filosofi bygger på masser af boldbevægelse, hvor den mest frie spiller tager afslutningen og ikke nødvendigvis stjernespilleren. Jeg glæder mig samtidig meget til at se, hvad Popovich kan få ud af en type som Rudy Gay. 

 

Svagheder:

Flere af holdets profiler er ved at være i karrierens efterår, og et generationsskifte er langsomt ved at finde sted. Spillere som Tony Parker, Pau Gasol og Manu Ginobilli vil få brug for flere minutter på bænken, men dette skal man dog ikke lægge for meget i.

 

Popovich har allerede fået spillet flere af de yngre spillere ind på holdet, uden at det har kostet i det lange løb, hvilket illustrerer hans taktiske kunnen. Bredden er stor, men sidste sæsons playoff-exit til Warriors illustrerede tydeligt betydningen af Kahwi Leonard. Med tabet af Simmons, Dedmon og Lee mister har man også mistet lidt fysik. 

 

Forventninger:

Spurs er synonym med slutspilsbasket - holdet har vundet 50+ kampe de seneste 18 sæsoner. De er altid at finde i toppen af Western Conference, og i år bør bestemt ikke være anderledes. Sammen med Houston og Oklahoma bør de være de eneste realistiske bud på hold, der kan true Warriors i kampen om 1 seed. Jeg tvivler dog på, at Spurs vil jagte 1 seed – hellere en solid 2.plads og friske startere i slutspillet. Nogle amerikanske medier har Oklahoma som førsteudfordrer til Warriors, men jeg synes personligt, at det er lidt for tidligt at gøre dem bedre end Spurs uden at have set dem spille sammen. 

 

Oklahoma City Thunder 

Forventet startopstilling:

PG: Russell Westbrook – SG: Andre Roberson – SF: Paul George – PF: Carmelo Anthony – C: Steven Adams.

 

Transfers:

Ind: Bryce Alford (R), Carmelo Anthony (NYK), Markel Brown, Isaiah Canaan (CHI), Raymond Felton (LAC), Terrance Ferguson (R), Paul George (IND), Daniel Hamilton (R), Dakari Johnson (R), Patrick Patterson (TOR), Rashawn Thomas (R).

 

Ud: Norris Cole, Taj Gibson (MIN), Enes Kanter (NYK), Doug McDermott (NYK), Victor Oladipo (IND), Domantas Sabonis (IND).

 

Styrker:

Vanvittig starting line-up med tre stjernespillere, der kan levere både offensivt og defensivt. Med tilføjelsen af Paul George og Carmelo Anthony er Oklahoma igen en uhyggelig størrelse. Vi så, hvor langt Westbrook alene kunne bringe dem, og nu har man tilført en ekstraordinær mængde firepower, der bringer Oklahoma tilbage i mesterskabskampen. Defensivt er holdet også enormt stærkt stillet, særligt ift rebounds, og det kommer til at kræve meget at producere point imod Oklahomas start 5’er.

 

Chesapeake Arena er samtidig en af NBAs mest livlige hjemmebaner og et utroligt svært sted at spille. Westbrook har samtidig forlænget sin kontrakt med Oklahoma for yderligere fem år – den største kontrakt i NBAs historie. Over de næste seks år vil han tjene knap 1,5 milliard kroner, altså omkring 670.000 kroner om dagen.

 

Svagheder:

Bredden har tidligere været et ømt punkt for Oklahoma, specielt når Westbrook skulle have pauser. Tilføjelsen af Paul George og Carmelo Anthony giver dog langt mere dybde rent offensivt, men under kurven vil Steven Adams blive presset fysisk, nu hvor Enes Kanter er røget til New York. Med stjerner kommer egoer - Westbrook skal nok lige vænne sig til ikke at være altdominerende i angrebet længere. Overall har holdet dog ganske få svagheder.

 

Forventninger:

Sikke et arbejde Oklahomas General Manager, Sam Presti, har leveret i denne offseason. Fra at have et mandskab der var på vej ud billedet, og som kun var relevante takket være en vanvidssæson fra Westbrook, står man nu med et decideret superhold. Oklahoma skal frygtes af alle. Holdet er "loadet" med profiler, der kan spille i begge ender af banen. At have en spiller som Carmelo Anthony som tredje violin i offensiven siger lidt om holdets kvalitet. Thunder-fansene må gnide sig selv i hænderne.

