Ishockey: Metal Ligaen er tilbage på dansk TV i aften hvor TV2 Zulu viser Blue Fox Herning mod Aalborg Pirates. Se hvad Jimmy Bøjgaard siger, og se BetXperts tip.

Hockey is back on TV!


Hell Yeah - endelig er der igen dansk ishockey på TV, når TV2 Zulu onsdag aften kl 19.00 åbner for studiet i Hockey Night.

Planen er, at ZULU sender 7 kampe i november og december, startende med kampen onsdag aften fra Herning, hvor Aalborg Pirates kommer på besøg. I starten af det nye år skifter TV2 sendefladen ud fra ZULU til den nye sportskanal, der kommer fra TV2.

Kendte kommentatorer til kampene

Til at guide seerne igennem kampene har TV2 hentet et par gamle kendinge i ishockeysporten. Det er nemlig Jimmy Bøjgaard og Lasse Degn, der skal kommentere kampene i løbet af sæsonen.

- Jeg er begejstret over, at ishockeyen er tilbage på TV 2. Det er her, den hører til. TV 2 har lagt platforme til nogle af de mest succesrige fortællinger i dansk ishockey. Min første TV 2-opgave var faktisk ishockey fra OL i Nagano i 1998, og siden havde vi med pæne tal på ZULU fra OL i Salt Lake City 2002 og Torino 2006, siger TV 2s ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard til tv2.dk

Jimmy Bøjgaard glæder sig som et lille barn til at komme igang med kampene, og vi skal nok forvente at komme tættere på end vi nogensinde har været før.

- Rent fagligt glæder jeg mig til at tage hul på opgaven med at rulle ishockeyen ud på TV 2. Vi har landet et godt produktions-setup og tilknyttet landets bedste sportsproducere. Vi har hyret den respekterede Lasse Degn som ekspertkommentator – en mand, som har prøvet alt i liga og på landshold indenfor ishockey. Vores ambition er at gøre dækningen nærværende, faglig og entusiastisk. Vi skal i omklædningsrummet, med ind i spiller- eller straffeboksen og så har vi mikrofoner på dommerne, og fuld adgang til at høre deres hemmelige snakke efter f.eks. et slagsmål. Seerne skal helt tæt på, siger Jimmy Bøjgaard til tv2.dk

Eksperttips

BetXperts brugere skal selvfølgelig ikke snydes for tips til disse TV-kampe, og BetXperts egen ishockeyekspert Mike Larsen har taget et kig på kampen mellem Blue Fox Herning og Aalborg Pirates (Match Center for odds, nyheder etc):

Herning Blue Fox - Aalborg Pirates 2: Odds 3,5 hos Bet365*

Liga-toer Herning er favorit grundet hjemmebane. Aalborg er dog næsten skadesfri til kampen og gode på udebane, så chancen for nordjysk udesejr er der bestemt. Værdi i overraskelsen.
Læs hele tip-analysen

Mike har indtil videre klaret et overskud på 8,90 units og en tilbagebetaling på 125% for de 36 kampe han er kommet med analyser på i denne nye sæson, der startede i slutningen af september. Trods en nærmest miserabel sæsonstart, hvor marginalerne gik ham imod, så har han genfundet takterne.

Samlet set ligger Mike med en TBP på 114% efter 735 ishockeytips i sin karriere på BetXpert.

Til kampen, der spilles onsdag aften har Mike bl.a. kigget på et spil på under 5,5 mål. Begge hold har en stærk målmand, der normalt ikke lukker mange mål ind. Derudover spiller Herning en del kampe under denne linie, mens Aalborg har haft nogle problemer med at score må i denne sæson. Cirka-chance for Under 5,5 mål: 59%.

Mest frister dog en Aalborg-sejr, da udeholdet har fået et par spillere tilbage efter skade, mens Herning kæmper med et par skader til kampen. Dog har Aalborg ikke de store antal sejre i Herning i de tidligere sæsoner. Aalborg har vundet de seneste 4 kampe mod Herning, men de 3 af dem dog har været på hjemmebane.