Giro d'Italia 2017 - optakt: Quintana er storfavorit, men værdi på outsider

Giro d'Italia 2017 - optakt: Quintana er storfavorit, men værdi på outsider
Emne: Optakter
Af , Lør. 29. apr. 2017, 17:10
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Kommentarer (53) Til kommentarer

Giro d'Italia 2017 fejrer den 100. udgave med en bjergrig rute og et stærkt felt med start 5. maj. Cykelekspert Jesper Sørensen guider dig i denne optakt igennem den italienske tour, hvor han kigger på favoritter, såvel som outsidere og rute.

 

Den 100. udgave af Giro d'Italia fejres med en rute, der for alvor trækker tænder ud. Der er - modsat i den franske pendant til løbet - tonsvis af bjerge på ruten og mange enkeltstartskilometer.

 

Giro d'Italia vil som altid stå lidt i skyggen af Tour de France, men kigger man på ruten, så er alle forudsætningerne for at skabe et meget, meget interessant løb til stede. Det kræver dog, at rytterne udnytter ruten.

 

Årets felt må beskrives som ret stærkt. Chris Froome har stadig ikke taget Giro d'Italia-udfordringen til sig, men ellers finder man stærke folk som Nairo Quintana, Vincenzo Nibali og Thibaut Pinot i feltet.

 

Fraværet af Chris Froome og Alberto Contador gør dog ikke nødvendigvis det store. Cykelløb er ofte bare sjovest, hvis feltet er jævnbyrdigt, og skulle Froome deltage i dette løb, så vil han i særklasse være den bedste rytter og lidt kvæle det sjove ud af løbet.

 

For Giro d'Italia har på mange måder været den sjove fætter til det mere kontrollerede Tour de France. Kunne man for eksempel forestille sig, at den gule trøje ville blive taget ud af sneen i Touren? Nej, vel?

 

Ikke desto mindre skete det sidste år, hvor Steven Kruijswijk var på vej mod en komfortabel Giro-triumf og sit livs gennembrud. I stedet var det Vincenzo Nibali, der løb af med trimfen, da han sluttede stærkt af i løbet.

 

Odds & tips - Giro d'Italia 2017

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:

Jesper Sørensen

 

Vinder - Giro d'Italia 2017

Bedste odds Bookmaker
Nairo Quintana 2,00
888sport
Vincenzo Nibali 6,50
Bet365
Steven Kruijswijk 9,00
Unibet
Geraint Thomas 14,00
Danske Spil
Thibaut Pinot 15,00
Bet365
Mikel Landa 15,00
Bet365
Tom Dumoulin 15,00
Betfair Sportsbook
Bauke Mollema 17,00
888sport
Adam Yates 19,00
Unibet
Ilnur Zakarin 26,00
888sport

Favoritterne 

Der er vist ingen tvivl om hvem, der er den største favorit til løbet, og nok heller ikke hvem der er den umiddelbare rival.

 

Nairo Quintana, Movistar

Det er ikke meget, man har set til Nairo Quintana i dette forår, men man bør ikke for alvor frygte for ham: Han ved om nogen, hvordan man træner sig i form hjemme i Colombia.

 

Det er sådan hans fremgangsmåde er. Han er ikke én af de ryttere, der skal køre mange løb for at komme i form, så på den baggund er jeg slet ikke urolig.

 

Han er feltets klart bedste bjergrytter, og han kommer til start med et ret stærkt hold omkring sig, der burde være nok til at kunne kontrollere løbet, som Movistar gør bedst. 

 

Der er kun to ting, der bekymrer mig ved Quintana. Først og fremmest fungerede det ikke helt i Tour de France sidste år, og kommer han i samme blege udgave her, så kan han få svært ved at vinde løbet.

 

Dernæst er Tour de France vital, for Quintana har også ambitioner i det løb - og hvis formen er timet således, at Giro d'Italia skal køres i "opvarmningsform", så kan han få svært ved at stikke af med sejren. 

 

Når det så er sagt, så stiller Quintana ikke op i en grand tour uden ambitioner om at vinde løbet, og uden Chris Froome og Alberto Contador bør der ikke være tvivl om, at han er den bedste på papiret. 

