Ikke siden starten af 2004 har Chelsea tabt på eget græs, men søndag blev The Blues imponerende rekord så langt om længe brudt, da Liverpool efter en flot fight vandt 1-0 og samtidig overtog førstepladsen i Premier League.

Manden bag kampens enlige mål blev Xavi Alonso, og hvis man havde troet på den spanske europamester som første målscorer kunne man hos Betfair* få pengene hele 60 gange tilbage, mens en Liverpool sejr blev handlet til odds 5,9.

Selvom der var spænding på Stamford Bridge, blev der i Manchester disket op med langt flere lækkerier - og mål, da brasilianske Robinho endnu engang var i hopla for City, hvor den tidligere Real Madrid spiller scorede alle målene i 3-0 sejren over Stoke og Thomas Sørensen – et hattrick der gav spillerne pengene 17 gange igen.

Mål var der også på White Hart Lane i London, hvor kriseramte Tottenham endelig kom i gang efter klubben fyrede træner Juande Ramos og ansatte Harry Redknapp. Det blev således til en 2-0 sejr over tandløse Bolton, hvilket blev spillet til odds 2,2 hos Betfair*.