Champions League står for døren, og vi har kigget nærmere på de 8 grupper. I denne artikel er fokus på Gruppe G og H. Klubber som Atletico Madrid, Porto, Barcelona, AC Milan og Ajax...

Gruppe G

Atletico Madrid

Den spanske hovedstadsklub er i CL-gruppespillet for fjerde gang efter man sluttede på en tredjeplads i sidste sæsons Primera División med cirka lige langt til nr. 2, Real Madrid, og nr. 4, Real Sociedad. De seneste år har stået på Europa League: i 2011/12 vandt man turneringen mens man i seneste sæson røg ud i 1/16-finalen til Rubin Kazan.

Det store emne på Atleticos transfermarked har naturligvis været salget af Radamel Falcao til Monaco for €60 millioner. Cirka halvdelen af den sum har man brugt på at forstærke sig, offensivt med David Villa og Léo Baptistao, og defensivt med Toby Alderweireld og midtbaneslideren Josuha Guilavogoi - samt keeperen Roberto Jiménez, der dog først støder til i næste sæson.

FC Porto

De portugisiske doublevindere er et kendt ansigt i Champions League-sammenhæng, men det er europæisk debut for den nye træner, Paulo Fonseca, der blot er 40 år, men som guidede Pacos de Ferreira til en historisk flot tredjeplads sidste sæson. I CL måtte Porto give slip i 1/8-finalerne mod Malaga og kunne dermed koncentrere sig om at stjæle både mesterskab og pokaltitel foran rivalerne.

På transfermarkedet har Porto igen været i stand til at fylde bankkontoen. Det stod Monaco primært for, da de nyrige franskmænd betalte €70 millioner for Joao Moutinho og James Rodriguez, mens Chelsea købte Christian Atsu. Kun halvdelen af pengene er blevet geninvesteret og i vanlig stil har man været på jagt hos ligakonkurrenterne og i Sydamerika for at finde de næste store talenter. Den mexicanske duo, Héctor Herrara (centralmidt) og Diego Reyes (midterforsvar), har været de dyreste på indkøbslisten, der ikke rummer spillere kendt af den gængse fodboldeuropæer.

Zenit St. Petersborg

De russiske mestre fra 2011/12 måtte se sig slået af CSKA Moskva i både liga og pokalturnering sidste sæson, men det blev igen gjort klart, at i den russiske liga er der de to hold der kæmper om mesterskabet, og så må resten ellers indordne sig. I europæisk sammenhæng røg man ud af CL-gruppespillet og fik derfor chancen i knockoutfasen af Europa League, hvor man først slog Liverpool ud inden man overraskende røg ud til Basel.

Der har været bemærkelsesværdigt stille på transferfronten i den russiske klub, hvor man faktisk kommer ud med et positivt regnskab for sommerens transfervindue. De defensive folk Igor Denisov og Bruno Alves er blevet solgt for omkring €20 millioner, mens man kun har brugt €14 millioner på Igor Smolnikov og Christian Ansaldi (højre- og venstreback). Der er dog formentlig røget et par rubler i lønposen hos rutinerede Anatoliy Tymoshchuk og Andrey Arshavin, der begge vender "hjem" på en fri transfer.

Austria Wien

Det er første gang nogensinde, at Austria Wien er i Champions League-gruppespillet efter man nuppede ligatitlen foran Red Bull Salzburg og slog Dinamo Zagreb i playoff-delen, men de er ikke helt fremmede i europæisk sammenhæng. I 1979 nåede man nemlig semifinalen af Mesterholdenes Cup og året inden tabte man finalen af European Cup Winners' Cup. Vi skal dog tilbage til 2006 for at finde sidste deltagelse i Champions League - her blev man slået ud af Benfica inden gruppespillet.

At pengene er mindre end i de fleste andre CL-klubber er uden for diskussion. Indkøbet af Hannover-reserven Daniel Royer for €200.000 var sommerens dyreste handel, men lidt skete der alligevel. Den kroatiske træner Nenad Bjelica kom nemlig til i juni efter tre år i Wolfsberger AC, som han har ført fra den tredjebedste til bedste række, og står altså overfor sin første sæson som træner i en topklub, for ikke at snakke om europæisk debut.