Houston Rockets 

Forventet startopstilling:

PG: Chris Paul – SG: James Harden – SF: Trevor Ariza – PF: Ryan Anderson – C: Clint Capela.

 

Transfers:

Ind: Tarik Black (LAL), Demetrius Jackson (BOS), Chris Johnson, Shawn Long (PHI), Luc Mbah a Moute(LAC), Cameron Oliver (R), Chris Paul (LAC), Zhou Qi (R), Tim Quarterman (POR), P.J. Tucker (TOR).

 

Ud: Patrick Beverley (LAC), Sam Dekker (LAC), Montrezl Harrell (LAC), Louis Williams (LAC), Kyle Wiltjer (TOR).

 

Styrker:

Mike D’Antonis offensive spillestil anført af James Harden viste sig at være dødbringende. Holdet regnede 3’ere ind og spillede enormt underholdende basket. Nu har man hentet en af ligaens bedste og mest rendyrkede point guards i Chris Paul, hvilket er en enorm forstærkning. Offensivt bør holdet fortsat være et mareridt for modstandere, om end tempoet muligvis sænkes en smule med Chris Paul.

 

Svagheder:

Holdet mistede lidt bredde, da man måtte sige farvel til bla. Lou Williams, Patrick Beverly, Sam Dekker og Montrezl Harrell i tradet med CP3. Defensivt er Houston også stadig et godt skridt under både Warriors og Spurs, da man blot rangerede som nummer 17 i defensive efficiency.

 

Forventninger:

Får Houston Harden/Paul-kombinationen til at spille, kan de meget vel blive en legitim trussel i Western Conference. Tilgangen af Chris Paul bør hæve Houstons niveau yderligere, men defensiven bør stadig give dem større problemer, end man vil se hos Warriors, Spurs og Oklahoma. Af denne grund tror jeg, at Houston vil lande lige under de ovennævnte mandskaber. Sejrene skal dog nok vælte end - hånd i hånd med statsene fra Harden og Paul. 

 

Minnesota Timberwolves 

Forventet startopstilling:

PG: Jeff Teague – SG: Andrew Wiggins – SF: Jimmy Butler – PF: Gorgui Dieng – C: Karl-Anthony Towns-

 

Transfers:

Ind: Aaron Brooks (IND), Anthony Brown, Jimmy Butler (CHI), Jamal Crawford (LAC), Marcus Georges-Hunt (ORL), Taj Gibson (OKC), Justin Patton (R), Jeff Teague (IND), Melo Trimble (R).

 

Ud: Omri Casspi (GSW), Kris Dunn (CHI), Jordan Hill, Zach LaVine (CHI), Adreian Payne (ORL), Nikola Pekovic, Ricky Rubio (UTA), Brandon Rush (MIL).

 

Styrker:

Stor bredde og glimrende fysik. Minnesota har stjerner i Karl-Anthony Towns og Jimmy Butler, der alene bør kunne føre holdet til slutspillet for første gang siden 2003-2004-sæsonen. Tom Thibodeau har nu haft en sæson til at etablere den unge kerne, og han kender i forvejen spillere som Butler og Gibson fra sin tid i Chicago. Timberwolves må komme ind til sæsonen som et af de mest sultne og motiverede mandskaber, da fremtiden ser meget lys ud.

 

Svagheder:

Forventningspresset er højt, og holdet skal levere fra start. Forsvaret sejlede til tider i sidste sæson på trods af coach Thibodeaus anerkendte defensive egenskaber. Det bliver holdets store udfordring at få løst. Jimmy Butler må forventes at tage ansvar og forbedre den defensive rating.

 

Forventninger:

At forvente Minnesota slutter som 5. seed efter 14 år uden slutspilsbasket, hvor Kevin Garnett blev ligaens MVP, virker måske en smule overmodigt, men ikke hvis man kigger på spillermaterialet. Man er godt dækket ind på samtlige positioner med en glimrende blanding af unge og rutinerede, stjerner og rollespiller. Timberwolves bliver et af de mest underholdende mandskaber at følge i den kommende sæson, og det bør klart munde ud i slutspilsbasket. Minnesota er et lille marked, men man kan meget vel have samlet et nyt superhold i det kolde nord.

