Vores ekspert Tennistipper har fundet et par fine værdispil blandt favoritterne og et velbetalt langskud i dette års Australian Open. Der er lagt op til en uhyre åben turnering. Det ser dog svært ud for danske Caroline Wozniacki, som har fået en aldeles vanskelig lodtrækning.

Det er endelig tid til tennis igen efter en lang vinterpause. Og vanen tro står damernes bedste tennisspillere klar til at indtage de australske baner ved Australian Open. Alt er dog ikke helt, som det plejer.

Normalt ville Serena Williams være storfavorit og oddset presset helt i bund. I år er det lidt anderledes, for trods stor dominans fra Serena Williams de seneste sæsoner, så ligner det et felt, der er mere jævnbyrdigt end nogensinde før.

Flere og flere spillere begynder at blande sig i toppen, og det sætter store krav til verdenstoppens stabilitet, hvis de ikke skal være offer for et tidligt exit.

Vi tager her et kig på hvem der er hot, og hvem der potentielt kan skuffe downunder.

Odds og Eksperttips

Vores to tenniseksperter Lars Baes og Tennistipper vil gennem hele turneringen komme med gode tips (begge har allerede AO-spilforslag på bordet). Læg også mærke til brugertips.

Bookmakernes 10 største favoritter 

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Serena Williams 4
Tonybet
Maria Sharapova 6 Bet365
Simona Halep 8
Sportingbet
Petra Kvitova 11
Betsafe
Eugenie Bouchard 15
Bet365
Azarenka 17 Unibet
Caroline Wozniacki 17
Unibet
Ana Ivanovic 22 NordicBet
Agnieszka Radwanska 25 Betsafe
Muguruza 41 Unibet

Favoritterne

Serena Williams (seedet 1)

odds 4 - Tonybet

Amerikaneren har været altoverskyggende de seneste år, og derfor ville første indskydelse også at sætte et vinderspil på hende. Men hun har ikke nogen god historik i Melbourne, hvor de sidste tre år har kastet to 4. runder og en kvartfinale af sig. Og måske lider hun samme skæbne igen, for der venter hende et par tricky kampe. 4. runde kan potentielt byde på Garbine Muguruza, og det virker til, at den unge spanier bliver bedre og bedre.

Kommer Serena forbi her, så står den forhåbentlig på Caroline. Der venter dog danskeren en vanskelig vej til den kamp, hvilket jeg vender tilbage til. Normalt ville jeg ikke tøve ved odds 4, men med Williams´ manglende stabilitet i Hopman Cup og hendes historik i Melbourne, så er jeg en anelse lunken på hende som vinder. Dog vil jeg godt give hende 25-26 % som vinder, hvilket også er nok værdi på odds 4.

Maria Sharapova (seedet 2)

odds 6 - Bet365*

Russeren havde en god sæson i 2014 men skuffede en smule i sæsonfinalen, hvor to nederlag til Wozniacki og Kvitova betød, at sejren over Serena Williams kun blev af kosmetisk betydning.

Sharapova vandt Brisbane som optakt til Australian Open, og jeg må erkende, at hun frister mg markant mere end Williams. Hun har en særdeles fornuftig lodtrækning, hvor første rigtige udfordring med forbehold kunne ligne Eugenie Bouchard. Ellers bliver det Halep og Ivanovic, hun skal slås med, og jeg tror russeren står stærkest her.

Maria Sharapova, turneringsvinder: Odds 6 Bet365*

Odds 6 er rigtig flot betalt, og med en chancevurdering omkring de 19% bliver hun min anbefaling som vinder-spil. Hun kommer i rigtig god form og er sulten efter at sejre i Melbourne efter nogle sæsoner, hvor det har været lige ved og næsten.
Læs hele tip-analysen 

Simona Halep (seedet 3)

odds 8,00 - Bet365/Sportingbet

Rumæneren fik en fin optakt til turneringen med en titel i Shenzen. Dog uden at slå de store navne, og højeste gennemsnitsodds i Haleps kampe var 1,24 mod Basczinsky i finalen. Af en eller anden grund har jeg ikke den store fidus til rumæneren. Hun tabte i kvarten sidste år til Cibulkova, der dog også ramte sit livs form i turneringen. Der er nogle tricky spillere i Haleps fjerdedel, herunder selvfølgelig 5. seedede Ivanovic men også Lisicki, Pavlyuchenkova og ikke mindst Pliskova, der ser ud til at udvikle sig i meget positiv retning. Jeg tror ikke, hun slår Sharapova, hvis hun skulle nå dertil, og jeg vil vurdere hendes chancer til omkring 6%.

