Vi har hyret en ekstra ekspert til at komme med tip til NBA: Mick Kristensen AKA Alfredo.

Se hans første eksperttip her: http://www.betxpert.com/ekspert/tips/nba-regular-season-flest-assist-pr-kamp-james-harden

Alfredo er hevet ind i panelet efter 8 år som bruger af BetXpert – hvoraf de seneste par år er blevet brugt flittigt til brugertip: 152 af slagsen, med en tilbagebetaling på 102%. Efter et tungt år i 2015 (95%) har 2016 (124%) været klart bedre.

Mere end tallene, er hans kompetente analyser (og mange stærke og konstruktive forumindlæg) årsagen til at Alfredo/Mick nu er at finde i ekspertpanelet. Hvor han indgår i vores NBA-team sammen med Jakob Elbøl og Morten Ahrensbach.

Følg Mick her: http://www.betxpert.com/ekspert/mick-kristensen

Mick er 32 år og arbejder som økonom. Vi lader ham her fortælle lidt mere om sig selv:

Interessen for betting startede allerede i 13-14 års alderen, hvor mig og en kammerat forsøgte at lave kuponer så tæt på odds 3000 som muligt, og så spillede vi en 10'er på dem :) Jeg har altid set meget fodbold og det var også det jeg startede med at bette på, men cykling, tennis og naturligvis basketball har jeg også altid set meget.

Min NBA interesse startede tilbage i folkeskolen, hvor der blev samlet basketkort, og man kunne se NBA Action på kanal 5, tror jeg det var. Så gik der nogle år, hvor jeg ikke rigtigt fik fulgt med i det, men da DK4 i 2007 begyndte at sende kampe fra NBA, så var jeg hooked igen.

Det startede egentligt mest med at jeg gik meget op i at sætte et solidt fantasy hold, men efterhånden begyndte jeg også at kombinere det med betting, og jeg har nok bettet sådan seriøst på NBA i 5 år efterhånden, og om morgenen, bliver der da også tjekket boxscores som det første…

 Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.

Favoritklubben må nok være Lakers, og favoritspilleren var Kobe Bryant. Lakers har dog ikke imponeret i nogle år, og jeg er mest af alt fan af sporten og ikke så meget af nogle bestemte hold. Men hvis jeg skal nævne et andet hold, som jeg har en svaghed for, så er det Timberwolves, de har nogle interessante spillere, og rigtigt meget talent på holdet. Og min spiller nr. 2 må nok være Blake Griffin.