 

Los Angeles Clippers 

Forventet startopstilling:

PG: Patrick Beverly – SG: Austin Rivers – SF: Danilo Gallinari – PF: Blake Griffin – C: DeAndre Jordan.

 

Transfers:

Ind: Patrick Beverley (HOU), Sam Dekker (HOU), Jawun Evans (R), Danilo Gallinari (DEN), Montrezl Harrell(HOU), DeAndre Liggins (DAL), Marshall Plumlee (NYK), Willie Reed (MIA), Milos Teodosic (R), Sindarius Thornwell (R), Lou Williams (HOU), Jamil Wilson (R).

 

Ud: Alan Anderson, Brandon Bass, Jamal Crawford (MIN), Raymond Felton (OKC), Luc Mbah a Moute (HOU), Chris Paul (HOU), Paul Pierce, J.J. Redick (PHI), Marreese Speights (ORL), Diamond Stone (CHI).

 

Styrker:

Fysisk et af ligaens stærkeste mandskaber, særligt under kurven. Defensivt er man godt stillet med specialister i DeAndre Jordan og den lille pitbull, Patrick Beverley. Overordnet set har Clippers en god bredde, hvor spillere som Lou Williams er guld værd. Ydermere er vejret i Los Angeles lukrativt for mange, hvilket meget vel kan medvirke til at lokke flere profiler til klubben. 

 

Clippers har i den grad flere forskellige "trade assets". Blake Griffin er, på trods af skadesproblemer, stadig en stjernespiller, der på sine gode dage er noget nær umulig at dække op. 

 

Svagheder:

Med afgangen af Chris Paul mistede man ikke alene holdets eneste reelle superstjerne, men også manden med overblikket, der bandt offensiven sammen – et trade der meget vel kan komme til at gøre mere ondt på Clippers end som så, og titeldrømmene er bestemt lagt på hylden for nu.

 

Mange nye spillere skal spilles ind på holdet og finde deres rolle. Ydermere har flere af holdets profiler haft mange skadesproblemer i årenes løb. Offensivt er holdet enormt svækket ift. sidste sæson, da man også har sagt farvel til skytterne Jamal Crawford og J.J Reddick.

 

Forventninger:

Man kan ikke undgå at være en smule bekymret for Clippers. Trekløveren med Paul, Griffin og Jordan, det såkaldte 'Lob City', slog aldrig rigtig igennem - til dels på grund af skaderne, der altid ramte disse, når man kom til playoffs. Kan holdet holde sig skadesfri, har de stadig kvalitet nok til at nå slutspillet, men der er ikke råd til mange svipsere. Der er mange om buddet i Western Conference, og Clippers bør komme til at kæmpe med om pladserne i den tunge ende af top 8. Jeg ville dog blive meget overrasket, skulle Clippers glippe slutspillet.

 

Spiltanker: Clippers kvalificerer sig til slutspillet til odds 1,55 hos 888sport

Tabet af Chris Paul kommer til at gøre på Clippers, men holdet har alligevel for meget kvalitet til at ende uden for top 8. Oddset er måske lige på grænsen, men man skal bestemt ikke gøre Clippers dårligere, end de er. 

Denver Nuggets 

Forventet startopstilling:

PG: Emmanuel Mudiay – SG: Will Barton – SF: Wilson Chandler – PF: Paul Millsap – C: Nikola Jokic.

 

Transfers:

Ind: Josh Childress, Torrey Craig (R), Tyler Lydon (R), Trey Lyles (UTA), Paul Millsap (ATL), Monte Morris (R).

 

Ud: Danilo Gallinari (LAC), Roy Hibbert, Mike Miller.

 

Styrker:

Enorm bredde – Denver har ingen deciderede superstjerne, men muligvis en kommende i Nikola Jokic, samt en nyligt erhvervet All Star-profil i Paul Millsap. Holdet er spækket med talent og kan, med lidt god ledelse, trade sig til endnu en profil og blive rigtig relevante. Flere af de helt unge har fået den fornødne NBA-erfaring, hvilket bør bære frugt.

