Sponsoreret indhold fra Danske Spil

EOddset har tegnet det første enkeltsponsorat af en eSportsudøver. Det drejer sig om den kvindelige eSportspiller, Michaela ”Mimi” Lintrup, som netop nu rangerer som Danmarks bedste, kvindelige Counter-Strike-spiller.

I forbindelse med weekendens ESL Pro League Finals i Odense præsenterer EOddset sponsoratet af Danmarks bedste kvindelige Counter-Strike spiller, Michaela "Mimi" Lintrup. EOddset har også partnerskaber med hold som North og Heroic, men Danske Spil-brandet har aldrig tidligere tegnet sponsorater med enkelte udøvere. Indtil nu.

- Vi er utrolig glade og stolte over sponsoratet af ”Mimi”, som lige nu må betegnes som den bedste, kvindelige Counter-Strike-spiller i Danmark, siger Rasmus Simonsen, Brand Manager for EOddset, og fortsætter:

- ”Mimi” er en dygtig CS-spiller, men hun er også en god rollemodel, og det er noget, vi som brand rigtig gerne vil støtte op om. Vi håber, at vi med sponsoratet af ”Mimi” kan være med til at skubbe kvinderne frem i eSportsverdenen og give spillere som hende en hjælpende hånd.

Der er ingen tvungen kønsopdeling i eSport, og på nuværende tidspunkt er der meget få blandede hold. Det skyldes blandt andet, at kvinderne ikke har spillet på helt samme niveau som mændene, men det håber ”Mimi”, at hun kan ændre på.

Indtil efteråret 2017 har hun spillet på verdens bedste Counter-Strike-hold for piger, Team Secret, men hun er nu gået solo.

- Jeg vil gerne spille med de bedste – uanset om det er kvinder eller mænd. Og det er derfor, at jeg lige nu ikke har et hold, men spiller for mig selv. Med det her sponsorat i ryggen kan jeg fastholde mit fokus på at dygtiggøre mig, siger Michaela "Mimi" Lintrup og tilføjer, at hun håber, at hun kan være med til at vise vejen for flere kvindelige esportsudøvere.

- Jeg har det godt med, at andre piger kan se mig spille Counter-Strike på højt niveau, for på den måde kan jeg måske være med til at bryde nogle barrierer for andre piger, der også gamer. Men jeg sidder ikke og tænker på, at jeg er kvinde, når jeg spiller. Det synes jeg heller ikke, andre skal. Det skal handle om evner og ikke køn, siger Michaela "Mimi" Lintrup.

Det er dog ikke blodigt alvor for Mimi i weekenden i Odense. Her spiller hun kun for sjov mod de mange besøgende, der lægger vejen forbi EOddsets stand.

For yderlige information:
Danske Spils pressetelefon: 30851785
Rasmus Simonsen, EOddset Brand Manager, tlf.: 50502563