 

Derudover er han en rytter, der er strålende i dårligt vejr. Det er efterhånden velkendt, at han har astma-problemer, og der passer Tour de France ikke altid optimalt. I Giro d'Italia er det ikke uvant at køre rundt i sneklædt landskab, og det er godt for eventuelle vejrtrækningsproblemer.

 

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Nairo Quintana den store favorit, men det betyder ikke, at jeg smider mine mønter efter ham.

 

Ikke værdi i Nairo Quintana

Nairo Quintana er på papiret den bedste rytter til denne rute, og han er helt afgjort den store favorit. Men i hvilken forfatning kommer han? Går han efter at formtoppe i løbet, eller skal han bygges op til Tour de France? Og hvordan er konkurrenterne? Det er ikke uvæsentlige spørgsmål, når snakken går på Quintana. Bedste odds er i øjeblikket odds 2,00, og det indeholder ikke værdi i min optik. Heller ikke selvom han er ét niveau bedre end nummer to på papiret. 

Vincenzo Nibali, Bahrain-Merida

Det er måske lidt for flinkt at kalde Nibali en rendyrket favorit fremfor en udfordrer, men jeg inkluderer ham her. 

 

Nibali vandt løbet sidste år, og han er Italiens eneste håb i den 100. udgave af løbet. Der er ingen tvivl om, at han vil være ekstremt motiveret. Ligeledes er han holdets helt store profil, og hvis han skuffer her, så står Bahrain Merida over for en meget skuffende sæson.

 

Sidste år vandt han som nævnt løbet, men hvad var der mon sket, hvis Steven Kruijswijk ikke var kørt ind i en bunke sne? Langt hen ad vejen var Nibali kun rigtig god på de sidste to etaper af løbet, men det var altså nok til at tage sejren. Lidt hjulpet på vej af Chaves' bronkitis. 

 

Ok, måske tilskriver jeg de andres uheld for meget værdi, men Nibali var heldig sidste år. Han var aldrig på højeste niveau, og i det hele taget har han ikke for alvor været hamrende skarp, siden han vandt Tour de France i 2014. Han bliver heller ikke hjulpet på vej her, da hans hold ser ret magert ud.

 

Nibali vil dog gøre alt for at vinde her. For sig selv. For Italien. For vennen Scarponi, der afgik ved døden før løbet, og som var én af de afgørende faktorer, da han vandt sidste år. 

 

Nibali har op til løbet vundet Kroatien Rundt, men han måtte arbejde lidt hårdt for at finde de nødvendige sekunder i et relativt svagt felt. Det var i al fald ikke fordi, man blev helt vildt imponeret over andet end hans iver.

 

Men Nibali må ikke undervurderes. Siden 2010 er han endt på podiet i mindst én grand tour hvert eneste år undtagen 2015, hvor han blev nummer fire i Tour de France. Faktisk har han siden 2013 vundet tre grand tours - det er der få ryttere, der kan påstå, at de har formået.

 

Jeg synes dog, at man kan påstå, at Nibali har set anderledes ud siden Tour-triumfen i 2014. Førhen var han offensiv og konkurrencedygtig i alle løb, han deltog i, men siden 2014 har han taget en mere rolig tilgang til tingene. Måske fordi det har været nødvendigt, hvis han ville nå sit topniveau i grand tours.

 

Jeg er ikke overbevist af Nibali

Nogle vil utvivlsomt finde odds 6,5 ret lokkende. Jeg er personligt ikke en af dem. Jeg har intet imod Nibali, men jeg synes ikke, at han for alvor har vist sig værende ret stærk de seneste par år. Han er snu, erfaren og har en god løbsnæse, men styrkemæssigt har jeg svært ved at se ham matche Quintana, men jeg erkender dog, at han er en tand skarpere end de øvrige konkurrenter. I al fald mere erfaren og solid end dem. 

Outsidere

Feltet bag de to bedste er uhyre interessant. Nogle gange kan man sagtens afvise alle andre end de to favoritter, men ikke denne gang - jeg synes faktisk, at der er en håndfuld ryttere i denne kategori, der alle ser virkelig interessante ud. 

 

Steven Kruijswijk, LottoNL-Jumbo

Man må ikke afskrive Kruijswijk. Hollænderen er usynlig det meste af året, men de seneste par år har han bevist, at han er én af de allerstærkeste ryttere, når Giro d'Italia skal køres.