 

Denver kan stille med mange forskellige, men stærke line-ups, der samtidig vil gøre det sværere for modstanderne at forberede sig på. Holdet virker utrolig godt sammensat. Millsap er en undervurderet All Star, der netop kan tage Nuggets skridtet videre og for alvor gøre dem relevante. 

 

Svagheder:

Nuggets har de sidste mange år været alt for ustabile. Den ene dag vinder man som store underdogs på udebane, hvorefter man smider næste hjemmekamp imod et bundhold. Dette kan meget vel skyldes de unge spilleres manglende erfaring. Pepsi Center er kendt for sin tynde luft, hvilket giver hjemmeholdet en lille fordel – de sidste par sæsoner har hjemmebanen dog været utrolig død.

 

Forventninger:

Sidste sæson missede Denver playoffs med blot én sejr, men nu må det være. Konkurrencen er hård, men ganske få hold kan stille med den bredde, som Nuggets kan. Bredden bør blive udslagsgivende over et grundspil på 82 kampe, hvor de ekstra kræfter sikrer fansene noget at juble af i form af slutpilsbasket i Colorado.

 

 

New Orleans Pelicans 

Forventet startopstilling:

PG: Rajon Rondo – SG: Jrue Holiday – SF: Dante Cunnningham – PF: Anthony Davis – C: DaMarcus Cousins.

 

Transfers:

Ind: Tony Allen (MEM), Ian Clark (GSW), Charles Cooke (R), Frank Jackson (R), Jalen Jones (R), Perry Jones III, Darius Miller, Rajon Rondo (CHI), Martell Webster.

 

Ud: Quinn Cook (ATL), Tim Frazier (WAS), Donatas Motiejunas, Quincy Pondexter (CHI), Axel Toupane.

 

Styrker:

To af verdens bedste "Big men" under kurven – Anthony Davis og DeMarcus Cousins. Anthony Davis er en superstjerne, der er fremragende i begge ender af banen og kan skyde 3’ere, og Cousins er et fysisk bæst. Kan man holde begge stjerner tilfredse, få sammenspillet mellem dem til at fungere, og rotere så mindst én af er på banen konstant, så er holdet godt stillet.

 

Svagheder:

Holdet mangler deciderede skytter til at sprede gulvet. Man har hentet Rajon Rondo i Bulls, der er en horribel skytte, men en god boldfordeler. Holdet bliver dog alt for endimensionelt og sårbart, hvis ikke man får tradet sig til dygtige guards. Både Rondo og Jrue Holiday har samtidig været hårdt plaget af skader.

 

Forventninger:

Pelicans har flere gange været ofre af at være i Western Conference. Med stjerner som Davis og Cousins vil alt andet end playoffs dog være en skuffelse. Cousins kan måske trades til 2-3 dygtige skytter, hvis samarbejdet med Davis ikke fungerer. Pelicans kommer til at kæmpe om de sidste pladser i playoff, hvor 1. runde-modstanderen formentlig så vil hedde Warriors, Spurs, Oklahoma eller Houston. Jeg tror dog på, at vi vil se et forbedret Pelicans-hold i denne sæson, som måske kan overraske og ramme slutspillet.

 

New Orleans Pelicans over 39,5 sejre i grundspillet til odds 1,85 hos Nordicbet

Med stjerner som Anthony Davis og DaMarcus Cousins, der bør være bedre sammenspillet, skal Pelicans være med i opløbet til playoffs. Jeg tror på overraskelsen i form af slutspil, men over 39,5 sejre er det mere forsigtige bud - 1,85 virker dog godt betalt og tillader 42 nederlag. 
Læs eksperttip her.
 

 

 

Portland Trailblazers 

Forventet startopstilling:

PG: Damian Lillard – SG: C.J McCollum – SF: Evan Turner – PF: Noah Vonleh – C: Jusuf Nurkic.

 

Transfers:

Ind: Zach Collins (R), Archie Goodwin (BKN), Anthony Morrow (CHI), Caleb Swanigan (R), C.J. Wilcox.

 

Ud: Allen Crabbe (BKN), Festus Ezeli, Tim Quarterman (HOU).

