Giro d'Italia 2018 - optakt: Froome vil skrive historie

Giro d'Italia 2018 - optakt: Froome vil skrive historie
Emne: Optakter
Af , Lør. 30. dec. 2017, 08:00
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

Giro d'Italia 2018
4-27. maj 2018

Navigation:
Odds & Tips
Prominente deltagere
Ruten

Vigtige etaper:
6. etape: Mt. Etna
14. etape: Monte Zoncolan
15. etape: Sappada
16. etape: Enkeltstarten
18. etape: Prato Nevoso
19. etape: Bardenecchia
20. etape: Cervinia

2017:
1 Tom Dumoulin
2 Nairo Quintana
3 Vincenzo Nibali

Giro d'Italia 2018 har alt, hvad der skal for at skabe et fantastisk løb: en solid rute og et forrygende felt. BetXperts cykelekspert, Jesper Carstens, kigger nærmere på den store italienske rundtur i denne optakt.

 

Chris Froome mod Tom Dumoulin. Det var en duel, som mange havde håbet at se i årets Tour de France, men meget tyder på, at det kommer til at ske i Giro d'Italia i stedet - det hele afhænger dog af, hvordan Froomes salbutamol-sag forløber. 

 

Det kan blive en fantastisk duel: Dumuolin beviste i 2017, at han absolut kan håndtere bjergene. Ganske vist må man formode, at Froome er stærkest her, men det ville ikke være underligt, hvis alderen begyndte at trykke hos briten. Samtidigt så vi også til VM, at Dumoulin er ét niveau over Froome, når det kommer til enkeltstarten. Det kan blive uhyre spændende.

 

Men de er ikke de eneste, der kører om sejren. Fabio Aru stiller til start, og selvom han ikke helt har matchet de stærkeste i Tour de France, så plejer han som regel at være noget stærkere på italiensk jord: det ville ikke være underligt, hvis han for alvor beviste sit værd som toprytter i årets Giro d'Italia.

 

Giro d'Italia plejer altid at være ét af årets bedste løb. Normalt foregår tingene mere ukontrolleret, og normalt er niveauet blandt de bedste meget lig hinanden. Det står i skærende kontrast til Tour de France, hvor Froome og Sky har kontrolleret løbet efter behag i de senere år. Kommer det mon til at ske i Italien, hvor Sky ikke just har den bedste historik?

 

Alt i alt glæder jeg mig. Det gør jeg altid. Giro d'Italia er utvivlsomt mit favoritløb. 

 

Odds & Tips - Giro d'Italia 2018

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:
Jesper Carstens

 

Vinder-odds til Giro d'Italia 2018

Bedste odds Bookmaker
- ---
888sport
- ---
888sport
- ---
888sport
- ---
888sport
- ---
888sport
- ---
888sport

Prominente deltagere

Det største navn til 2018-udgaven er utvivlsomt Chris Froome - hvis han altså slipper igennem astma-sagen uden en lang karantæne. Den forsvarende Tour- og (indtil videre) Vuelta-vinder jagter den tredje Grand Tour-triumf i streg, og han vil skrive historie, hvis det lykkes for ham. Han forsøger at gå efter både Giro- og Tour-triumf i denne sæson, hvilket også er noget af en bedrift: spørg bare Nibali, Contador og Quintana om det.

 

Men hverken Froome eller Sky har tidligere haft succes i det italienske etapeløb. Froome - før sit gennembrud - blev diskvalificeret fra løbet i 2010, da han holdt fast i en motorcykel. Sky har satset på løbet de seneste par år, men uden succes: Wiggins (2013) kunne slet ikke følge op på Tour-sejren året forinden og måtte udgå. I 2015 var det Richie Porte, der gik efter succes, men også han udgik undervejs i løbet. I 2016 var det så Mikel Landa, der var holdets kaptajn, men sygdom tog ham ud af løbet. I 2017 pegede man på både Geraint Thomas og Mikel Landa, men begge ryttere røg tidligt ned i asfalten; Thomas udgik få etaper senere, mens Landa vandt bjergtrøjen, men var langt efter i klassementet. 

 

Tilfældigheder? Måske. Sky har ikke formået at kontrollere Giro d'Italia på samme måde, som de har gjort det i Tour de France, men trods dygtige ryttere, har de aldrig satset så markant på løbet, som de gør denne gang. 