 

Sidste år førte han løbet med 3 minutter ned til nummer to efter 18. etape. Det så hamrende godt ud for hollænderen, der havde ramt sit livs form. Men på 19. etape tordnede han ind i en snedrive, og han var aldrig sig selv igen. Han endte på en fjerdeplads, næsten to minutter efter Nibali.

 

Det, der er så svært med Kruijswijk, er, at han 90 procent af året absolut ikke er en rytter, der kan vinde en grand tour. Han er en solid rytter, der måske kan håbe på en top 5-placering. Men i 2016 var han én af de stærkeste i løbet, ligesom han også i 2015 var dybt imponerende, da han i den afgørende fase nok var en af de tre stærkeste ryttere, og kun for alvor blev holdt tilbage af dumme tidstab i starten af løbet.

 

Rammer han den form igen, så er han afgjort med helt fremme. Det må være knusende klart for alle. Jeg tør bare ikke stole på, at han kan ramme den form igen, for vi ser den kun i maj. Derfor holder jeg mig også lidt afventede på Kruijswijk i forhold til oddset.

 

Det skal dog bemærkes, at han har forberedt sig minituiøst til løbet. I al fald har han brugt tre uger i Tenerife op til dette løb. Det er da seriøs forberedelse - så spændende er Tenerife heller ikke.

 

Thibaut Pinot, FDJ

Den rytter, jeg utvivlsomt glæder mig mest til at følge, er Thibaut Pinot.

 

Franskmanden har længe ønsket at køre Giro d'Italia, men som fransk klassementshåb på et fransk hold, er det svært at få lov til at satse anderledes end Tour de France.

 

Men det har Pinot altså fået lov til, og jeg har kæmpe store forventninger til ham.

 

Først og fremmest så han stærk ud i Tour of the Alps. Han var i al fald hurtig på stregen - noget hurtigere end normalt. Der var ikke de store udskilninger i løbet, men han så stærk ud på de bakker og bjerge, de passerede der. 

 

Men det er i Italien, Pinot altid har været stærkest. Han har i al fald altid udvist stor iver efter at køre i landet. Som U23-rytter vandt han det ekstremt svære etapeløb, Giro Valle d'Aosta tilbage i 2009, og ét af hans første store triumfer som professionel kom, da han vandt Settimana Ciclista Lombarda tilbage i 2011.

 

I 2015 blev han sågar også nummer tre i Lombardiet Rundt, så man kan ikke benægte, at franskmanden er motiveret, når løbene på italiensk jord skal køres. Tidligt på sæsonen udtalte han også, at han var blevet forelsket i Strade Bianche, som han kørte for første gang i år.

 

Kan han finde sit allerbedste niveau, så tror jeg sagtens, at vi kan se Thibaut Pinot få sit helt store gennembrud i en grand tour - altså lidt større end det han fik i Tour de France 2014. 

 

Værdi i each/way-spil

Man kan få odds 15 på Thibaut Pinot som løbsvinder. Jeg synes overordnet set, at det er et fint odds, men det er each/way-varianten, jeg er mest interesseret i. Her får man odds 4,5, hvis han ender nummer to eller tre. Eventuelt kan man vente på, at Unibet og 888sport åbner op for top3-spil lidt tættere på løbet.

Italien er bare Pinots andet hjemland, og han så ret stærk ud i Tour of the Alps. Med bonussekunder på stregen kan hans forbedret hurtige finish også betale sig. Pinot er "mit" pick i dette løb taget odds i betragtning, men det kan blive svært at vinde hele løbet.

Geraint Thomas, Team Sky

Geraint Thomas vil uden tvivl være en af de mest omtalte ryttere indtil den første store udfordring. Efter flere år som klassikerrytter valgte han at fokusere på etapeløbene. Det tog ikke lang tid, og i år har han taget det helt store skridt op som etapeløbsprofil.

 

I Tirreno-Adriatico var han én af de allerstærkeste ryttere, men tabte meget tid på holdløbet på den indledende etape. I Catalonien Rundt skuffende han stort, men i Tour of the Alps havde han kontrol over hele løbet.

 

Det her er hans helt store test. Hvad kan han over 21 etaper? Han har været en fantastisk hjælperrytter for Chris Froome i Tour de France, men han har samtidigt også ofte haft offdays. Det er dog heller ikke så underligt, når man tænker på, at man dagligt arbejder meget hårdt som hjælper.