 

Styrker:

Glimrende starting line-up. Portland har en fremragende backcourt med Damian Lillard, der flere gange er blevet snydt for All Star-udtagelser, og C.J McCollum – begge kan brænde fuldstændig bag 3p-linjen. Tilføjelsen af Nurkic gav samtidig holdet tiltrængt styrke under kurven, hvor LaMarcus Aldridge var savnet.

 

Svagheder:

Man er meget afhængig af Lillard og McCollum til at producere pointene. Spillere som Turner, Aminu og Vonleh er ekstrem ustabile i deres præstationer, hvilket naturligvis smitter af på holdets resultater. En solid power forward kunne føre holdet langt, men Portland er et lille marked, og stjernerne flokkes ikke ligefrem til.

 

Forventninger:

Man ved aldrig helt, hvad man får med Portland. I perioder kan de spille drømmebasket takket være Lillard og McCollum. Nurkic viste sig dog at være en fremragende forstærkning, og holdet kan meget vel sikre playoff-basket. Lillard skal dog for alt i verden holde sig skadesfri. Jeg har Portland lige uden for slutspillet, men det er nok det hold, hvor min tvivl er størst. Hjemmebanen er god, profilerne er der og i år med mere erfaring, men i år er der bare for mange andre om buddet.

 

Memphis Grizzlies 

Forventet startopstilling:

PG: Mike Conley – SG: Ben McLemore – SF: Tyreke Evans – PF: – C: Marc Gasol.

 

Transfers:

Ind: Dillon Brooks (R), Mario Chalmers, Tyreke Evans (SAC), Vince Hunter (R), Ben McLemore (SAC), Jeremy Morgan (R), Ivan Rabb (R), Kobi Simmons (R), Rade Zagorac (R).

 

Ud: Tony Allen (NOP), Vince Carter (SAC), Zach Randolph (SAC).

 

Styrker:

Memphis har fået tilført nogle unge og atletiske guards, der bør komplimentere holdets rutinerede kerne godt. Man har en tendens til at undervurdere Grizzlies, men holdet ender ofte i playoffs. Marc Gasol og Mike Conley er ikke de mest flamboyante stjerner, men begge er enormt produktive. Måske kan Chandler Parsons samtidig finde sit gamle jeg.

 

Svagheder:

Memphis har flere år været kendt for deres effektive "grit and grind"-spillestil med hårdt defensivt pres og inside-out offensiv. Nu har man mistet to defensive ankermænd i Zach Randolph og Tony Allen, som man ikke bare lige erstatter. Forsvaret kan blive en udfordring for Coach Fizdale.

 

Forventninger:

Memphis kan sagtens nå slutspillet med deres nuværende trup og ja, måske undervurderer man dem igen. Konkurrencen er dog så hård i Western Conference, at hvis ikke man får sammenspillet et nyt forsvar, så bliver det umådelig svært at klare cuttet.

Utah Jazz 

Forventet startopstilling:

PG: Ricky Rubio – SG: Rodney Hood  – SF: Joe Ingles – PF: Derrick Favors – C: Rudy Gobert.

 

Transfers:

Ind: Tony Bradley (R), Eric Griffin (R), Jonas Jerebko (BOS), Donovan Mitchell (R), Royce O'Neale (R), Ricky Rubio (MIN), Thabo Sefolosha (ATL), Ekpe Udoh, Nate Wolters.

 

Ud: Boris Diaw, Gordon Hayward (BOS), George Hill (SAC), Trey Lyles (DEN), Shelvin Mack (ORL), Jeff Withey (DAL).

 

Styrker:

Jerndefensiv - man virkelig skal slide for hvert eneste point imod Utah. Under kurven er holdet rigtig godt besat med fysisk stærke Derrick Favors og den 216 cm høje, franske stjerne, Rudy Gobert. Holdets bredde er rigtig fin med glimrende rollespillere. Utah har en evne til at trække tempoet helt ud af kampene og gøre dem mere tætte, end de muligvis burde være.

 

Svagheder:

Holdets største stjerne, Gordon Hayward, er smuttet til Boston og efterlader et tomrum. Han var manden, der producerede pointene, men hvem skal tage over? Ricky Rubio er ikke en scorer, og Joe Johnson er blevet 36 år. Offensiven er holdets akilleshæl. Dante Exum er samtidig ude for det meste af sæsonen med en skade. 

