En YouTuber og hans businesspartner har erkendt sig skyldige i at opfordre til ulovligt spil. Begge slipper med bødestraf. Læs alle ugens bettingnyheder.

En YouTube-stjerne, der specialiserede sig inden for eSport - Craig Douglas - har sammen med sin businesspartner, Dylan Rigby, erkendt, at de har været med til at opfordre til ulovligt spil.

Via Douglas' YouTube-kanal har han opfordret burgere til at spille såkaldte "Fifa Coins" på eSports-sitet FUTGalaxy. Det er ikke lovligt, og begge er således blevet ramt af store bøder, men slipper for fængselsstraf.

Dylan Rigby skal sammenlagt af med 174.000 pund i bøder og retsomkostninger, mens Craig Douglas skal af med 91.000 pund.

Dommeren i sagen - Jack McGarva - udtalte i forbindelse med sagen, at de to straffede uden tvivl måtte have været opmærksomme på, at deres produkt tiltrak mindreårige.

Dette er den første sag af sin art i Storbritannien.

Læs mere

Andre nyheder fra uge 6

6/2 ESSA byder rapport fra Europaparliamentet velkommen

Europa-Parlamentet har fået udarbejdet en rapport med fokus på gennemsigtighed i blandt andet sportssektoren - herunder bekæmpelse af matchfixing. Rapporten foreslår bl.a., at Europa-Kommissionen skal komme med forslag mod matchfixing, hvilket ESSA (European Sports Security Association) byder velkommen.
Læs mere

6/2 Mr. Green opkøber Dansk Underholdning Ltd.

Den europæiske igaming virksomhed Mr Green* & Co har opkøbt alle aktiver i Dansk Underholdning Ltd., der ejer Bingosjov, Bingoslottet og Baletbingo. Prisen lyder på 9 mio. euro med en option på yderligere 600.000 euro alt efter opfyldelse af mål.

Læs mere

7/2 Malta indfører ny licens

I forbindelse med reguleringen af spillemarkedet på Malta er der i landet også indført en licens for såkaldte "controlled skill games". Denne licens gælder bl.a. visse typer af kort- og bordspil og kan bruges i andre EU-lande, hvor sportbetting er lovligt, og hvor der ikke er særskilte licenser. Første til at gøre brug af denne licens er DraftKings.

Læs mere

7/2 Kunderne slog Danske Spil* til Super Bowl

Til den netop overståede Super Bowl havde Danske Spil* mange specials ude på kampen, og nu hvor regnskabet er gjort op, viser det sig, at bookmakeren tabte til kunderne på mange af disse. Da en del kunder havde spillet på, at kampen ville gå i overtime for første gang, at en kicker ville ramme stolpen, og at der blev lavet et 2-point conversion, endte det med et underskud til Danske Spil*. Kunderne endte med en tilbagebetalingsprocent på 104%.

Læs mere

7/2 FIFA intensiverer kampen mod matchfixing

I samarbejde med Sportsradar intensiverer FIFA nu kampen mod matchfixing. De to instanser har i forvejen haft et samarbejde, men dette skal nu forankres dybere, så de kan bruge hinanden i kampen om matchfixing. Det vil resultere i, at FIFA's underafdelinger i højere grad vil blive serviceret med fakta og statistikker fra Sportsradar.

Læs mere

8/2 eSport-betting i voldsom vækst: Pinnacle runder 5 mio. væddemål

eSport vinder frem, og det gør sig også gældende i bettingverdenen. I februar modtog Pinnacle sit væddemål nr. 5 mio. på eSport, siden de begyndte at udbyde væddemål på sporten i 2010. Alene i sidste halvdel af 2016 modtog Pinnacle mere end 2 mio. væddemål på eSport. Hvis den samme vækstrate fortsætter, vil Pinnacle runde 10 mio. væddemål på eSport til januar 2017.

Læs mere  

9/2 Teenagestjerne suspenderet på grund af matchfixing-mistanke

18-årige Oliver Anderson - vinder af Australien Open 2016 for juniorspillere - er blevet midlertidigt suspenderet fra samtlige tenniskampe grundet matchfixing-mistanke. Han er sigtet for at have været involveret i matchfixing i forbindelse med en kamp i slutningen af 2016. 

Læs mere

9/2 Casino redder regnskabet for Betsson*

Betsson* vækstede i 2016, men det skyldtes i høj grad casino-delen og ikke deres betting-afdeling. Omsætningen i virksomheden steg til hele 370 millioner pund i 2016, hvoraf casino-delen udgjorde 261,7 millioner pund. Omsætningen for sportsbooking udgjorde 91,2 millioner pund.

Læs mere