 

Jeg er spændt på Thomas og erkender gerne, at jeg ikke helt ved, hvor hans begrænsninger er. Jeg tror for eksempel, at han vil få problemer med stabiliteten og bundniveauet. Men hvor højt er hans topniveau? Det har vi vel heller ikke for alvor set, har vi? 

 

Mikel Landa, Team Sky

Mikel Landa er måske feltets mest interessante rytter. Når han rammer dagen, er han en af de allerbedste bjergryttere i hele feltet. Når han virkelig rammer dagen, så kan han rive feltet fuldstændig fra hinanden.

 

Men han er ikke stabil. I 2015 var han på toppen, og han burde måske have vundet Giro d'Italia, hvis Astana bare havde givet ham lov. Men i stedet satsede man på guldægget Fabio Aru, og Lande måtte tage til takke med en samlet tredjeplads.

 

Det niveau har han ikke kunne ramme stabilt lige siden. Han har vist glimt af sit høje niveau, men han har ikke formået at holde det kørende over 21 etaper. Han har dog også været uheldig i sin tid hos Team Sky, og måske er det britiske hold bare heller ikke et super match.

 

I Tour of the Alps var det i al fald tydeligt, at han var andenviolin efter Geraint Thomas. Det er også fair nok, for man kan bare stole mere på waliseren end baskeren, men når han for alvor finder kørehumøret frem, så er det Landa, der er den bedste af de to.

 

Men gør han det i dette løb? Jeg ved det ikke. Jeg tør ikke stole på det. Skal man være lidt fræk, så kan man pege på, at Landa har en udløbende kontrakt, og vi har set i denne sæson, hvordan det kan påvirke rytterne til at præstere stort.

 

Der er lagt op til, at det kan blive dramatisk. Landa har op til løbet udtalt, at hvis han havner i samme situation som i 2015, hvor holdet "tvinger" ham til at køre for en anden, på trods af at han har gode ben, så vil han ikke lytte.

 

Der er han dejlig. Landa siger, hvad han vil, og er ikke så påvirket af hvad han burde sige. Han er hudløs ærlig. 

 

Tom Dumoulin, Team Sunweb

Med to halv-lange enkeltstarter i årets Giro d'Italia, er det tosset at afskrive Tom Dumoulin, der i 2017 endelig satser helhjertet på at køre klassement i grand tours.

 

Tilbage i 2015 var han længe på vej til at vinde Vuelta a España, men i 2016 blev klassementsdrømmene sat lidt på standby til fordel for OL-ambitioner. Det lykkedes ikke helt af forskellige årsager.

 

I år har han fokuseret meget på at forbedre klatrebenene og øge sin udholdenhed. Det er svært at vurdere, om han er lykkedes med den mission, men jeg må erkende, at jeg overordnet set ikke har den vilde tro på Dumoulin.

 

Dels fordi Giro d'Italias stigninger ikke bør passe alt for godt til en tempohest som Dumoulin. Dels fordi konkurrencen er for stor. Dels fordi jeg ikke tror på projektet. 

 

Bauke Mollema, Trek-Segafredo

Baseret på Tour de France sidste år bør Bauke Mollema nok have større chancer for at vinde løbet her. Han var helt flyvende i de to første uger og matchede folk som Froome og Porte. 

 

Men 2017 har ikke været noget specielt pænt år for Mollema, der i mange løb er endt som Contadors håndlanger, og når han har fået chancen, har han ikke helt grebet den. Han vandt det første løb i Argentina, men det skal ikke tillægges for meget værdi.

 

Hvis han kan finde niveauet fra Tour de France sidste år, så er han afgjort med på de sjove etaper og kører om sjove placeringer - men det er ikke givet, at han kan det. Han er ret svingende. Jeg tror ikke vildt meget på ham i år. 

 

Adam Yates, Orica-Scott

Det bliver meget interessant at se Adam Yates. Den unge brite er en stjerne på vej frem og blev sidste år nummer fire i Tour de France. Kan man blive nummer fire i Tour de France, kan man også køre med om podiet i Giro d'Italia.

 

Han er en af de mest interessante ryttere i feltet. Passet siger blot 24 år gammel. I Liege-Bastogne-Liege - sidste løb før Giro d'Italia - blev han nummer otte uden den store optakt til løbet. Det vidner om et stort format.

