Her er de mest spillede ord på Dronningens Nytårstale 2017

Af , Fre. 29. dec. 2017, 21:09
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Relaterede emner, ordbog

Bitcoin
Oddssætter

Kommentarer (2) Til kommentarer

Dronningens nytårstale bliver fulgt af millioner af seere i Danmark, og det er et populært spilobjekt. Bookmakerne skovler penge ind på talen, men hvilke ord er der egentlig spillet mest på i år?

 

Der er flere hundrede ord at vælge mellem hos de forskellige bookmakere, når der skal spilles på dronningens nytårstale. Nogle ord er mere populære end andre, men hvilke ord er der egentlig spillet mest på? BetXpert har talt med spiludbyderne om årets mest populære ord. 

 

Og blandt ordene gemmer dig sig et par overraskelser, ligesom der også er gengangere fra sidste år. 

 

Bemærk at artiklen er skrevet cirka to døgn før, at nytårstalen går i gang, og dermed kan ordene og deres fordeling have ændret sig i de efterfølgende dage op til talen. 

 

"Søens Folk" er igen det mest spillede ord

Det har efterhånden været fremme en del gange nu, at Dronning Margrethe aldrig har sagt "Søens Folk" i sin årlige nytårstale. Det var derimod hendes far, Frederik den 9., der sagde det. Alligevel er det igen i år det mest spillede ord hos Danske Spil


"Det er en genganger, der er det mest spillede ord. "Søens Folk" har dronningen aldrig sagt. Der er dog en grund til, at oddset ikke er højere, og det skyldes, at vi har en stor risiko på netop det ord, skulle dronningen overraske og sige det," siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil, til BetXpert. 

 

Otte procent af omsætningen på dronningens nytårstale hos Danske Spil er sat på "Søens Folk". Skulle det ord blive sagt, vil det betyde en udbetaling på "et par hundrede tusinder", forklarer Peter Emmike om "Søens Folk", der giver pengene 10 gange igen. 

 

Aarhus er det næstmest spillede ord hos Danske Spil, og det betyder, at oddset nu er nede i 1,50. Sidste år endte oddset i 6,00, og der sagde dronningen det flere gange, da Aarhus i 2017 har været kulturhovedstad. Og det tror mange spillere altså på, at hun vil nævne igen. 

 

Syv procent af omsætningen er således sat på, at "Aarhus" nævnes, mens også "kulturhovedstad" er et populært ord som det sjettemest spillede ord. 

 

"Det vil overraske meget, hvis "Bitcoin" bliver sagt i talen. Det er et af de gængse udtryk, der er oppe i tiden, og som folk synes, er sjovt at spille på," siger Peter Emmike om kryptovalutaen, der har været genstand for mange mediehistorier og spekulative investeringer.

 

Her er de 18 mest spillede ord i 2017 hos Danske Spil i prioriteret rækkefølge (odds er det nuværende odds, og det kan have ændret sig flere gange):

Søens Folk 10,00
Århus/Aarhus 1,50
Bitcoin 25,00
Ghana 1,50
Nytårsaften 1,08
Kulturhovedstad 1,65
Kvindelandsholdet 18,00
E-Sport 15,00
En del af noget større 75,00
#Metoo 50,00
Fællesskab 2,50
Abdicere 8,00
Kongeskibet 3,00
Tilbageblik 4,00
Abdicerer 8,00
Fake News 50,00
Forskelligheder 5,00
Undskyld 8,00

 

Kulturhovedstaden Aarhus nævnes

"Søens Folk" har tidligere været det mest spillede ord hos NordicBet, men i år kan ordet kun akkurat snige sig ind i top 10 over de mest spillede ord indtil videre. 

 

"Det plejer at være et stort hit, men der har ikke været den store tiltro i år. Det har nok noget at gøre med de skriverier, der har været omkring det faktum, dronningen ikke har sagt det før," siger Thomas Holm, pressechef ved NordicBet, til BetXpert. 

 

Pressechefen forklarer, at der har været stor spilinteresse for nytårstalen, men at cirka 50 procent af omsætningen plejer at komme selve nytårsaften. Her lukker NordicBet først for spil på talen, 30 minutter før Dronning Margrethe toner frem på landsdækkende tv. 

 

"Hvis årets tale følger tendensen fra sidste år, så bliver der omsat for lige så meget som på en mellemstor dansk landskamp. Nytårstalen er et større spilobjekt end for eksempel en Superliga-kamp," siger Thomas Holm. 

 

"Aarhus" er det mest spillede ord hos NordicBet, mens kulturhovedstad er det næstmest spillede ord. Både Danske Spil og NordicBet må til lommerne, hvis dronningen nævner de to ord. 

 

"Nytårstalen er notorisk svær for os at spå om. Vores kunder har som regel en skarpere fornemmelse for, hvad dronningen har på dagsordenen, så vi er naturligvis spændte på, om de har spået rigtigt. Vi har da også måtte halvere oddset på "Aarhus", der da er en stor tro på, at byen igen i år bliver nævnt", siger Thomas Holm. 

 

""Aarhus" har været europæisk kulturhovedstad i år, og Hendes Majestæt er også protektor for byen, så derfor forventer vi også, at hun nævner "Aarhus" i hendes nytårstale, ligesom vi forventer, hun nævner "Ghana", da hun var på statsbesøg tidligere på året," siger Peter Emmike fra Danske Spil

 

Her er de 10 mest spillede ord i 2017 hos NordicBet i prioriteret rækkefølge (odds er det nuværende odds, og det kan have ændret sig flere gange):

Aarhus 1,75
Kulturhovedstad 1,85
Prins Joachim 2,00
Samfund 1,02
Luther 2,50
Abdicerer Droningen? JA 4,00
Prinsgemalen 6,00
Danmark 1,01
Nytårsaften 1,15
Søens Folk 10,00

 

Bliver sociale medier nævnt?

Spillerne har på tværs af bookmakerne fidus til, at dronningen nævner Aarhus. Også hos Bet25 er det blandt de to mest spillede ord på nytårstalen. 

 

"Størstedelen af de spil, der er blevet placeret på Dronningens nytårstale, er blevet placeret på ordene "Aarhus" og "Terror". Derfor kan det også komme til at gøre rigtig ondt på os, hvis Dronningen rent faktisk nævner disse to ord i sin tale," siger Niklas Nürnberg, der er oddssætter hos Bet25, i en pressemeddelelse. 


"I nytårstalen sidste år blev Aarhus også nævnt, og her udtrykte Dronningen stor glæde over byens rolle som europæisk kulturhovedstad i 2017. Det har tilsyneladende skabt en tro på, at hun igen vil sende en hilsen til Danmarks næststørste by," fortsætter oddssætteren.

 

Bet25 startede med at tilbyde odds 50,00 på, at dronningen siger "Facebook" i nytårstalen, og det odds er nu sat ned til 25,00. Andre bookmakere er helt nede i 5,00. Og selvom det måske virker som et usandsynligt ord, så har dronningen rent faktisk sagt det i en nytårstale før. 

 

"Tilbage i 2012 tog Dronningen fusen på de fleste danskere, da hun tog ordet "Facebook" i sin mund. Siden dengang har Dronningen ikke nævnt ordet igen, men hvis man skal tro spillerne, så ændrer det sig i år. Faktisk er spillerne overbeviste om, at Dronningen ikke kan komme udenom de sociale medier, og derfor har vi også fået en del spil på ord som "Snapchat", "Twitter" og "Instagram", siger Niklas Nürnberg.

Bookmaker anmeldelser