 

Forventninger

Utah imponerede voldsomt med 51 sejre i sidste sæson, men playoffs bør ikke være inden for rækkevidde, når ens bedste spiller er Rudy Gobert. Han er ekstrem dygtig, men har brug for hjælp i offensiven. Tabet af Hayward og George Hill bliver svært at klare.

 

Spiltanker: Utah Jazz når IKKE slutspillet til odds 1,50 hos Bet365

Konkurrencen i Western Conference er benhård, og det kommer til at kræve mange sejre at nå slutspillet. Jeg synes simpelthen Utah er for begrænset rent offensivt til, at jeg kan se dem ramme slutspillet. Men om værdien rækker sig til en hel sæson, er svært at spå om.

Los Angeles Lakers 

Forventet startopstilling:

PG: Lonzo Ball – SG: Jordan Clarkson/Kentavious Caldwell-Pope  – SF: Brandon Ingram – PF: Julius Randle – C: Brook Lopez.

 

Transfers:

Ind: Lonzo Ball (R), V.J. Beachem (R), Vander Blue, Andrew Bogut, Thomas Bryant (R), Kentavious Caldwell-Pope (DET), Alex Caruso (R), Josh Hart (R), Kyle Kuzma (R), Brook Lopez (BKN), Briante Weber (CHA), Stephen Zimmerman (ORL).

 

Ud: Tarik Black (HOU), Timofey Mozgov (BKN), David Nwaba (CHI), Thomas Robinson, D'Angelo Russell (BKN), Metta World Peace, Nick Young (GSW).

 

Styrker:

Holdet har fået tilført en rutineret profil og leder i Brook Lopez samt en af de mest spændende rookies i Lonzo Ball, der er blevet sammenlignet med selveste Jason Kidd grundet hans bold-IQ og uselviske stil. Holdets sammensætning virker knap så rodet som i sidste sæson, og spillerne bør være friske og ekstremt motiverede.

 

Svagheder:

Holdet er meget ungt og mangler simpelthen rutine. Potentialet er enormt, men holdet har brug for tid. Lakers tillod modstanderen 111.5 point pr. kamp i sidste sæson – selvom defensiven bør forbedres med Lopez, Caldwell-Pope og Ball, mangler man noget fysisk styrke.

 

Forventninger:

Lakers er måske det største marked i hele NBA grundet klubbens historie og vejret i Los Angeles, og spillere som LeBron James og Paul George rygtes til klubben i næste sæson. Det bliver virkelig spændende at følge Lakers' rising stars, men der er et stykke vej til playoffs.

 

Spiltanker: Lonzo Ball vinder Rookie of the Year til odds 3,50 hos Bet365

Lonzo Ball er bookmakernes favorit til at vinde Rookie of the Year. Han har været meget i medierne, grundet sin meget vokale far, deres 'Big Baller Brand' og hans lidt atypiske stil. Han er ikke en scorer, men er derimod glimrende til at assistere sine medspillere og har et fremragende blik for spillet. Hans uselviske spillestil kan vinde mange hjerter. Men er det nok med et så stærkt et rookie-felt som i år?

 

Dallas Mavericks

Forventet startopstilling:

PG: Dennis Smith Jr. – SG: Wesley Matthews – SF: Harrison Barnes – PF: Dirk Nowitzki – C: Nerlens Noel.

 

Transfers:

Ind: Brandon Ashley (R), Gian Clavell (R), P.J. Dozier (R), Maxi Kleber (R), Josh McRoberts (MIA), Johnathan Motley (R), Dennis Smith Jr. (R), Jeff Withey (UTA).

 

Ud: Nicolás Brussino (ATL), A.J. Hammons (MIA), DeAndre Liggins (LAC), Jarrod Uthoff (IND).

 

Styrker:

Mavericks har en god kombination af veteraner, unge talenter og solide rollespillere. Yogi Ferrell er en dygtig spiller, der kom lidt ud af ingenting i sidste sæson. Samtidig ramte holdet lidt af en jackpot, da de draftede den atletiske Dennis Smith Jr. som nummer 9 i årets NBA-draft. Mavericks har ikke lavet mange ændringer ift. sidste sæson, og de bør dermed være godt sammenspillet.