 

Som ryttertype er han meget alsidig. Han har en god løbsnæse, han er god på bakkerne og i bjergene. Han kører en fornuftig enkeltstart, og hans afslutning er blandt de bedre hos klatrerne. Han mangler bare lidt et højere topniveau i bjergene, men det kommer måske med alderen.

 

Man kan dog spørge sig selv, om holdet er stærkt nok omkring Yates. Den midlertidige startliste nævner kun Verona som decideret hjælper i bjergene, efter at Simon Yates blev trukket væk fra Giro-holdet.

 

Vinder? Måske ikke, men han bør da godt kunne køre med om en top3-placering umiddelbart. Måske er der lidt værdi i et each/way-spil på briten til odds 19 hos Bet365, men den skal jeg nok tygge lidt på, før løbet starter. Det afhænger blandt andet af holdet.

 

Ilnur Zakarin, Katusha-Alpecin

Den sidste rytter, jeg vil nævne i denne kategori, er Ilnur Zakarin. Måske skal han i virkeligheden en kategori ned, men nu får han lige en lidt længere tekst.

 

Ilnur Zakarin er en af de få ryttere, der skal køre Romandiet Rundt, og hans odds kan blive påvirket af hans kørsel i det løb. Jeg vil dog være påpasselig med at tilægge lige netop det løb for meget værdi.

 

Han er en klatrestærk rytter, men han har skuffet lidt i årets få World Tour-løb, som han har kørt. Da han slog igennem var han en forrygende enkeltstartsrytter, men helt så skarp har han ikke set ud på det seneste. 

 

Han får svært ved at vinde løbet, og hvis han ikke opper sig niveau i forhold til tidligere på sæsonen, så får han også svært ved at konkurrere med alle de ovenstående ryttere. Men rammer han niveauet, så ved vi bare, at han kan være helt forrygende god.

 

Outsiderne

Lad mig sige det kort: vinderen bør være blandt de førnævnte ryttere. Hvis det ikke sker, så vil jeg blive meget, meget overrasket, for feltet i årets Giro d'Italia er så højt, at en overraskelse vil få svært ved at gå hele vejen.
 
En af outsiderne er Tejay van Garderen fra BMC Racing Team. Engang var han lovende, og selvom han aldrig har imponeret mig overdrevet meget, så har han da afgjort været bedre, end han er nu. Det meste af året har han ikke kunne træde en bule i en blød hat, men det så lidt bedre ud i Catalonien Rundt - dog uden at imponere alt for meget på stigningerne. Pænest var det i Romandiet Rundt, hvor han var med fremme på den korte bjergetape og enkeltstarten. Det kan dog godt blive ret grimt her i Italien, og jeg vil personligt spille lidt imod ham, hvis duellerne bliver gode. Jeg tror ikke, de italienske stigninger passer så godt til ham.
 
Italienske Domenico Pozzovivo (AG2R) er nok ved at være ovre det, men han er stadig en glimrende klatrer, der på dagen kan give dem alle baghjul. Personligt håber jeg, at han ignorerer klassementet, og i stedet går efter etapesejre og bjergtrøjen. Det kunne være fedt at se ham folde sig helt ud.
 
Cannondale-drengene har ikke haft den bedste sæson, men både Pierre Rolland og Davide Formolo har set stærk ud op til løbet. Rolland var bedre end længe i Tour of the Alps, mens Davide Formolo angreb i finalen i Liege-Bastogne-Liege. De to kan komplementere hinanden ret godt, men ingen af dem vinder løbet - til gengæld kan de sætte fut i bjergene, vinde en etape og køre med om en top5-placering. Formolo er et lovende talent, og han bliver kun bedre og bedre.
 
En rytter, jeg måske har undervurderet for meget, er Bob Jungels. Sidste år slog han for alvor igennem i dette løb, og han er meget alsidig. Han er ikke den bedste bjergrytter, men han kan forsvare sig ganske flot. Ligeledes har han en god enkeltstart. Han er et friskt bud på en top10-placering, måske mere - jeg tror bare ikke alt for meget på de ryttere, der er begrænset i bjergene. 
 