Vinder - Gruppe G

Bedste odds Bookmaker
Atletico Madrid 2,20
Bet365
FC Porto 2,85
Unibet
Zenit St Petersborg 4,33
Sportingbet
Austria Wien 34
Ladbrokes

Første runde - Gruppe G

1 X 2
Atletico Madrid-Zenit St Petersborg

1,62

Tonybet

4,20

Sportingbet

6,05

Betsafe
Austria Wien-FC Porto

8,50

Tipico

4,20

Sportingbet

1,53

Ladbrokes

Gruppe H

Barcelona

Barcelona nåede semifinalerne af sidste sæson Champions League, men røg ud med et brag til Bayern München, der sammenlagt vandt 7-0. I den hjemlige liga gik det noget bedre og med 100 point vandt man mesterskabet med hele 15 point ned til Real Madrid.

Tre ting har fyldt de catalanske aviser henover sommeren: købet af Neymar, salget af Thiago og udskiftningen på trænerposten, hvor Gerardo Martino er ny mand i sædet. Både først- og sidstnævnte er nye ansigter i europæisk fodbold og er derfor naturligvis også nye i Champions League-sammenhæng. Hvor der næppe kan herske nogen som helst tvivl om at Neymar kan begå sig på dette niveau, bliver det en anelse mere spændende at følge Martinos taktiske evner i en så stærk turnering som Champions League.

AC Milan

Med 7 Champions League-titler kan der ikke sættes en finger på den italienske klubs CL-historie, men siden triumfen i 2006/07 er man ikke nået længere end til kvartfinalen. Efter sidste sæsons tredjeplads i Serie A måtte man igennem en kvalifikationsrunde mod PSV, som man dog overbevisende vandt med sammenlagt 4-1.

På transferfronten har man erstattet Kevin-Prince Boateng med badegæsten, Kaká, der vender hjem til Milan efter fire sæsoner under den spanske sol. Brasilianeren har rundet de 31 år, men forventningerne er fortsat tårnhøje til playmakeren. Han får selskab i offensiven af Alessandro Matri, der kommer til fra Juventus, mens Christian Zapata og Andrea Poli øger mulighederne længere tilbage på banen. Erfarne kræfter som Massimo Ambrosini, Mathieu Flamini og Mario Yepes har yderligere forladt klubben.

Ajax

Danskerklubben vandt det hollandske mesterskab for tredje sæson i streg, men trak det korte strå i Champions League-gruppespillet, hvor man var parret med Dortmund, Manchester City og Real Madrid. Det blev dog til en tredjeplads og dermed en kort Europa League-fornøjelse mod Steaua Bukarest, der vandt efter straffesparkskonkurrence.

Selv hvis vi tager de danske briller af er salget af Christian Eriksen den største historie i Ajax' sommertransfervindue. Også Toby Alderweirelds afgang bemærkes og det er derfor en klub der (igen) skal erstatte et par vigtige spillere. Det har man forsøgt at gøre ved at hente Lerin Duarte i Heracles og ved at låne Bojan Krkic fra Barcelona, men ellers skal erstatningerne findes internt i den store talentmasse.

Celtic

Eneherskeren i skotsk fodbold har igen fået sneget sig med i gruppespillet, hvor den skotske stolthed skal forsvares og den europæiske fodboldseer lulles i søvn. Sidste år kastede den defensive tilgang en overraskende hjemmebanesejr over Barcelona og avancement til 1/8-finalerne af sig. Her stoppede Juventus dog showet ved at slå skotterne med 5-0 sammenlagt.

Det bliver mere end svært at gentage den bedrift, men man har dog forsøgt at forstærke sig lidt på i sommerens transfervindue. Teemu Pukki (Schalke), Amido Baldé (Guimaraes) og Derk Boerrigter (Ajax) er hentet ind til offensiven, mens Virgil van Dijk (Groningen) styrker defensiven. Det er dog ikke navne der oser af CL-klasse og i og med, man også har mistet profilen Victor Wanyama, kan det godt blive en svær europæisk sæson for Celtic.

Vinder - Gruppe H

Bedste odds Bookmaker
Barcelona 1,25 Sportingbet
AC Milan 5,50 Bet365
Ajax 20
Unibet
Celtic 51 Bet365

Første runde - Gruppe H

1 X 2
AC Milan-Celtic

1,40

Sportingbet

4,75

NordicBet

10

NordicBet

Barcelona-Ajax

1,17

Ladbrokes

8,50

Sportingbet

17

Sportingbet