 

Svagheder:

Mavericks mangler profiler. Dirk Nowitzki er en levende legende, men den store tysker er efterhånden blevet 39 år og har brug for flere minutter på bænken. Rick Carlisles tropper er ikke decideret ringe i hverken offensiven eller defensiven, men heller ikke bemærkelsesværdigt gode, og man mangler stjernen, der skal aftage Nowitzki, hvis karriere synger på sidste vers.

 

Forventninger:

Dallas har flere spændende navne, der sagtens kan løfte deres niveau yderligere, men truppen mangler simpelthen en decideret stjerne, og dette er Harrison Barnes langt fra. Et generationsskifte lurer om hjørnet med Nowitzkis karriestop, og den kommende sæson bør ikke blive spektakulær for 2010/2011-mestrene. Ingen slutspil.

 

Sacramento Kings

Forventet startopstilling:

PG: George Hill – SG: Bogdan Bogdanovic – SF: Justin Jackson – PF: Zach Randolph – C: Willie Cauley-Stein.

 

Transfers:

Ind: Bogdan Bogdanovic (R), Vince Carter (MEM), Jack Cooley, De'Aaron Fox (R), Harry Giles (R), George Hill (UTA), Justin Jackson (R), Frank Mason III (R), Zach Randolph (MEM), JaKarr Sampson.

 

Ud: Arron Afflalo (ORL), Darren Collison (IND), Tyreke Evans (MEM), Langston Galloway (DET), Rudy Gay (SAS), Ty Lawson, Ben McLemore (MEM).

 

Styrker:

Sacramento har op til denne sæson fået tilført masser af rutine med nytilkomne Zach Randolph, George Hill, samt NBAs alderspræsident og vel nok bedste dunker gennem tiden, Vince Carter. I D’Aaron Fox har man samtidig en rookie, der ekstrem atletisk og en glimrende scorer. Ingen forventer, at Kings når slutspillet, hvilket mindsker noget af presset på spillerne.

 

Svagheder:

For ung og for gammel – dette beskriver nogenlunde Kings’ profiler. Holdet lider stadig af DeMarcus Cousins-tradet, hvor man sendte en af ligaens absolut bedste og mest dominerende centerspillere væk og fik skrammel retur. Ledelsens beslutninger har kostet dyrt på banen, hvor man år efter år må sukke langt efter slutspillet. Den nuværende trup har spændende navne, men som helhed har man få spidskompetencer.

 

Forventninger:

Det ville intet mindre end en sensation, skulle Sacramento nå slutspillet i år. D’Aaron Fox bliver utrolig spændende at følge i de kommende år, men skulle han slå igennem, trader holdets GM, Vlade Divac, ham sikkert for ingenting. Man under Sacramento succes, men denne sæson skal bruges til genopbygning.

 

Phoenix Suns 

Forventet startopstilling:

PG: Eric Bledsoe – SG: Devin Booker – SF: T.J Warren – PF: Jared Dudley – C: Tyson Chandler.

 

Transfers:

Ind: Anthony Bennett, Josh Jackson (R), Mike James (R), Alec Peters (R), Davon Reed (R).

 

Ud: Leandro Barbosa, Ronnie Price.

 

Styrker:

Phoenix besidder en god og atletisk offensiv, hvor især Devin Booker skal nævnes. I sidste sæson snittede han 22,1 point pr. kamp og lavede 70 point i en kamp. Josh Jackson er nyt spændende navn, og Phoenix-truppen har fremtiden foran sig, men man mangler stadig en del.  

 

Svagheder:

Phoenix' store svaghed er defensiven. Man tillod i sidste sæson 113,5 point pr. kamp - flest af samtlige hold. Man blev mast under kurven, så snart Tyson Chandler skulle have pause. Det unge og urutinerede Suns-mandskab vil formentlig stå overfor samme problemer i den kommende sæson.

 

Forventninger:

Phoenix spiller high-pace basket og er generelt et sjovt hold at se til trods for deres vaklende defensiv. Kyrie Irving var rygtet til klubben, men skæbnen ville det anderledes. Phoenix skal primært tanke ekstra erfaring til den unge kerne, hvor det ikke helt kan udelukkes, at man vil begynde at "tanke" sidst på sæsonen for bedre draft-muligheder. Playoffs bør ikke være realistisk 

Bookmaker anmeldelser