Der er Rui Costa, der har set god ud, men som klassementshest skal man vist ikke tro alt for meget på ham. Han har for store begrænsninger over 21 etaper. Det samme har Alexander Foliforov (Gazprom-RusVelo). Han er en solid bjergrytter og kan måske gå efter bjergtrøjen, men han har ikke udholdenheden til at sidde med i finalen hver dag. Holdets mere erfarne rytter, Sergey Firsanov, tror jeg heller ikke meget på i år - han havde sin jubelsæson sidste år.
 

Ruten Giro 2017: Vild jubilæumsudgave

Giro d'Italia skal i 2017 køre sin 100. udgave af løbet, og det kan aflæses på deres ruteprofiler. Arrangørerne har nemlig gjort sit for at skabe et mindeværdigt og meget, meget hårdt løb, som de håber kan måle sig med andre interessante løbsudgaver.

 

Årets 21. etape består af seks sprinteretaper, otte kuperede etaper, fem bjergetaper og to enkeltstarter. I al fald i grove træk. Arrangørerne har vurderet hver etapes sværhedsgrad med et stjernesystem fra 1-5 stjerner. 

 

De vigtigste etaper kan hurtigt findes i navigationen ude til højre. 

 

1. etape: Alghero - Olbia (203km) **

Løbet starter på Sardinien, og 1. etape går fra Alghero til Olbia. Profilen er 203 kilometer lang, og det bør ende i en sprinterdyst, omend der er en bakke med 20 kilometer til mål, der kan bruges som springbræt til at lave ballade. Ruten går fra vestkysten på øen til østkysten.

 

2. etape: Olbia - Tortolì (208km) **

Løbet bliver på Sardinien på de første tre etaper, og faktisk starter 2. etape i Olbia. Denne gang skal der køres 208 kilometer til Tortolí, og etapen ser ud til at blive meget interessant. Etapen er uhyre kuperet, og sprinterne bør ikke have de største chancer for at sidde med hjem - men favoritterne spiller nok heller ikke ud her.

 

3. etape: Tortolì - Cagliari (148km) *

3. etape byder dog på nye muligheder for sprinterne. Etapen går fra Tortolí til Cagliari, og der skal kun køres 148 kilometer. Det er nok meget godt, for etapen er næsten helt flad, så arrangørerne vil nok bare gerne have etapen overstået. Det bør blive en sprinterdyst.

 

Herefter venter løbets første hviledag: Løbet skal rykkes til fastlandet, og det kræver altså en del. Løbet har således tre hviledage, modsat de to normale hviledage, man oplever i løbet af en grand tour.

 

4. etape: Cefalù - Etna (180km) ****

I løbet af hviledagen skal feltets ryttere have fundet deres klatreben, for på 4. etape venter de første seriøse bjerge i årets Giro d'Italia.

 

Etapen starter i Cefalù og slutter på toppen af Mt. Etna (7,2 % - 17,5 km) små 180 kilometer senere. Den stigning var sidst med i 2011, hvor Contador første gang svingede med pisken. 

 

Før den stigning venter Portella Femmina Morta. Forvent ikke alt for meget på den stigning, men stigningen kommer til at tynde lidt ud i feltet. Måske er der et hold eller to, der vil teste de andre klassementsryttere med et tidligt udspil.

 

5. etape: Pedara - Messina (157km) *

Løbets 5. etape går fra Pedara til Messina (157 kilometer). Etapen ligner umiddelbart en sprinteretape. Etapen slutter ganske vist i Nibalis hjemby, men terrænet byder ikke på nogle interessante muligheder for den italienske favorit. Han holder sig nok i feltet, mens de mange tilskuere hepper på ham. 

 

6. etape: Reggio Calabria - Terme Luigiane (207km) **

På sjette etape bliver det lidt drilsk. Etapen er egentligt ganske tilforladelig: Der er lidt stigninger i starten af etapen, hvor et udbrud kan få lov at køre afsted, og herefter kommer der ro på indtil finalen, hvor der kan spilles lidt ud igen.

 

Her venter nemlig to små bakker, der kan bruges som afsæt for et sent angreb, mens etapen også slutter på toppen af en lille bakke. Der kommer næppe de største forskelle, men nogle af favoritterne kan tabe sekunder til hinanden i en eksplosiv spurt om sejren. 

 

7. etape: Castrovillari - Alberobello (220km) *

Der er ikke vildt meget at sige om denne etape. 7. etape går til Alberobello, og etapen bør ende i en massespurt, selvom der kan komme lidt vind undervejs på ruten. Selve ruten byder dog ikke på nogle store udfordringer, og den er på forhånd regnet som en af de ventede massespurter.