Petra Kvitova (seedet 4)

odds 11,00 - Bet365/Nordicbet/Betsafe

Tjekken kunne være et andet spændende bud på en spiller der kan gå dybt her. Hun tabte noget overraskende til Basczinsky i Shenzen, men tog revanche og snuppede titlen i Sydney med et par udmærkede sejre over Pironkova og Pliskova i semifinalen og finalen. Kvitovas største problem er, at hun er rasende ustabil både spillemæssigt og mentalt. Havde hun vist lidt mere stabilitet, så ville odds 11 være voldsomt interessant. Men den manglende stabilitet gør dog, at jeg ikke kan give hende mere end 6%, hvilket er lige i underkanten af værdi på hende.

Petra Kvitova til at vinde sin fjerdedel: Odds 3 Bet365*

Kvitova til at vinde sin fjerdedel er et interessant spil. De to største hurdler er Radwanska og Venus Williams. Man kan synes, at odds 3 er til den lave ende, men Radwanska er ikke den samme, som hun var for et par sæsoner tilbage, og storesøster Williams kan også have dage, hvor det ikke spiller. Jeg giver hende 35 % chance for at vinde fjerdedelen og derved fin værdi.
Læs hele tip-analysen 

Eugenie Bouchard (seedet 7)

odds 15,00 - Bet365*

Bouchard er svær at blive klog på. Kigger man på afslutningen af sidste sæson samt Hopman Cup i år, så bør der være grund til at tro på den unge canadier. Jeg er dog ikke sikker på, at stabiliteten er der til at gå hele vejen. Dog ser hun ud til at være havnet i en ganske fornuftig ottendedel, og første udfordring kan blive Sharapova i en kvartfinale. Kuznetsova og Kerber gemmer sig i hendes ottendedel, og skal hun understrege sin status som en af de kommende helt store stjerner, så er det spillere hun skal slå. Jeg kan ikke give Bouchard mere end 6%.

Caroline Wozniacki (seedet 8)

odds 17,00 - Unibet*

Indtil jeg så lodtrækningen var jeg ganske lun på et outright-spil på danskeren. Men med tricky kampe allerede fra 1. runde, så er interessen faldet en smule, og oddset også gået fra 11 til 15. Taylor Townsend i første kamp bør ikke været et problem, men når 2. runde byder på Stephens eller Azarenka, så skal det trække nogle procenter ned. Samtidig døjer hun med problemer med den ene hånd, og selvom det ikke er meget, hun har mærket til det, så skal det også med i regnestykket.

Jeg kan dog godt give hende 6%, og ser hende lidt som mit bud på en semi-outsider til titlen, da jeg hele tiden er gået med en fornemmelse af at det kan blive hendes år ift en Grand Slam-titel – også jævnfør mit tip på at hun vinder en Grand Slam-titel i 2015.

Outsidere

Venus Williams (odds 51 - Unibet*) gemmer sig også i lodtrækningen, og amerikaneren giver odds 51 hos Unibet*. Dette spil er jeg utrolig fristet af og efter en flot turnering i Auckland er hun i hvert fald spillet varm. Det er dog svært at sætte procenter på hende, synes jeg, men hun er et interessant bud på en outsider, som kan gå langt.

Det samme kunne Agnieszka Radwanska (odds 25 - Betsafe). Mest fordi hun ikke rates højt af bookmakerne i år. Men rammer hun en stime, så kan hun blive farlig, og odds 25 er lige på grænsen til værdi, da hun qua sin store Grand Slam-rutine og til tider tricky spillestil godt kan blive en giftig konkurrent. Jeg giver hende ca. 3-4% chance for at løbe med det hele.

Man skal også huske Azarenka (odds 17 - Bet365*). Dog tror jeg hviderusseren mangler så meget kampform, at hun får vanskeligheder downunder. En kamp mod Wozniacki, der til gengæld ser ganske skarp ud, i 2. runde allerede, er ikke optimalt for hende, og jeg synes faktisk odds 17 er i overkanten. Hun fortjener dog at blive nævnt, og spiller hun sig først varm skal man undervurderer hende.

Garbine Muguruza (odds 41 - Tonybet) tror jeg bliver rigtig skarp på et tidspunkt og et langskud kunne være spanieren. Jeg er dog ikke sikker på, hun kan få mere end et par procent, så oddset skal flytte sig lidt, før det rigtig bliver interessant.