Hvad gør man, når man gerne vil have så mange af BetXperts brugere med på sine spilforslag, men man opererer på et følsomt marked med korte deadlines, hvor der lynhurtigt kan forekomme oddsfald? Man opretter en Facebook-gruppe.

BetXperts dygtige tennisekspert, Asger Hess-Olsen, er ganske flittig til at få lagt spilforslag på BetXperts forside, men han finder også ofte spots, som han ikke kan nå at lave officielle tip på. Derfor plejer hans indspark med korte analyser og spilforslag i Lars Baes' ugentlige tennistråd at være værdsat af de brugere, som når at se hans indlæg, inden odds i mange tilfælde styrtdykker.

I et forsøg på at nå ud til flere brugere på kortere tid har Asger oprettet en officiel BetXpert Tennis-gruppe på Facebook, hvor man som medlem får notifikationer i det sekund, han lægger et spilforslag op. Gruppen har eksisteret i en måned og har i skrivende stund lige under 200 medlemmer. Asger håber, at der med tiden kommer mange flere brugere til, men er tilfreds med den første måned i gruppen.

"Ja, den er kommet fint fra land. Det er jo ikke alle, der lige kommer ind og får tjekket de her forumspil på BetXpert løbende. Jeg gætter på, at langt de fleste hyppigere er inde på Facebook, og når de dér får notifikationer om spillene, gør det alting lidt lettere. Der er det ikke altid tilstrækkeligt at tjekke forummet på BetXpert med et par timers mellemrum, for så vil det ofte være sådan, at værdien i spillene er forsvundet," siger han til BetXpert.

Forumspil med flot tilbagebetalingsprocent

Med et par ugers mellemrum opdaterer Asger sin statistik for forumspillene, og ved seneste optælling den 2. marts lå han på svimlende 116% i tilbagebetaling for 397 forumspil. Den oprindelige plan var at få så mange som muligt med på de her spil, og det er Asgers håb, at der i fremtiden vil være flere medlemmer af Facebook-gruppen, som vil bidrage med debat og indspark til spillene, som han er vant til fra forummet på BetXpert.

"Jeg tror, det tager tid, før det bliver automatiseret, og det kræver nok også, at der bliver lidt flere medlemmer af gruppen. Men ja, alle, som har nogle indspark, er mere end velkomne til at dele dem. Og det behøver ikke nødvendigvis være til et aktuelt spil. Alle overvejelser og betragtninger er kun positive for gruppen. Det er jo relativt nemt at kommentere og diskutere derinde, så det er et fint supplement til forumtråden på BetXpert, som i øvrigt kommer til at fortsætte på uændret vis. Selvfølgelig," siger Asger.

En afledt effekt af Facebook-gruppen skulle gerne være, at folk kanaliseres fra Facebook og over på BetXperts side. Allerede nu er der flere, der er blevet medlemmer af gruppen, fordi de er blevet inviteret af deres venner, og Asger opfordrer generelt folk til at dele Facebook-gruppen med de af deres venner, som ikke er brugere hos BetXpert, så de også kan få glæde af de mange spilforslag.

Lang periode med negativ varians er overstået

Siden årsskiftet har Asger været ramt af negativ varians. Mange spil er blevet tabt i tiebreaks efter flere tabte matchbolde, og det har godt kunne mærkes på Asgers tilbagebetalingsprocent, som har taget et lille dyk. De trængte tider ser dog ud til at være slut, og på de seneste mange spil har hitraten ligget på samme niveau, som den plejer.

"Nu har der jo været en halvsløj periode, og det er selvfølgelig ikke så gavnligt, men det skulle gerne være vendt nu. Hvis man kan dokumentere over en god periode, at der her er et sted, hvor det er muligt at lave noget overskud, så vil det forhåbentlig også være med til at drive siden og øge medlemstallene," siger Asger. 

Han opfordrer alle til at komme med konstruktiv feedback og ris og ros til gruppen, så den løbende kan justeres efter brugernes behov. Det kan både gøres i tråden til artiklen her, direkte i Facebook-gruppen og ved at sende en PM til Asger.

Bliv medlem af BetXperts Tennis-gruppe på Facebook her. (OBS: Kræver en Facebook-profil.)