 

Froome udfordres blandt andet af Fabio Aru (UAE Team Emirates), der har skiftet hold til denne sæson. Aru bed lidt fra sig under Tour de France 2017, men han er som regel noget stærkere på italiensk jord, så det er slet ikke utænkeligt, at han kan udfordre Froome hele vejen til 21. etape.

 

Der er dog ingen tvivl om, at mange af rytterne vælger deres løb på baggrund af Froomes situation. Hvis Froome stiller til start i Giro d'Italia, vil mange vurdere, at de har en historisk stor chance for at vinde Tour de France, men hvis en eventuel karantæne til Froome holder ham ude af Giroen, men åbner døren for Tour de France, så kan man formode at flere af rytterne vælger at fokusere på den italienske tour i stedet. 

 

En smule overraskende har Tom Dumoulin (Sunweb) valgt at stille op. Jeg var ellers overbevist om, at holdet (eller i al fald sponsoren) ville kræve hans fulde deltagelse i Tour de France, men i stedet går han efter at forsvare sin Giro d'Italia-titel. Det kan jeg meget godt lide, og løbet bør passe ham ret godt. Jeg synes, det er fedt, at han går efter at forsvare Giro d'Italia. 

 

Ruten: Giro d'Italia 2018

Giro d'Italia 2018 starter efter planen med tre etaper i Israel. Såfremt urolighederne i området bliver for meget, er der lavet en nødplan, således at starten går i Syditalien, men det er kun ment som den yderste nødsløsning. Løbet slutter efter 21 etaper med en rute i Rom, hvor Colosseum får en betydelig placering. 

 

1. etape: Jerusalem - Jerusalem (9,7 km) ***

Som udgangspunkt er 1. etape en 9,7 kilometer lang enkeltstart i Jerusalem. Det er en ret teknisk rute, der er småkuperet, men som altid går disse korte enkeltstarter ud på at skabe en tidsdifference i klassementet. En dygtig specialist kan dog snildt tage mindst 30 sekunder på de spinkle klatretyper, der ikke er så kompetente i disciplinen. 

 

2. etape: Haifa - Tel Aviv (167 km) * 

Starten i Israel følger cykelsportens ABC til punkt og prikke, så 2. etape af Italien Rundt køres på en relativt flad rute, der med al sandsynlighed vil resultere i en massespurt i Tel Aviv efter 167 kilometers kørsel. Der køres mest på ret brede veje og meget lige strækninger, da de kører fra nord til syd, så det kan godt blive en kedelig dag i sadlen, selvom en grand tour-start altid er nervøs. 

 

3. etape: Be'er Sheva - Eilat (229 km) *

På tredje etape venter sandsynligvis en massespurt tæt på det Røde Hav. Israel-starten bringer ikke mange udfordringer med sig, og denne etapes reelle udfordring er etapens længde, samt det faktum at rytterne igen kører direkte fra nord til syd; det resulterer i lange, kedelige strækninger, og det er ikke så underligt, hvis de skulle miste koncentrationen.

 

Hviledag herefter.

 

4. etape: Catania - Caltagirone (191 km) ***

Når feltet vender tilbage til Italien, sker det i byen Catania. Og her kommer de første alvorlige udfordringer for rytterne. Etapen til Caltagirone er hård, da den er kuperet hele dagen, og etapen slutter også af med en målbakke, der ganske vist ikke er den allerhårdeste, men det kan være nok til at skabe tidsforskelle så tidligt i løbet.

 

5. etape: Agriento - Santa Ninfa (152 km) ***

Det kuperede terræn fortsætter på 5. etape. Den første del af etapen er dog ganske flad, men på de sidste 60 kilometer tager bakkerne til: igen er det ikke de hårdeste bakker i Italien, men man må ikke komme alt for svagt ind i årets løb, for så kan man risikere at smide meget dum tid undervejs.

 

6. etape: Caltanissetta - Etna (163 km) ****

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår arrangørernes forkærlighed til Etna: dels er stigningen ikke specielt hård, og dels er der ofte modvind på stigningen, hvilket neutraliserer angreb. Hvis vinden udebliver, så kan det blive meget spændende, men selv der må man huske på, at de sidste par kilometer kun stiger med 3-4 % i snit. Det kan blive fint, men jeg har ikke mange forhåbninger. 

 

7. etape: Pizzo - Praia a Mare (159 km) *

7. etape er en dag for sprinterne, men da Giro-feltet sidst var her i 2016, var det Diego Ulissi, der løb af med sejren. Dengang var finalen dog lidt hårdere med en 18 %-rampe. Finalen åbner dog op for angreb, da den er småkuperet, men som udgangspunkt er det en dag for sprintere.

