ATP Finals 2017 double optakt: Værdi i vinderspil

ATP Finals 2017 double optakt: Værdi i vinderspil
Emne: Optakter
Af , Fre. 10. nov. 2017, 08:58
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

Nitto ATP Finals 2017 double

Spilles den 12.-19. november i 02 Arena, London.

De otte bedste doublepar i sæsonen har kvalificeret sig til turneringen.

Relaterede emner, ordbog

Betvalue
Double
Single

Kommentarer (6) Til kommentarer

I O2 Arena tørner de otte bedste doublepar sammen i kampen om at krone 2017-sæsonen med Nitto ATP World Tour Finals i et felt, der ser tættere ud end nogensinde før. Double er i forvejen ekstremt tæt gennem hele sæsonen, specielt blandt de par der udelukkende satser på double – og med de otte bedste til stede, er det for mig svært at se nogle som altoverskyggende favoritter.

 

Nitto ATP Finals double optakt

Group Woodbridge/Woodforde

Lukasz Kubot/Marcelo Melo (1)

Jamie Murray/Bruno Soares (4)

Bob Bryan/Mike Bryan (5)

Ivan Dodig/Marcelo Granollers (7)

 

Kubot og Melo har været skarpe gennem det meste af sæsonen, og den polsk/brasilianske duo er også favoritter til at slutte året som nummer et. Med titler i både Miami, Madrid, Hertogenbosch, Halle, Wimbledon og senest Paris, kommer de med masser af selvtillid i jagten på at slutte sæsonen på bedste vis. Det har bookmakerne da også luret, hvorfor odds 5 (Bet365 og Betfair Sportsbook) heller ikke frister voldsomt, da jeg hælder til, at ingen af de otte par skal have mere end 20% chance for samlet sejr. Kubot og Melo virker ekstremt motiverede, og med Melo som ny nummer et på doubleranglisten, så virker selvtillid og motivation som noget, der godt kan tage dem et langt stykke af vejen i O2 Arena og de får 18% hos mig.

Kubot/Melo Dodig/Granollers
1,81 2,10
NordicBet
Unibet

 

Murray og Soares har efterhånden spillet sammen en del sæsoner, men har ikke imponeret mig synderligt i år. Det er blevet til tre titler, men ingen af de helt store, hvor de har måtte nøjes med Stuttgart, Queens og Acapulco, mens de ikke rigtig har fundet melodien i hverken ATP 1000 eller Grand Slam sammenhæng. Om det hænger sammen med, at de efterhånden har været duo noget tid skal være usagt, men jeg ser mere potentiale for nogle af de par, som kun har spillet sammen i år. Der kan hentes odds 7 hos Bet365 på duoen, som jeg dog heller ikke spotter den store værdi i med en en cv på omkring en 12%. Dog er rutinen noget, de tager med sig og måske kan bruge positivt, og så kender de også hinanden rigtig godt efterhånden.

 

Bob og Mike Bryan er med igen, igen, igen, og trods de måske ikke er så dominerende, som de var engang, så er det stadig et solidt par, der altid er en trussel, hvis de rammer topniveau. De er avanceret fra gruppen de sidste to år og vandt turneringen i 2014, så at melde dem ude af kampen skal man i hvert fald ikke. En finale i Australian Open og en semifinale i US Open viser trods alt også, at man ikke skal afskrive dem, når det virkelig gælder, men der er ingen tvivl om, at der også er svipsere i flere tilfælde, end der var engang. De tegner sig for en del nederlag til flere af de par, der er med, og med både Kubot/Melo og Murray/Soares i gruppen så kommer det til at kræve absolut topniveau bare at spille sig videre. Jeg ville umiddelbart ikke hænge mit hat på amerikanerne, selvom jeg godt synes, at odds 8 kunne lugte af værdi med en cv på mellem 12 og 13%. 

Murray/Soares Bryan/Bryan
1,86 2,01
Betfair Sportsbook
NordicBet 

 

Dodig og Granollers er endnu en ny 2017-konstellation, som har imponeret mig på det sidste. De har ikke haft en direkte fantastisk sæson, men med titlen i Basel og en finale i Paris, så kommer de i god form og med god selvtillid. Det er formentlig mere mavefornemmelse end form over hele 2017, der siger mig, at de kan komme til at gå hele vejen i London, men ikke desto mindre, så har de kvaliteterne til det. Med sejre over både Kontinen/Peers og Rojer/Tecau i Basel har de i hvert fald understreget, at de kan slå de bedste, og kommer de videre fra en hård gruppe, så er det endnu mere åbent, end det allerede er tilfældet. Også her er der odds 8 at hente, og jeg kan godt finde en 13-14% på den kroatisk/spanske duo.