 

8. etape: Molfetta - Peschici (189km) ***

På ottende etape venter en typisk Giro d'Italia-etape. Starten af den 189 kilometer lange etape er helt flad, men herefter bliver det meget kuperet. 

 

Den anden halvdel af etapen går op og ned i et godt stykke tid, før vejen flader ud før finalestigningerne. Her venter der et par harske bakker, særligt afslutningsstigningen Peschici, hvor favoritterne igen må forventes at spille ud i et sekunddrama. 

 

Der kommer næppe til at være kæmpe tidsforskel mellem de bedste og de dårligste klassementsryttere, men selv få sekunder kan være vigtigt på nuværende tidspunkt af løbet.

 

9. etape: Montenero di Bisaccia - Blockhaus (139km) ****

Tilbage i 2009 var Blockhaus med i Giro d'Italia. Etapen var sølle 83 kilometer lang og kom dagen efter en hviledag. Pelizotti tog en flot sejr, mens Carlos Sastre måtte vinke farvel til podiedrømmene.

 

Helt så voldsomt bliver det nok ikke denne dag, men Blockhaus er en seriøs stigning, der ikke må undervurderes. Etapen er specielt lang, men der er heller ikke nogle udfordringer, før feltet rammer bunden af Blockhaus.

 

Blockhaus er en hård stigning, der stiger med 8,5 % de sidste 13,5 kilometer. Den er nogenlunde konstant hele vejen. Der kan laves noget ravage. 

 

Det er sidste etape inden løbets anden hviledag, så mon ikke favoritterne giver den max gas op ad stigningen. Der er i al fald ikke meget at hente ved at køre økonomisk og spare på energien.

 

10. etape: Foligno - Montefalco TT (39,2km) ****

En af de vigtigste etaper venter på 10. etape. Den lange enkeltstart i Giro d'Italia spiller næsten altid en meget afgørende rolle, når løbet skal afgøres - og årets enkeltstart er næppe nogen undtagelse.

 

Med 39,2 kilometer er den lang nok til at drille nogle af de klassementsryttere, der ikke er specielt dygtige i kampen mod uret - men samtidigt er den også (meget Giro-agtigt) småkuperet, hvilket giver dem en lille chance alligevel.

 

11. etape: Firenze - Bagno di Romagna (161km) ****

11. etape af løbet har potentiale til at blive rigtig god. Etapen slutter ikke på toppen af en stigning, men det går op og ned hele dagen over nogle svære stigninger - og det kan betyde, at løbet bliver lidt uforudsigeligt og dramatisk.

 

Det er på en etape som denne, at Vincenzo Nibali kan lave ballade, hvis han har brug for at hente tid. Få er så gode på disse åbne etaper, som han. Han kan udnytte både stigningerne og nedkørslerne, ligesom også andre ryttere kan. Forestil jer det kaos, der kan komme, hvis etapen ovenikøbet rammes af regnvejret - det kan blive smukt og kaotisk på samme tid.

 

12. etape: Forlì - Reggio Emilia (237km) *

Det ligner på forhånd lidt af en langgaber. Jeg kan næppe sælge 12. etape til nogen som helst: Etapen er 237 kilometer lang og med undtagelse af lidt småbakker i starten af etapen, er der ikke rigtigt nogen udfordringer. Næh, det bør resultere i en massespurt, medmindre uheld og en mistimet jagt spiller ind.

 

13. etape: Reggio Emilia - Tortona (162km) *

Det bliver ikke meget bedre dagen efter: 13. etape er pandekageflad på samtlige 162 kilometer. Nogle af vejene vil du kunne kende fra Milano-San Remo, men desværre er stigninger som Poggio og Cipressa ikke en del af ruten. Det bliver en ny massespurt - men det er løbets sidste af slagsen.

 

14. etape: Castellania - Oropa (131km) ***

Etapen ser lidt spøjs ud: Den er kun 131 kilometer, mens de første 120 kilometer er meget, meget flade.

 

Men de sidste 11,8 kilometer går lige op i vejret. Stigningen Oropa stiger i snit med lidt over 7 %. Med det lette opløb kan det blive en hurtig kørt stigning, men tidsforskellene bliver nok ikke kæmpe store.