 

8. etape: Praia a Mare - Montevergine di Mercogliano (208 km) ***

Løbets anden bjergafslutning venter på 8. etape, hvor de slutter på toppen af Santuario di Montevergine. Etapen er med sine 208 kilometer relativt lang, men det meste af dagen er der ikke særlige udfordringer, og målstigningen er heller ikke specielt hård. Santuario di Montevergine er 17,1 kilometer lang, men er ikke stejlere end 4-6 % hele vejen til målstregen. De sidste 8 kilometer stiger i snit med 5,5 %. Det bør ikke blive en specielt afgørende etape.

 

9. etape: Pesco Sannita - Gran Sasso d'Italia (224 km) ***

Det bliver længere og hårdere dagen efter. Giro d'Italia giver begge etaper tre stjerner, men jeg er sikker på, at denne etape bliver mere afgørende end 8. etape. Etapen er 224 kilometer, hvilket i sig selv er meget langt, men de sidste 50 kilometer går nærmest udelukkende opad. Det hele bliver afgjort på den sidste stigning, hvor den på de sidste 4,45 kilometer stiger med 8,2 % i snit. Det vil resultere i tidsforskelle. 

 

Herefter venter der en hviledag.

 

10. etape: Penne - Gualdo Tadino (239 km) ***

Der er en trend i moderne cykelsport, der går på at etaperne bliver kortere og kortere. Den tror Giro d'Italia-arrangørerne øjensynligt ikke meget på, i al fald er det tredje etape i streg, der er over 200 kilometer. Denne gang er det hele 239 kilometer. Årets længste etape. Profilen er småkuperet, og vi kører i Appenninerne, så terrænet er afgjort lumsk, men det ligner umiddelbart et udbrud eller en større gruppespurt efter en ellers svær begyndelse.

 

11. etape: Assisi - Osimo (156 km) ***

Jeg har i årevis bedt om en etape, der slutter i Assisi igen, og så vælger arrangørerne at give mig en etape, der starter i den flotte by. En af årsagerne kan være, at man så passerer byen Filottrano på vejen. Det var Michele Scarponis by, og feltet skal forcere den hårde Muro di Filottrano. I det hele taget er det en ret skrap finale med masser af bakker. Etapen slutter i byen Osimo på samme finale, hvor Moreno Argentin sejrede i 1994. Assisi er en smuk by, Osimo er en smuk by: det her ligner en rigtig flot etape, hvor Scarponi vil blive hyldet, og der vil blive kørt rigtig stærkt på den stejle finale i Osimo.

 

12. etape: Osimo - Imola (213 km) **

Etapen til Imola går langs kysten det meste af dagen, og den er flad som en pandekage - i al fald lige indtil finalen, hvor der kommer en lille bakke (omkring 4 % over 4 kilometer) med 13 kilometer til målstregen. Den er perfekt til et lille afsæt, og kan forstyrre sprintertogene, men de fleste sprintere bør være gode nok til at komme solidt med over bakken.

 

13. etape: Ferrera - Nervesa della Battaglia (180 km) *

Billedet er det samme på 13. etape. Etapen er næsten pandekageflad, men i finalen er der lidt småbakker. Denne gang er der dog vitterligt tale om småbakker, der ikke bør påvirke udfaldet: alt tyder på, at det bliver en massespurt. Sprinterne har så få chancer, at de ikke må ødelægge det for dem selv.

 

14. etape: San Vito al Tagliamento - Monte Zoncolan (181 km) *****

Nu bliver det alvor. Monte Zoncolan er afgjort én af de mest frygtede stigninger i Italien, og det er let at forstå hvorfor. Der er lidt stigninger før Monte Zoncolan, men de er ligegyldige: alle venter til den sidste stigning (undtagen udbruddet, naturligvis.) 

 

Monte Zoncolan måler 10,1 kilometer. De første 2,15 kilometer er "rolige" med blot 9,1 % i snit, inden de efterfølgende 4 kilometer stiger med 15,4 % i snit. Herefter falder den i snart 2 kilometer til 13,9 % i snit, inden den er mellem 7-9 % til målstregen. En umenneskelig stigning, og det er afgjort her, man kan risikere at tabe en masse tid, hvis man ikke er helt klatreklar. 