 

Dodig/Granollers vinder turneringen til odds 8,00 hos Bet365

CV: 13-14 procent, hvilket giver en betvalue på mellem 104-112. 
Group Eltingh/Haarhuis

Henri Kontinen/John Peers (2)

Jean-Julien Rojer/Horia Tecau (3)

Pierre-Hugues Herbert/Nicolas Mahut (6)

Ryan Harrison/Michael Venus (8)

 

Kontinen og Peers topper seedningsmæssigt den anden gruppe, og de har efter min mening fået en lidt mere tilforladelig gruppe, hvor der dog stadig skal leveres fra første kamp, hvis man skal have en chance. Efter titlen i Melbourne havde de forsvarende mestre et meget sløjt forår uden ret gode resultater, men med semifinaler i både Wimbledon og US Open samt en titel i Shanghai, har de så småt fået stemplet ind igen. De kommer dog ikke med en fantastisk optakt med nederlag i første kamp i Basel til Daniell og Inglot og nederlag til Dodig og Granollers i Paris. Med så tæt et felt og stærke par, så er 4,50 alt for lidt til, at jeg synes det er interessant, uagtet at de er forsvarede mestre. Ligesom Kubot og Melo har jeg maks 20% på dem, og måske et par stykker lavere og ender på 16%.

Kontinen/Peers Venus/Harrison
1,62 2,50
Betfair Sportsbook
Bet365

 

Rojer og Tecau nappede US Open-titlen som utvivlsomt er årets højdepunkt for duoen, der sammen vandt World Tour Finals i 2015. Ellers er det blevet til titler i Geneve, Dubai og Winston Salem, og jeg synes ikke nødvendigvis, de står ret meget dårligere end Kontinen og Peers her, men ligger alligevel i odds 7 på Bet365. Dog har der også været udsving, ligesom der har det for de fleste andre par. Grand Slam-titlen understreger, at topniveauet - ikke kun hos Rojer og Tecau - er så godt blandt alle par, at alle kan tage titlen her ved sæsonfinalen. De kommer ikke med synderligt god form efter tidligt nederlag i Tokyo og Wien samt et semifinalenederlag i Shanghai og Paris – men vi ved også, at de kan løfte sig, og med fare for at gentage mig selv, så er det en ekstremt lige turnering. Min cv på dem ligger omkring de 12%.

 

Herbert og Mahut har i glimt vist deres klasse i år, men jeg synes, det er et af de par, der er faldet i niveau. De er røget ud i gruppespillet de sidste to år, og udover titlerne back to back i Montreal og Cincinnati så synes jeg bestemt ikke, de har imponeret i 2017. Samtidig har de begge været ramt af nogle fysiske skavanker, og er de ikke begge 100% i London, så får de det svært i et stærkt felt. I ATP-regi har de kun spillet fire kampe siden US Open (US Open inklusiv), og de har hentet en enkelt sejr mod Cabal og Farah i Paris. Kigger man på form, er det i hvert fald ikke dem, der får mine indskud. Dog kan meget ændre sig, når man når til sæsonfinalerne, og form er ikke alt – de har god rutine sammen og kender hinanden godt, og trods begrænset succes så har de været med i London før. Dog frister odds 8 i denne sammenhæng ikke, og jeg finder ikke mere end 9% på franskmændene.

Rojer/Tecau Herbert/Mahut
1,83 2,00
Betfair Sportsbook
Bwin

 

Venus og Harrison er ”wildcardet” så at sige med deres Grand Slam titel i Paris, som sikrede dem adgang til London. Det er svært at sige, hvor de står, og Harrison fokuserer stadig langt mere på single, hvorfor det heller ikke er blevet til så meget tennis sammen. Det, de har spillet i efteråret, har mildest talt ikke været imponerende. Efter en godkendt semifinale i Cincinnati, løb de ind i nederlag til Chardy og Martin i US Open, Inglot og Nestor i Tokyo samt Gonzalez og Peralta i Shanghai, og der skal andre boller på suppen, hvis de overhovedet skal videre fra gruppen. French Open-titlen viste dog, at de har topniveau til at være med, men der er ingen tvivl om, at det er det mindst sammentømrede par, og også retfærdigt, at de er bookmakernes største underdogs med odds 12 ved Bet365. Min cv ligger ikke langt fra Mahut og Herbert, men måske en procent eller to lavere, omkring de 8.

Bookmaker anmeldelser