 

Stigningen er blevet udvalgt som årets "Montagna Pantani". Arrangørerne vælger hvert år en stigning i årets løb, der skal udpeges til minde om Pantani, og i året er valget altså faldet på Oropa.

 

15. etape: Valdengo - Bergamo (199km) ****

Arrangørerne har givet denne etape fire stjerner, og jeg er ikke nødvendigvis sikker på, at jeg er særlig enig. Etapen er 199 kilometer lang, og de første 150 kilometer er ret flade. Herefter kommer der to halvhårde stigninger, hvor den sidste topper med 29 kilometer til mål igen.

 

Hårdt - men næppe til fire stjerner. Heller ikke selvom etapen slutter med en lille (men hård) bakke til allersidst før de rammer Bergamo. Bakken er cirka 1 kilometer lang og stiger med 7,9 %.

 

Efter denne dag venter tredje hviledag, der samtidigt også er løbets sidste.

 

16. etape: Rovetta - Bormio (227km) *****

På 16. etape bliver det benhårdt. Passo del Mortirolo er dagens første stigning, mens Passo del Stelvio følger lige efter. To giganter i italiensk cykelsport. Men etapens sidste stigning er Umbrailpass i Schweiz, der slutter i 2.502 meters højde.

 

I det hele taget er det en etape, hvor rytterne kommer i højderne, da også Cima Coppi (løbets højeste punkt) er på ruten i form af Stelvio-stigningen. Mange ryttere oplever store problemer, når ruten kommer op i højderne. 

 

Det skal dog bemærkes, at etapen ikke slutter på toppen af stigningen, men derimod efter en kort nedkørsel. Det ændrer dog nok ikke alt for meget. 

 

17. etape: Tirano - Canazei (219km) ***

17. etape ligner en dag for lykkeridderne. Mellem to hårde bjergetaper kan jeg ikke forestille mig, at nogle af de tunge klassementsryttere tør spille alt for meget ud. Etapen starter med to stigninger, herunder Passo del Tonale, hvor et udbrud kan blive etableret.

 

De sidste 80 kilometer går også op det meste af vejen, om end det ikke er de højeste stigningsprocenter. 

 

18. etape: Moena - Ortisei (137km) *****

137 kilometer peger normalt ikke mod en konge-etape, men det er i min optik tilfældet her. Med mere end 4.000 højdemeter og fem hårde stigninger, burde der være tonsvis af muligheder for at spille ud.

 

Mest sandsynligt er det nok, at etapen kommer til at fungere som én lang udskilningsetape, hvor de fleste angreb finder sted til sidst.

 

Men det afhænger naturligvis af klassementet. Hvis en rytter er et par minutter bagefter - men ellers føler sig i god form - burde det være muligt at kunne lave lidt ballade udefra.

19. etape: San Candido - Piancavallo (191km) ****

Der resterer endnu tre afgørende etaper. 19. etape er ikke den sværeste etape det meste af dagen, men til allersidst venter Piancavallo, der over 15,4 kilometer i snit stiger med 7,3 %. Det er dog i de første 6 kilometer, at man for alvor kan lave forskellen, for her snitter den omkring 10 %.

 

Det er dog ikke for alvor muligt at lave den store forskel før sidste stigning, da der er meget flad vej undervejs.

 

20. etape: Pordenone - Asiago (190km) ****

Klatrernes sidste chance venter på 20. etape, der går til Asiago. Etapen har to hårde stigninger, men mon ikke det hele spilles ud på Foza-stigningen.

 

Den stigning er 14 kilometer lang og stiger i snit med 7,1 %. Fra toppen af den stigning er der 15 kilometer til målstregen, men det er ikke en nedkørsel, der venter rytterne - i stedet kører de på et plateau, og det kan betyde smerte i benene. 

 

21. etape: Monza - Milano (28km) **

Løbet slutter med en 28 kilometer enkeltstart fra Monza-banen til Milano. Det bliver nok ganske pænt og flot, men med så mange stigninger, som der er i løbet, kan man vist ikke helt forvente, at løbet skal afgøres på enkeltstarten her.

 

Det skete dog i 2012, hvor canadiske Hesjedal på sidstedagen passerede Rodriguez og vandt løbet med 16 sekunder ned til Rodriguez.

Bookmaker anmeldelser