 

15. etape: Tolmezzo - Sappada (176 km) ****

Etaper som den på 15. etape, er de etaper, der for alvor gør Giro d'Italia til Giroen. Etapen er kuperet, særligt på de sidste 40 kilometer, hvor det går op og ned hele tiden. Stigningerne er hårde, men ikke så hårde, at rytterne frygter dem. Det kan ende med, at alle rytterne lurer på hinanden til sidste stigning (Costalissoio), men der er potentiale for at de angriber udefra. 

 

Der er hviledag efter 15. etape. 

 

16. etape: Trento - Rovereot (34,5 km) ***

En af årets nøgleetaper er afgjort den 16. etape: det er nemlig den lange enkeltstart i Giro d'Italia, og som vi så i 2017-udgaven, så har den potentiale til at være rigtig afgørende i klassementet. Den er næsten helt flad, så specialister - som fx Tom Dumoulin - bør have en meget stor fordel her i forhold til klassementsrytterne.

 

17. etape: Riva del Garda - Iseo (155 km) **

Sprinternes næstsidste chance kommer her i Iseo. Etapen starter ret hårdt, men efter 95 kilometer skifter terrænet og bliver fladt. Der er lidt småbakker hist og her på de sidste 50 kilometer, der kan fungere som et afsæt for angreb, men sprinterne bør ikke misse denne etape.

 

18. etape: Abbiategrasso - Prato Nevoso (196 km) ****

Etapen til Prato Nevoso er næsten 200 kilometer lang, men i stil med sidste års Oropa-etape, så er den for det meste helt flad. Det er først, når rytterne kører ind på den knap 14 kilometer lange stigning, Prato Nevoso, at tingene skifter. Skisportsområdet har før været målstigning i Giro d'Italia, hvilket har resulteret i sejre til Pavel Tonkov (1996) og Stefano Garzelli (2000). Etapen markerer starten på en meget hård afslutning.

 

19. etape: Venaria Reale - Bardenecchia (181 km) *****

På 19. etape venter der en monsteretape. De første 90 kilometer er ret rolige, men herefter får man kastet hårde stigninger i nakken. Først kommer dette års Cima Coppi, Colle delle Finestre. Den bliver hurtigt forfulgt af Sestriere-stigningen, inden rytterne kører til foden af Bardenecchia (Jafferau), der måler omkring 7 kilometer og i snit siger med 9 %.

 

De kørte den stigning i 2013, og her endte Mauro Santambrogio med at vinde etapen foran Vincenzo Nibali, der gik hen og vandt løbet. Dengang skete det uden nogen foregående stigninger, og der var alligevel næsten ét minut mellem Santambrogio og Majka, der krydsede etapen som nummer 10. Rigtig meget kan blive banket på plads her.

 

20. etape: Susa - Cervinia (214 km) *****

Hvis man vil vinde Giro d'Italia, så er det i dag, man skal spille ud. 20. etape er sidste chance for at lave ændringer i klassementet. Etapen er 214 kilometer lang, men de første 125-130 kilometer er ligegyldige: de er flade. Herefter går det op og ned - og op til målstregen igen.

 

Først venter Col Tsecore på 16 kilometer. Langt hen ad vejen er det en hård, men overkommelig stigning, men den har næsten 3 kilometer med 11 %. Den trækker tænder ud. Fra toppen af denne kører de ned til bunden af Col de Saint-Pantaleo, der er 16,5 kilometer lang. Den er inddelt i etaper: først er den hård (7,9 % over de første 8 kilometer). Herefter flader den lidt ud til 3,2 % i en kilometer, inden den igen stiger til 7,2 % i cirka fire kilometer. Herefter venter der igen en kilometer med 4,1 %, inden den når 8,9 % på de sidste to kilometer. Det er en stigning, der kan dræbe rytmer.

 

Etapen slutter dog på Cervinia-stigningen, der isoleret set ikke er særlig hård. Den er 19 kilometer lang, men ikke specielt hård. Meget lig Col de Saint-Pantaleo skifter den i stigningsgrader, men på de sidste to kilometer flader den meget ud. Overordnet set er det en meget hård etape, men finalestigningen er ikke den hårdeste, hvilket kan resultere i en flad afgørelse.

 

21. etape: Rom - Rom (118 km) *

Løbet slutter med en smuk rundstrækning i Rom. Hver omgang er 11,8 kilometer lang og skal køres ti gange. Det bør ende i en massespurt med Colosseum i baggrunden. Det er en ganske smuk afslutning på Italiens rundtur. 

Læs kommentarer (0)

Bookmaker anmeldelser